Tursejlads og rejser
som livsstil

Havnen er fuldt optaget. Vi sejler rundt for at finde en plads og ender ved værftet, hvor vi gør fast ved en smal stikbro. Lige efter kommer en tysk båd og lægger sig ved siden af os, men det er nu nogle flinke mennesker, der snakker og fortæller.

Der har lige været "Festuge" i Vordingborg, som sluttede i går. Det kan så sandelig ses under en spadseretur i parken ved borgruinerne. Det flyder med affald alle vegne. Er Danmark virkelig blevet en nation af svin, der altid skal have andre til at rydde op efter sig? Sådan ser det i hvert fald ud her! Det må også give et mærkeligt indtryk for udenlandske gæster. Men slut med vrøvlet. Det er jo ikke så længe siden - nemlig i 1999 efter vores tur til Rügen - at vi har gæstet Vordingborg, men det er skønt at vende tilbage.

Havnepenge kr. 95,00

Med de første solstråler kommer der liv på havnen, og også vi tager en tur op i byen for at handle. Inden vi tog på ferie, havde vi lidt bøvl med vores bådforsikring, der skulle betales midt i juli måned, men ikke var kommet med i Betalingsservice. Jeg havde en aftale med banken og forsikringselskabet om at få det ordnet, men vi ved jo ikke rigtig, om det er gået i orden. Da vi alligevel skal hæve nogle kontanter, går vi til Unibank her i Vordingborg for at høre, om de kan finde ud af, om det er gået i orden. Inden længe har vi en lille kontoudskrift i hånden, hvor alle posteringer fra juli indtil dato er opført - deriblandt bådforsikringen som aftalt. Det skal vi altså ikke spekulere længere på.

Vordingborg er en dejlig handelsby - men nu får vi travlt, inden forretningerne lukker. Lige inden nøglen bliver drejet rundt smutter jeg ind i en boghandel efter nogle postkort. Dem har de ikke her, men i en tilhørende kiosk nogle huse længere hen, der allerede er lukket. Men indehaveren tager sin nøgle og går med os til et par huse længere hen ad gaden, lukker op og sælger os nogle postkort - det må man da kalde service!

Under en brotur om aftenen møder vi "Fisters" besætning, der lige kommer fra Bornholm. De kommer med på Kirmar på en øl, og så får vi beretningen om deres korte hæsblæsende tur og vi fortæller om vores oplevelser inklusive opholdet i Stavreby. Det er hyggeligt at møde nogle bekendte sejlere!

Havnepenge kr. 95,00

Vi cykler til Masnet Ø med et meget stort Marine-center, hvor vi handler nogle småting. Mens vi står udenfor og betragter området, sejler "Fister" lige under broen på vej hjemad. Vi vinker alt hvad vi kan, men er ikke sikker på, at de har set os. På Masnet Ø blev der mellem 1912 - 1915 opført et Fort til beskyttelse af Storstrømmen, som blev under 2. verdenskrig besat af tyske faldskærmstropper, der skulle beskytte passagen over Storstrømsbroen, der blev bygget i 1937. I dag bliver fortet efter en som beskæftigelsesprojekt gennemført restaurering brugt til kunstudstillinger.

På mit ønske cykler vi over Storstrømsbroen, hvor vi så samtidig kan se på den lille havn Gåbense, hvor vi måske vil gøre et ophold. Der blæser en frisk vind herop på broen og mange insekter rammer os som små projektiler i ansigtet, på arme og ben, og jeg havde ikke regnet med, at broen var såå lang. Den tunge trafik på banen lige ved siden af cykelstien larmer så meget, at vi må råbe højt til hinanden. Men midt på broen har vi en fantastisk udsigt til Smålands farvandet og Knudshoved Odde til den ene og Storstrømmen med Farøbroen til den anden side, og landskabet omkring Vordingborg og de mange viger og bugter ser fantastisk ud herop fra.

For enden af broen kan vi se, at det går stejlt nedad, og det er en lang vej endnu til Gåbense. - Vi dropper det og cykler tilbage til Vordingborg, hvor vi lige kan nå at besigtige kirken, inden den bliver lukket kl. 12.00

Præsten, der lige er i kirken, kommer og snakker lidt med os og fører os rundt og fortæller os om kirkens historie og gør os opmærksom på særlige udskæringer i det fantastiske træarbejde fra 1442. Der er f.eks. indarbejdet djævlehoveder mange steder, som vi nok aldrig selv ville havde opdaget, fordi vi ikke vidste, at de var der, men fordi vi heller ikke havde set så godt efter, hvis ikke præsten havde forklaret os så meget. Kalkmalerierne viser bl.a. historien om Kristi fødsel. Ved en restaurering fandt man en karrikatur af en tørstig Jeppe Murer. Om - Murer - så bare var hans efternavn eller om han også var murer (det fulgtes jo meget ad i middelalderen), kan jeg ikke huske.

Vor Frue Kirke ligger på hjørnet af det gamle befæstede område Vordingborgs, er opført i munkesten og blev efter pavens kundgørelse erklæret til valfartskirke i 1432. Kirken er ombygget flere gange, så hoved- og sideskibet blev bygget mellem 1432 og 1460, mens tårnet blev tilføjet omkring 1600 og sakristiet 1700-tallet. Mens klokken slår 12, tager vi afsked med præsten og takker for den overraskende og interessante rundvisning og tager tilbage til havnen.

Når vi nu er ved historien, så var Nordhavnen, der nu har status som modern Lystbådehavn, en ægte naturhavn siden Vikingertiden og blev egentligt grundlagt under Kong Valdemars tid.

Efter frokosten og et tiltrængt hvil provianterer vi om eftermiddagen til de næste dage. Mens vi pakker væk, opdager Erwin at Jørn og Thomas har lagt til ved brohovedet. Vi er lige overraskede alle sammen ved at opdage hinanden - og så skal der selvfølgelig snakkes og fortælles. Jørn og Thomas, der også er på vej Sjælland rundt, har ikke haft så meget blæst som vi havde på turen, men de er jo også startet et par uger senere. Det bliver til fælles aftenkaffe og hyggesnak på Kirmar.

Havnepenge kr. 95,00

Vi sejler med motor og storsejl, først lidt over mod Gåbense for at se, hvad vi forsømmer ved at sejle forbi. Men der er vist ikke noget at fortryde, så går vi på kurs mod Langeland gennem Smålandsfarvandet, mens øerne Femø, Fejø og Vejrø til bagbord for os forsvinder langsomt i det fjerne. Vi slapper af og nyder det fine vejr. Hver især funderer vi lidt over, at vi nu er på vej hjemad og hvad turen indtil nu har bragt af oplevelser og overraskelser - både gode og de mere kedelige.

Solen skinner på vores GPS, hvor displayet næsten bliver ulæseligt. Vi skal have et håndklæde over hovedet og instrumentet for ind i mellem kunne skimte tallene. Jeg prøver at indstille det lidt bedre, men da der næsten kun ses 8-tal over det hele, er det ikke muligt. Hos de andre instrumenter har displayene en bedre farve, da er der ingen problemer. Vi rammer nu vore waypoint alligevel som planlagt.

Efterhånden bliver det mere skyet og vinden frisker så meget, at vi kan fortsætte for sejl alene. Efter vi har krydset dybvandsrenden med den tunge skibstrafik møder vi igen mange sejlere, der er på vej fra Storebælt til det Sydfynske Øhav. Vi er næsten i "hjemligt" farvand igen og anløber Lohals kl. 15.05. Det tager lidt tid at finde en plads, hvor vi kan være, havnen er godt fyldt op. Der står en del strøm i havnen der har samlet store bunker græs og tang.

Det var en fin tur og vi føler os godt tilpas mens vi gør klar skib, snakker lidt med naboerne og får en kop kaffe.

Der er ikke sket mange forandringer på havnen, men toiletforholdene er dog blevet bedre siden vi var her sidst. Men siden færgefarten er indstillet, er det tidligere så pulserende havnemiljø blevet mere stille. Vi går en lang tur omkring Lohals med sin fine natur og bag om havnen, hvor man er begyndt at rydde op i de gamle bygninger og træskure.

Der følger en stille og afslappende aften på Kirmar, hvor jeg skriver postkort til familien og et brev til vore venner.

Vi får en god plads med stævnen til vinden, så vi er godt tilfreds. Kort efter ankommer også "Søstjernen", der får lidt problemer med at lægge til i den stærke strøm, men efter et nyt tilløb kan vi tage imod deres fortøjninger. Trine, deres hund bliver helt vild, da den ser os - men det kan også være, at den glæder sig så meget til at komme i land. Så udveksler vi vore erfaringer med det genstridige maskineri. Anders og Inge hat besluttet sig for en ny motor. Det vi har været ude for, bestyrker dem i deres beslutning.

Efter en del snakken og lidt frokost går vi en tur op i byen og handler ind. Det er rigtigt sommervejr og byen bugner af glade mennesker og gode tilbud. Rudkøbing er ikke kun et forblæst - men også et meget hyggeligt og attraktivt sted på Langeland.

Efter en rigtig fin dag bliver der torden og lidt regn om aftenen.

Havepenge kr. 85,00

Vi cykler tværs over Langeland til Spodsbjerg. For mange år siden har vi været der engang med Sagaen, da vi kom fra smålandsøerne, men havde det ikke i særlig god erindring. I mellemtiden har Spodsbjerg, der oprindeligt er en gammel fiskerby, i 1994 også fået sin lystbådehavn. Der er en lille by med købmand, cafeteria og hotel, og færgen sejler næsten konstant mellem Lolland og Spodsbjerg. Det er en frisk tur gennem Langelands natur. Fra tid til anden kommer der mere trafik på vejen, når der afgår eller ankommer en færge. Havnen virker koldt og upersonlig, man kan se på antallet af gæstesejlerne, at havnen nok mest bliver brugt som gennemgangshavn. Men tilsyneladende er den meget brugt af lystfiskere, da der ligger mange hurtige små fiskerbåde til udlejning. På grund af disen er der ikke så meget at se over vandet. Der sidder en tysk sejler på bænken og skriver postkort - ellers er der ikke meget aktivitet. Efter en lille forfriskning cykler vi lidt rundt omkring Spodsbjerg og så går turen tilbage igen til Rudkøbing. For sent opdager vi, at vi er cyklet på den nye "Motor Trafikvej" og får lidt røde ører. - Lige inden vi kommer til broen køber vi en bakke fine røde kirsebær ved vejen, og ligesom børn spytter vi stenene langt over i grøften.

Det klarer op til solskin om eftermiddagen. På havnens sladrebænk hygger vi lidt med Anders og Inge og traver igen en tur op i byen.

Havnepenge kr. 85,00