Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
  Fra båd til båd
  Sjælland rundt
  Kieler Kanal/Ejder
 
  • Forside
  •  
  • Til Kiel Holtenau
  •  
  • På Kieler Kanalen
  •  
  • Rendsburg
  •  
  • Rendsburg2
  •  
  • På Ejderen
  •  
  • I Friedrichstadt
  •  
  • Friedrichstadt/Tønning
  •  
  • Retur til Kiel Holtenau
  •  
  • Omkring Kieler Bugt
  •  
  • Maasholm, Sønderborg
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Sejlplan trin for trin
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •  
  • Logbog i øvrigt/2
  •   Slien
      Århusbugten
      Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld I Friedrichstadt  
      <- Forrige side Næste side ->
    Mandag, den 15. juli 2002
    Havnedag. Solskin og let vind fra SØ.

    Vi tager den helt med ro her til morgen. Nogle sejlere tager afsted. Så flytter vi båden på en fri plads mellem et par pæle lidt længere ind på broen. Her kan vi bedre håndtere vore cykler, og vi kan bedre forlade skibet. Sejlerne fra Åbenrå forhaler, de vil allerede sejle herfra igen i dag - et kort ophold efter den lange tur til Friedrichstadt. Vi kommer til at ligge ved siden af en svensk båd, hvor konen er alene på skibet. Hendes mand var blevet syg af en nyresten på Helgoland. Heldigvis nåede de til Friedrichstadt inden den var helt galt og han blev hasteindlagt i Husum. De havde sejlet i en gruppe, der efter nogle dage måtte fortsætte uden dem, så hun nu var alene - der ligger ikke flere svenske både i havnen. Hun havde vanskeligheder med det tyske sprog, men havnefogden og hans kone hjalp hende så godt de kunne. Nu skulle hendes mand opereres i Rendsborg, og så håbede hun, at de snart kunne sejle hjem. Det er sådan nogle oplevelser, man gruer for at skulle opleve og helst vil være foruden.

    Vi finder SPAR-købmanden, en fin butik ikke så langt fra havnen, hvor vi køber ind. Efterhånden slipper nogle af vore fødevarer hjemmefra op.

    Efter frokosten tager vi med en åben kanalbåd på en "Grachtenfahrt", som er et "must", når man er i Friedrichstadt. "Grachter" kalder man de mange smalle kunstigt anlagte kanaler, der går tværs gennem byen og giver den øgenavnet "Lille Amsterdam". De munder ud i Treene, der igen løber ud i Ejderen. "Kaptajnen" fortæller os blandt en masse pjat lidt om Friedrichstadt og floden Treene, der skulle være Tysklands reneste flod på grund af miljøforanstaltningerne og de mange åkander, der findes i rigt omfang på de solvendte bredder.

    For at understrege rigtigheden af det han siger, tager han en skål vand op og drikker det. En Schæferhund, der er med på turen, får også lov til at kontrollere kvaliteten. På Treenen vender han om på et sted, hvor der begynder et fredet område. Her må der ikke sejles med motor. Der er fortryllende haver langs med Grachterne, der går helt ned til vandet og hvor folk hygger sig i det fine vejr. Mange småbåde sejler langs med kanterne, så det kan blive svært for kanalbådene at komme igennem. Ved broerne kan båden lige gå fri af siderne, og kaptajnen gør da også et stort nummer ud af det. Efter en 1¾ time er turen forbi, og vi har virkelig set meget. Normalt varer turen 1½ time, men han har trukket tiden lidt ud, mens vi var på Treenen, fordi vi var sådan et "interesseret publikum".

     
    På Grachtentur Åkander på Treenen Maleriske motiver
     

    Vi var udsat for solen hele tiden og er blevet lidt forbrændt, men det må vi tage med. Senere går vi rundt i byen igen. Der er så mange små stræder, der meget ligner hinanden med deres blomsterudsmykninger og velplejede huse i samme stil, at man let farer vildt. Det gør vi flere gange, men det gør ikke så meget. På en eller anden måde kommer man altid tilbage til forretningsgaden, hvor der er udstilling af souvenirs i stor stil, mest tant der er alt for dyrt, en del håndarbejde, hollandske kakler og te, og selvfølgelig er der mange cafés, restaurants, isbutikker og "Imbisstuben" - altså en rigtig turistby.

    På mange af husene er der håndværkersymboler fra gammel tid, hvor man kunne se, hvad beboerne beskæftigede sig med. Ved havnen ligger den gamle Ejdermølle, der i det 19. århundrede var en af de vigtigste arbejdspladser i byen.

    Friedrichstadt blev grundlagt 1621 af Friedrich III, hertug af Slesvig-Gottorp. I to år havde han prøvet at interessere kapitalstærke hollænder for ideen om oprettelse af en handelsmetropole i Norden, der skulle være den økonomiske basis for en kulturel opblomstring af hertugdømmet Gottorp. Han henvendte sig til en religiøs gruppe "Remonstranterne", der var kommet i konflikt med den reformerte kirke. Den religiøse strid blev til en politisk konflikt, og førerne af den frafaldne gruppe og mange prædikanter blev udvist fra den nederlandske kirke. Det fik mange - særlig velhavende familier - af Remonstranterne i sympati for de udstødte at forlade landet. Hertugen benyttede denne lejlighed til at tilbyde emigranterne at være med til at opbygge Friedrichstadt og sikrede dem fred og frihed til udøvelse af deres tro. De skulle selv danne regering og med materiel og økonomisk hjælp sørge for en hurtig udvikling af byen.

    Hermed fik Friedrichstadt sit hollandske præg, men hertugens store forventninger om en meget betydningsfuld by blev ikke indfriet. Med tiden fik mange andre trossamfund som evangeliske Mennoniter, Kvæker, Jehovas Vidner og Jøder også ret til i frihed at udøve deres religion.

    Trods store ødelæggelser under den dansk/svenske krig i 1850 har Friedrichstadt kunne bibeholde sit historiske og arkitektoniske bybillede med de lige gader, Grachterne med de gamle træer og de romantiske broer. Mens sproget til langt i det 18. århundrede var hollands, så har det på grund af fraflytning og indvandring udviklet sig til at være tysk i dag.

    Jeg tager nogle billeder, men apparatet strejker ret tit, så Erwin skælder ud over "apparatet, der aldrig duer, når man skal bruge det ......". Så efter at Erwin er sat af på skibet, går jeg endnu engang op i byen og finder en materialist, der også forhandler fotoudstyr. Manden ser lidt på apparatet og siger, at det er et godt fotografiapparat, men at også et godt apparat skal have nye batterier engang i mellem. Da jeg var i den tro, at Erwin havde skiftet dem i løbet af vinteren, har jeg ikke skænket det en tanke. Med nye batterier og en ny film kører den som smurt igen! Så inden jeg ser mig om, har jeg taget flere billeder af samme motiv, som jeg så kan ærgre mig eller grine over bagefter.
    Det bliver en fin aften på Kirmar og en lille aftenstur til slusen.
     
    Grachtentur   11,00 euro
     
    Der pyntes på livet løs Gade i Friedrichstadt Gammel brønd på markedspladsen
     
     
     
      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2023 Andrewscom