Tursejlads og rejser
som livsstil

Bussen kører os op og ned ad stejle bakker gennem marker, hede og krat, og ind i mellem har vi en flot udsigt over Østersøen, og så går det ned til Klintholm havn, der består af en fiskerihavn og lystbådehavnen med et ferieanlæg i stil med "Øerne" ved Ebeltoft. Der ligger en lille købmandsbutik samt en pølsekiosk ved havnen. Jeg havde forestillet mig havnen større og anderledes. Vi går en tur langs med broerne. Gæstebådene er mest tyske og svenske.

Det blæser hårdt, så vandet sprøjter langt over molen, og bådene svajer og gynger i det urolige havnevand. Her er koldt og råt, og vi er godt tilfreds med, at Kirmar ligger i Stege havn i stedet for her. Der regner og blæser det også, men både havn og den tilgrænsende by byder på et hyggeligt og trygt miljø i det hårde og ustadige vejr.

Lige ved siden af Klintholm havn ligger en fantastisk badestrand, hvor store bølger ruller ind. Men selvfølgelig er der ingen badeaktivitet. Kun et par godt indpakkede turister trodser blæsten og går en tur langs stranden.

Det er blevet middag alt imens og ved kiosken spiser vi vores første "franske hotdog". Vi er enige om, at det også er den sidste, da den er meget tør og næsten ikke til at få ned. Ved busstoppestedet venter allerede en flok af turister, klar til at sværme ud på klinterne, ligesom os. Bussen kravler op af bakkerne gennem fin natur. Flere gange får vi en flot udsigt over den store Østersø, hvor bølgerne med hvide skumtoppe går højt.

Fra parkeringspladsen ved Store Klint stiger stien stejlt op til Dronningestolen. Klinterne bliver en stor oplevelse ligesom på Rügen, og vi tager de 481 trappetrin ned og op ad den 128 m høje "Dronningestolen" i stiv arm. Vi spekulerer på, om klinterne på Rügen og Klintholm måske har været forbundet i fortiden, men jeg kunne ikke finde noget materiale, der bekræfter eller afkræfter dette. Derfor får fantasien frit løb. Men faktum er, at de kridtformationer der danner Møns Klint og det bagliggende landskab er dannet ved aflejringer af kalkskaller fra mikroskopiske dyr på bunden af det dybe tropiske hav i Kridttiden for 75 mio. år siden. De efterfølgende mio. af år og istiden for ca. 1 mio. år og klimaforandringer derefter skubbede så kridtlag og aflejringerne sammen til det vældige bakkedrag, der i dag kaldes "Høhe Møn".

Fra stranden ser vi med en vis respekt op at de stejle klinter, hvor vandet siver ned i små render. Det er nok ikke uden grund at der står advarselsskilte på grund af fare for nedstyrtninger, der kan ske året rundt men især om foråret efter tøbrud eller efter længere tørkeperioder og voldsomme regnskyl.

Op på toppen igen nyder vi udsigten over havet, der åbner sig foran os i de små åbninger i skoven. Her er også mange spændende planter og meget fuglekvidder. I klinteskoven som også på mange andre steder på Møn findes der en del gravhøje. Vi vandrer en tid omkring og tager så med bussen gennem det afvekslende landskab tilbage til Stege. Vi er knap kommet til havnen, så sætter det ind med voldsomme byger, der afløser hinanden resten af dagen.

Vi har fået en tysk nabo fra Elsfleth ved Nordsøen, som vi kommer i snak med. Han kendte godt den sejler, som vi var i forbindelse med, da han havde sin Rasmus 35 til salg på grund af sygdom. Han var desværre død kort efter, at han havde solgt sin båd, og lidt bestyrtet må vi igen erkende, hvor hurtigt livet kan være forbi og hvor taknemlig man skal nyde hver dag, som man får lov at opleve med et nogenlunde godt helbred. Så skidt med, at der kommer nogle problemer og besværligheder ind i mellem - de må løses hen af vejen.

Ved vores venstre side ligger en svensk båd med tre børn, to drenge og en pige. De er hverken venlige eller vil snakke. Men familielivet fejler ikke noget. Om aftenen leger de alle sammen på den store græsplæne ved lystbådehavnen - og den får ikke får lidt! Det er dejligt at se, hvordan de morer sig med hinanden. Så snart de er på skibet er der ro - de hverken råber op eller skændes indbyrdes.

En fin dag igen!!