Tursejlads og rejser
som livsstil

Vejret bød lidt af hvert fra solskin, havblik, let vind til hård blæst, regn og tordenvejr - en rigtig "dansk sommer", som gjorde turen lidt turbulent en gang imellem. Men de blæsende dage var også årsag til, at vi tog nogle ekstra havnedage og på cykel eller med bus fik en del mere at se af egnene omkring de havne, som vi lå fast i som nu på Sjællands Odde og ved Hundested.

Så snart vi kom til Øresund blev det mildere og sejladserne mere gemytlige og afstandene mellem havnene var korte. Der var mange kønne steder undervejs, hvor vi godt ville have været lidt længere tid for at se lidt mere. Cykelturen på den gamle Strandvej mellem Nivå og Helsingør med besøg af de mange små havne var også noget for sig selv. Vi oplevede hyggelige havne, fiskermiljø og herskabsbebyggelse side om side, og altid den flotte udsigt over Øresund.

Derfra til Hven med den spændende historiske fortid og med sine stejle skrænter rundt omkring øen, der gav os en fantastisk udsigt over de hyggelige havne, over Sundet og øens særprægede natur. Desværre er vi ikke kommet den svenske mentalitet nærmere, jo flere svenskere vi møder og oplever, jo sværere bliver det for os.

Det var spændende at komme til København, alene at sejle ind i den store havn med de mange kanaler, den store skibstrafik og udsigten til de mange spændende bygninger og at sejle ind til Christianshavn var en stor oplevelse. Alle de mennesker vi mødte her, var flinke og venlige og altid parat til at snakke lidt. Atmosfæren på og langs kanalen her var noget særligt. Alt åndede fred og ro, kanalbådene med de mange turister og guidens forklaringer i forskellige sprog gav det hele et stænk af den store vide verden..... Alt omkring os fik os til at være opstemt og glad, det samme skete på Nyhavn med sit pulserende liv.

Så snart man kom væk herfra og ind i trafikken var som at komme til en hel anden by med larm, bilos og støj. Man skal være godt til fods, når man vil se så meget som muligt af det indre København - og det var lige manglen på det, der forkortede vores ophold her - det samme gjaldt for Helsingør. Det er al god grund til, at vi må komme tilbage en gang til!

Jeg var i forvejen ret nervøs for at sejle forbi Sundbyerne til Dragør på grund at den tætte Erhvervskibstrafik i renden. Det viste sig dog at være ubegrundet, da der - som Erwin også havde sagt - var vanddybde nok udenfor renden og vi kunne betragte de store skibe fra god afstand.

Den berygtede Køge Bugt levede også op til sit rygte med blæst og høj og uregerlig søgang, som vi dog klarede godt med motor til hjælp og vi kunne til sidst nyde den fine tur forbi Stevns Klint.

Derefter roste vi Kirmar nok for meget, for nu begyndte turens mareridt med at gearet stod af og førte til vores ufrivillige ophold i den lille fiskerihavn Stavreby. Ser man bort fra, at det har givet os en del spekulationer og udgifter, som vi selvfølgelig ikke havde regnet med, har denne tid også givet os en del positive oplevelser, som vi i dag ikke vil være foruden. Når vi snakker om denne tur kommer vi altid tilbage til, hvordan William med sin store røde gummibåd kom os i møde som sendt fra himlen, da vi gik i stå i Bøgestrømmen, hvordan han gik i aktion med mobiltelefonen og slæbte os langsomt men sikkert i havn, mens svenskeren ikke engang gjorde et forsøg for at hjælpe os. Jeg ville helst være blevet slæbt til Kalvehave, fordi jeg forventede der en lidt større og central beliggende by. Bagefter kunne jeg godt se, at vi ikke havde stået os bedre der - snarere tværtimod. Fiskerne i Stavreby havde så gode forbindelser, da de jo også havde brug for en mekaniker fra tid til anden - og så ville de hellere end gerne hjælpe os.

Jeg skammede mig også lidt over den uberettigede mistro over for regionens fiskere og beboerne, der var så hjælpsomme og flinke hele vejen igennem. Der var også mekanikeren Ole Møller, der op til nattens mulm og mørke monterede gearet ud og gjorde trods travlhed inden industriferien alt for at hjælpe os. Det var også fint, at hans gode handel ved indkøbet af det nye gear kom os tilgode, han behøvede slet ikke at have nævnt det over for os..... Når man i sådan en uheldig situation godt kan stå lidt isoleret tilbage, så viste både fiskerne, de herboende og familien Møller fra Dragør en medfølende opmærksomhed og interesse, der gav os en følelse af, at der her var et sted hvor man kommer hinanden ved - selv om de, som Søren sagde "nødt at der skete noget på havnen". - At vi så senere kunne læse i "Historien om Stavreby havn", at heller ikke Stavreby var forskånet for intriger, misundelse og skænderier, ja så måtte vi jo smilende undre os lidt og komme tilbage til realiteten og være glad for, at der altid er flere menneskelige sider og at vi oplevede de bedste af dem.

Heldigvis foregik det videre forløb af turen uden vanskeligheder. Som dagene gik, fik alle de nye oplevelser og aktiviteter overhånd igen - Møn med sin flotte natur, de storslåede klinter, Nyord, der ledte vore tanker tilbage i tiden, hvor vi oplevede sammen med vore børn en trykkende sommerdag og -nat, hvor bitte små fluer hang i store klynger fra træer og tage, der kulminerede ved midnat med en skypumpe over havnen og et forrygende tordenvejr, der fik luften renset og sejlerne op af køjerne, da det hele var overstået for at se, hvor meget der var sket og blæst væk fra skibene. Det mindede os også om, at vi dengang var ung og fuld af gå-på-mod, hvor vi tog en sejlads i hårdt vejr som en oplevelse - og hvor hurtigt tiden siden var gået.

Heldigvis er vi da stadigvæk ligeså begejstret for vores sejlerliv, men begrænsningerne har ændret sig - vi er blevet mere forsigtigt og nok også mere mageligt og vil helst være fri for de hæsblæsende og mere ubehagelige oplevelser.

Så brugte vi da også den sidste tid af turen til rigtig at slappe af, nyde naturen og det dejlige sommervejr og lægge spekulationerne over motorproblemerne fra os. Vi har haft en god skytsengel som har sørget for, at gearet ikke stod af f.eks. dagen før i Køge Bugt, hvor vi væltede rundt i store søer og at alt faldt i hak lige fra vi mødte William og fiskerne og fik reparationen overstået på sådan et afsides sted som Stavreby.

Jeg selv har lært at lægge mine fordomme lidt til side og være mere åben overfor hvert enkelt menneske og ikke lade dårlige og ulykkelige hændelser bestemme mit omdømme af personer eller grupper - som her fiskerne - fordi nogle bærer sig grisk og uheldig ad.

Kort efter vores hjemkomst måtte vi opdage, at vores generator ikke har ladet et stykke tid og havde ødelagt et batteri. Erwin havde købt generatoren hos nogen der jævnlig kom på havnen, som forsikrede at den var kontrolleret og i orden, der nu viste sig at være løgn. Det kostede igen en reparation og et nyt batteri og gjorde det ikke lettere at styre mistroen mod folk, man ikke kender så godt..

Hjemme ventede et stort oprydningsarbejde i haven, der fuldstændig var groet til og dækket af et lag af ét bestemt ukrudt, så vi hverken kunne finde grønsager eller blomster. Mit humør sank en overgang på nulpunktet, men med en fælles indsats klarede vi også det - og så kunne vi pakke skibet igen til en ny sejltur og nye oplevelser.