Turen forløber fin og kl. 14.00 sejler vi ind ad Ober-Ejder, forbi et stort værftsområde til bagbord, kønt naturområde til styrbord og lægger til i den indre havn i Rendsborg kl. 14.30 ved en lang bro med udsigt over hele havnen og indsejlingen. Havnen er ligesom puttet ind i en krog med en park bagved, hvor de store overhængende træer spejler sig i det stille vand ved bredden, hvor ænder og blishøns svømmer doven omkring. På landet ligger en bygning med Havnekontoret, bad og WC samt en lille restaurant med en stor plads til udendørs servering, der til dels er overdækket med en kæmpe parasol. Til venstre for restauranten går en vej op til parken og forskellige sportsanlæg.
Erwin lægger straks mærke til, at ikke langt fra os ligger nogle bekendte hjemfra med deres motorbåd, som vi også snakker lidt med, og helt inde i havnen ligger Matruschka fra Haderslev.
Solen bager og sveden drypper, det er meget trykkende, og termometret viser 34 grader. Men vi går nu alligevel en tur op i byen, vi har ikke været her før i tiden, så den er ny for os. Selv om kirken synes at ligge næsten op over havnen, er der ca. 15 min. gang ad den vej vi tager, der fører os op til Slotspladsen, hvor slottet har stået i middelalderen. Resterne af bygningerne herberger i dag et alderdomshjem. Midt foran står den meget dekorative "Gerhardsbrunnen". Efter dette første indtryk er vores nysgerrighed vakt - men nu finder vi nogle forretninger og handler lidt - og der sælges også jordbær endnu. Vi diskuterer lidt om "euroen", som vi jo skal vænne os til. Her er man langtfra tilfreds med den nye valuta og vi får at vide, at vi skal være glade for at have beholdt "kronen" og at vi ved en kommende folkeafstemning skal sikre os bedre mod prisstigninger ved overgang til euro end man har gjort i Tyskland.
Den pludselige varme er hårdt ved os, men efter et brusebad og en god middag på Kirmar føler vi os bedre tilpas igen. Vi når lige en lille brotur om aftenen, så kommer der et voldsomt tordenvejr der varer flere timer. Hver gang vi tror, at nu er det overstået, kommer det frygteligt tilbage, mens det regner til langt ud på natten. Det er et helt skuespil med alle de lyn hele horisonten rundt, men jeg føler mig nu ikke så godt tilpas og kan ikke sove, så længe det varer, så jeg sidder længe og læser, til jeg ikke længere kan holde øjnene åbne.
Det var ellers en fin og spændende dag.
Havnepenge: 11,00 euro
Sluse Holtenau: 8,00 euro
Sejlet distance: 27,3 sm
|
Onsdag, den 10. juli 2002
Havnedag.
Det er stadig meget trykkende og luften er mættet af fugt - men ellers tørvejr. Efter en vejrmelding med varsel om kuling og mere tordenvejr flytter vi Kirmar på den anden side af broen for at ligge lidt mere beskyttet, når det skulle blæse op. Derefter tager vi op i byen, dengang ad stien til venstre for havnen, hvor vi kommer forbi en parkeringsplads til en viadukt, krydser en ret befærdet vej og befinder os med banegården til venstre og teatret til højre tæt ved begyndelsen af gågaden. Her kommer vi i snak med nogle danske sejlere fra Struer, der siden næsten tre uger forsøger at sejle over Vesterhavet til London, først fra Thyborøn, hvor det ikke lykkedes på grund af den vedvarende blæst, siden gennem Kielerkanalen. Men da meget af deres tid var gået, vidste de ikke rigtigt, om de kunne nå det, og den ene af pigerne syntes at deres ferie var næsten ligeså stresset som når de var på arbejde. Vi er glade for, at vi ikke har de store ambitioner og vi ikke sådan kan komme i tidsnød.
Der er stor torvedag i Rendsborg på den store Slotsplads, hvor vi køber frugt og grønsager. Der er mange bagere og slagtere at vælge imellem, så vi får alt hvad vi mangler.
Om eftermiddagen fortsætter vi vores bytur og besigtiger kirken Skt. Marien fra 1287, der blev opført efter en storbrand og udbygget over flere århundreder, en fin kirke med kalkmalerier. Imponerende er også teatret med springvandet og sine grønne anlæg, hvor folk slår sig ned og hviler og nyder de dejlige omgivelser. Her kommer vi nu forbi hver gang vi går fra havnen til byen og tilbage igen. Turistkontoret ligger i den maleriske gamle byport, hvor vi får udleveret en oversigt over byens seværdigheder og en turistguide. Her i Tyskland er man ikke så rundhåndet med brochurer som hjemme hos os. Alt det lidt specielle skal der betales for.
I historien bliver Rendsborg første gang nævnt som "Reinoldesburch" omkring 1199. I det 13. århundrede får Rendsborg byret og 1250 tilhørsforhold til Holsten. I 1460 kommer byen under herskabet af Danmarks kong Christian I, hertug af Slesvig og greve af Holsten. Under kong Christian III, hertug for Slesvig og Holsten bliver byen i årene 1536 - 1540 til fæstning. Under den 30-årige krig 1618 - 1648 hersker den tyske kejser over byen. Derefter besætter svenskerne 1644-45 Rendsborg, som dog kommer under dansk herskab igen og bliver garnisonsby i 1665. Der bygges en stor befæstning over en lang årrække og en ny bydel "Neuwerk" bliver til.
Mellem 1777 og 1784 bliver Ejder-Kanalen under kong Christian VII. bygget, en mangeårig drøm om at forbinde Østersøen og Nordsøen for at undgå den lange og farlige sejlads rundt om Skagen bliver nu opfyldt. Det medfører store handelsmæssige fordele. Under Napoleon-krigen 1813-14 bliver byen belejret af både Sverige og Rusland, og efter oprør mod Danmark kommer den i 1848 under preussisk herskab - men finder tilbage til den Danske Krone kort efter. Efter krigen mod Østrig og Preussen 1864 til 1867 må Danmark afstå Slesvig-Holsten under "Freden fra Wien" til Preusserne.
1895 åbner Kielerkanalen efter 8 års byggetid og erstatter Ejderkanalen, der til dels bliver indlemmet i den nye forbindelse mellem Kiel og Brunsbüttel. Hermed får Rendsborg andel i verdensskibsfarten og der opføres store kajanlæg til losning og skibsproviantering og værfter til skibsreparationer og nybyggeri. Men på grund af den af kanalbyggeriet forårsagede grundvandssænkning på ca. to meter løber de fleste vandløb i byen tør og deler Ejderen i "Over- og "Underejder".
1913 tages jernbane-højbroen i brug, der med sin 2,5 km lange stålkonstruktion bliver Rendsborgs vartegn. Under 2. verdenskrig undgår Rendsborg at komme i direkte krigshandlinger, men modtager efter krigen så mange flygtninge, tvangsarbejdere, sårede og krigsfanger, at indbyggertallet stiger voldsomt fra 20.000 - 37.000, der udløser byens største byggeaktivitet.
Når vi i morgen gør byen usikker, bliver det nok hovedsageligt i den gamle bydel, der forekommer os mest interessant.
Vi kommer træt og tørstig ned til havnen og slår os ned under den store parasol ved havnerestauranten med en stor fadøl til Erwin og en lille til mig. Det gør godt i 28 grads varme. Herfra kan vi fin overse, hvordan det igen trækker sammen til torden. Et lille selskab ved sidebordet mener fortrøstningsfuld, at uvejret trækker til Kiel. Det stoler vi ikke rigtigt på, og vi når da også lige ned på skibet, så styrter det ned som om det bliver hældt ud med spande, og det bliver så mørkt som om natten. I dette uvejr ankommer en sejler fra HSC og sejler længe frem og tilbage langs broerne mens han holder en paraply spændt op over cockpittet, inden han til sidst lægger til. Det ser nok mere morsomt ud end det er, fordi det bliver meget vanskeligt for ham i den regn og blæst. Besætningen på en hollandsk båd, der også lige er kommet ind, vil være behjælpelig, men de misforstår vidst hinanden.
Vi får både aftensmad og trøster os med en flaske rødvin og jordbær til aftenkaffen, mens regnen bliver ved med at styrte ned. Brandbiler og ambulancer kører med hylende sirener hele aften og natten igennem.
Havnepenge 11,00 euro |