Tursejlads og rejser
som livsstil

Vi kunne jo har set meget mere i København, men så spændende byen også er, så er der dog også en utrolig trafiklarm, og vi var overrasket over, hvor fredelig det var i Christianshavn. Jeg ville også godt har snuset til Christiania, men det var Erwin ikke meget interesseret i. Det er også begrænset, hvad vore fødder vil kunne holde til, og der vil nok være meget at se også de andre steder.

Vi er lidt anspændt, mens vi sejler ud af havnen, men vi har fået nogle instrukser af havnefogden, og det går da også problemløst. Så går turen forbi Sundbyerne og Kastrup, hvor man har fornemmelsen af, at flyvemaskinerne sætter an til landing på Kirmar. Det er fascinerende at se de store maskiner starte med kort mellemrum og stige op i luften og forsvinde i det fjerne. Her fra Kirmar er der frit udsyn.

Vinden frisker op og vandet er urolig med kvabsøer. Der er tæt trafik af store skibe i trafikrenden, men vi holder os godt på afstand. Vi kan se Sandholm, den nye Øresundbro og den svenske kyst, mens vi langsomt nærmer os Dragør, hvor vi bliver landfast i trafikhavnen kl. 10.45 efter en fin tur.

Mens vi er i gang med at gøre klar skib, kommer der en lidt særpræget udseende cyklist forbi, holder foran Kirmar, kikker længe ned på os og fortæller Erwin, at han sejler en Rasmine, men er en rigtig fan af Rasmus 35, dog ikke ville have sådan en, da hans egen båd sejler bedre. Han snakker og snakker og spørger os ud om skibet og til sidst kunne han da godt tænke sig at få lov at se den. Vi er begge lidt betuttet, men - høflig og venlig som vi er - inviterer vi ham da på skibet og han går rundt og kikker på det hele, klapper træet lidt hist og her med kærlig hånd og det undrer mig, at han ikke også lukker skabene op. Det er en mærkelig situation men også lidt morsomt, og efter endnu lidt klappen på hardtoppen siger han farvel og tak og går op til sin cykel igen. Han må nu være kendt på havnen, da flere hilser og snakker med ham. Vi kan nu ikke lade være med at grine, da han er gået - og det var da også en oplevelse!

Dragør er en dejlig lille by, der minder meget om Æreskøbing med de gamle huse med stokroser og opstammede roser, de smalle, krogede brostenbelagte stræder, men i modsætning til Æreskøbing har man det indtryk, at husene virkelig er beboet. Når man går over hovedvejen til den nye bydel, virker den nøgtern og kedelig i forhold til den gamle by ved havnen. Der er stadig aktive fiskere i havnen, der giver havnen miljø. Dragørs havn var i middelalderen en vigtig fiskerihavn på grund af store sildefangster, og i sidste århundrede var byen Danmarks tredjestørste søfartsby og har landets ældste lodsstation. Den gamle færgehavn ligger øde hen i dag, hvor før indvielsen af Øresundbroen ankom mange svenske turister og fyldte byen og de små gader. Men svenskerne dominerer også nu som turister.

Lystbådehavnen virker i første omgang som en parkeringsplads for både. Men kanalen, hvor de mindre både ligger, går som en voldgrav rundt om fortet og gør den alligevel til noget særligt.

Selv om det er søndag, har mange forretninger åbnet og giver os mulighed for nogle indkøb til en god middag.

Havnepenge kr. 90,00

Stevns Klint strækker sig næsten 14 km fra Bøgeskov Havn til Rødvig, og ved fyret er klinten omkring 41 m høj. Fra havet kan man godt se klintens opbygning med de forskellige aflejringer. Mest interessant er nu Højerups Gamle Kirke, hvis koret faldt i havet i 1928 ved et klinteskred, kysten blev derefter forstærket med jernbeton, sådan at kirken står stadig op på klinten.

En gammel saga siger ellers, at kirken hver julenat rykker et "hanefjed" ind mod land. En anden saga påstår, at kirken er bygget så tæt på klinten, fordi "den lokale høvding efter et drabelig slag mod venderne reddede sig i land på en planke fra sit skib netop på dette sted".

Efter en fin tur i Faxe bugt lægger vi til i den lille Rødvig havn i strålende solskin kl. 13.30. Det er ikke meget plads at manøvrere på, men så får vi en god broplads. Lystbådehavnen ligger lige ved siden af fiskerihavnen, hvor der stadig er stor aktivitet. Der ligger et 100 år gammelt bådeværft og havnen har selv en isproduktion til de fisk, der landes her. Havnekontoret og Turistinformationen befinder sig i en bygning højt op over havnen. For enden af havnen står Rødvigs vartegn, en flinteovn, der mellem 1870 og 1910 blev brugt til at omdanne kugleflint fra stranden til flintepulver til fremstilling af fajance. En lokal beboer fortæller os, at ovnen var blevet fjernet til et tidspunkt. Men Rødvigs beboere ville ikke undvære deres "vartegn", og så blev den bygget naturtro op igen. Det er en fin spadseretur forbi ovnen med en lille hyggelig strandsti og op til byen.

Vi cykler også rundt omkring byen, men dropper dog at cykle helt ud til Højerup og Stevns Klint. Det er blevet varmt, og så nyder vi det på Kirmar i havnen, der efterhånden er fyldt helt op, sådan at bådene har vanskeligt at passere havneløbet.

Havnepenge kr. 40,00 !!