Tursejlads og rejser
som livsstil

Vi går lidt omkring i havnen, ser på skibene og jeg går mange gange til stranden for at se, hvad der sker med vejret, da man ind fra havnen ikke sådan kan se over vandet. Men det er ikke til at vide, hvad det vil. Store skyformationer trækker mod Nivå og Øresund. Skal vi - skal vi ikke? Det er altid mig der er i tvivl. Det må være den indre angst for noget, man ikke kan forudse, som her en torden. Jeg ville nok har det meget bedre og sjovere, hvis bare jeg kunne ryste den af mig. Ved kl. 10.00 kommer der noget regn, og så venter vi igen. En hjemmehørende sejlerpige fortæller, at der har været et forrygende tordenvejr over København. Altså er der noget om det. Hun fortæller også en hel del om sejlklubben og egnen rundt omkring og om Hven, som sejlerne her omkring ofte besøger på dag- og weekendture.

Efter frokosten synes Erwin, at vi har ventet længe nok på det tordenvejr, og så gør vi klar.

Kl. 12.50 sejler vi ud fra Nivå. Vinden er Ø/SØ, bygevejr. Det bliver en frisk tur i modvind og med de truende skyer over os. Men efterhånden slapper jeg alligevel af, mens vi langsom nærmer os øen Hven (Svenskerne skriver "Ven." Der sejler en trækutter frem og tilbage og ligger stille en gang imellem. Vi tror, at den er undervejs med lystfiskere. Sejlrenden for de større skibe går forbi øen tæt under land, men vi møder nu ingen og kl. 13.55 sejler vi så glad og forventningsfuld ind i Kyrckbacken havn. Vi finder en god plads og bliver taget venlig imod. Der ligger kun enkelte gæstesejlere, havnen er lidt urolig, da vind og vand kommer lige ind ad havneåbningen. Der ligger nogle beboelsesejendomme og en restaurant lige overfor havnen, og på havnemolen står nogle træhytter til fiskerne og en lille havnebutik. Man kan købe lidt fisk og bestille morgenbrød o.l. Toiletterne er lidt primitive, men kan dog gå an. Hos havnefogden får vi et kort over øen til at cykle efter.

Hven er en meget gammel og oprindeligt dansk ø, hvor man har fundet redskaber fra sten- og bronzealderen. Også Vikingerne har efterladt deres spor, der har været vikingerslotte flere steder på øen. Mest blev øen dog kendt for Tycho Brahe og hans stjerneobservatorium Stjerneborg fra 1500-tallet. Ruinerne, der består af kolde kælderrum med fundamenter til måleinstrumenter og er overdækket med kobberkupler, er der endnu. Vi går rundt omkring og forestiller os imens, under hvilke vilkår forskningen foregik dengang. At Tycho Brahe kom til Hven, skyldes et uheld, hvor kong Frederik d. II. fald i havnen i København og blev reddet af Tychos onkel Jørgen Brahe, der dog måtte betale redningsdåden med livet på grund af lungebetændelse. Da Tycho havde boet hos hans onkel, mens han studerede i København, fik han nu kongens bevågenhed. Han arvede sin onkel Brahe, og da han blev en anerkendt og dygtig videnskabsmand, fik han øen Hven som len. Han byggede slottet Uranienborg, som dog i dag kun er et stort hul i jorden og nogle velbevarede rester af en fangekælder. Der er indrettet museum på stedet, men vi nøjes med det, der er at se udendørs, da alt andet er lukket til det tidspunkt, det samme gælder kirkerne. Vi ved ikke endnu, om vi bliver en dag længere.

Vi cykler rundt fra Kyrkbacken op ad nogle høje skrænter, ud til fyret og til Nørreborg havn, der ligger ved et skov- og kratområde, en lille havn, der i sin tid blev brugt til udskibning af mursten. Resterne af teglværket fra 1800-tallet kan stadig ses rundt omkring, og også på stranden ligger der murbrokker og kasserede mursten i røde og gule farver. Vi cykler videre på skrænten langs østkysten til Haken fyr, som vi på grund af nedskridning dog ikke kan komme helt ud til, og ned af en stejl bakke til Bäckviken havn, der er Hvens færgehavn. Her ligger også nogle sejlere, der iblandt en dansk sejlbåd, hvis besætning - et ægtepar fra Frederikshavn - vi kommer i snak med. Vi spørger selvfølgelig efter "Kirmar II", som de dog desværre ikke kender noget særligt til, da de har været på langtur, mens Kirmar II kom til Frederikshavn.

Vi sidder og hygger os lidt med en forfriskning, mens vi ser over vandet over til Sverige. Så må vi skubbe cyklerne op ad den stejle bakke igen. Så er det godt at man må holde mange pauser for at nyde den fantastiske udsigt over ø og hav. Skrænterne omkring øen er op til 35 m høje, mens landskabet op på øen er ret flad. På en mark står der et hær af cykler til udlejning der fortæller noget om, hvor besøgt øen er i sæsonen. Mens vi i en lille skov trækker cyklerne op ad enkelte bakker, møder vi en gruppe børn fra et børnehjem i København, der er på en campingtur og jeg kommer lidt i snak med dem. Over Uranienborg og med flere omveje cykler vi gennem fin natur tilbage til Kyrkbacken og kirken, der ligger højt over havet med en udsigt over havnen og Øresund, der næsten tager vejret fra os. Det er bare så flot!

Klokken er blevet mange. Vi sidder i cockpit og slapper af efter middagen. På kroen fester en gruppe Svenskere, der ankom i bus. De bliver meget højrøstet, mens de flokkes om kroen og på havnen, og det ender da også med, at nogen bliver kastet i vandet. De har det meget sjovt et stykke tid, men så sænker roen sig over havnen.

Afg. Kl. 8.50. Det er let diset med en svag sol, let vind fra SØ. Vi sætter genuaen og sejler stille og rolig mod København, fulgt med god afstand af nogle krigsskibe, der uden tvivl er på en øvelse. Næsten samtidig med os sejler de ind, dog til et andet havneområde. Det er meget spændende at sejle ind i Københavns havn. Mens en stor færge sejler meget langsomt forbi, passerer vi i havnen en af hurtigfærgerne, der sejler forbi med ret stor fart på vej ud og giver os en slem gyngetur med sprøjtevand. Vi sejler lige forbi Danmarks ældste lystbådehavn Langeline og hilser på den lille havfrue, som fra tid anden mister sit hoved. Hun er en hovedattraktion i København, og der står også nu en del mennesker rundt omkring og fotograferer. Den Lille Havfrue takker i første omgang sin eksistens digteren Hans Christian Andersen som opfandt hende til sit eventyr med samme navn. Det var ølbryggeren Carl Jacobsen, som beordrede kunstneren Edvard Eriksen at skabe bronzefiguren, hvis indvielse fandt sted den 24.8.1913 efter nogle diskussioner om, hvordan den skulle føre sig frem. Til sidst fik billedhuggeren sin vilje, og havnearkitekten Erik Erstad-Jørgensen anlagte pladsen ved havnen.

Efter lidt sejlen frem og tilbage finder vi ind til Christianshavn-kanalen, der er fyldt med alle slags både. Kl. er 11.45. Ved et lille bådelaug er der lige en ledig plads til os, hvis ejer er taget på ferie. Formanden for foreningen tager venlig imod os og kasserer havnepengene med det samme. Vi får en nøgle udleveret til et toilet lidt længere hen ad vejen, som dog viser sig at være så uhumsk, at vi fravælger det omgående. Ved indsejlingen til den kanal hvor vi ligger med Kirmar, er der en lille havn, som dog er fyldt op og også ligger lidt for sig selv. Da molen er høj og går skrå op til fortovet, er det lidt svært at komme op - men særligt at komme ned på skibet. Jeg sigter altid med hænderne mod prædikestolen, inden jeg kaster mig ned.

Ellers er det godt at være her. Der kommer flere af medlemmerne og holder en lille snak. Mens vi spiser frokost i cockpittet, sejler kanalbådene med deres turister forbi. Det giver dog ikke så meget uro i vandet, som vi har regnet med, så vi vugger sagte op og ned, mens vi nyder den særlige atmosfære her i kanalen. Senere spadserer vi en tur gennem Christianshavn, hvor folk sidder på bænkene langs kanalen og hygger sig - og over Knippelsbroen, hvor der er nogle byggearbejder i gang og ud til Nyhavn, der er bygget i 1670'erne og i dag er den ældste del af Københavns havne- og handelsområde, hvis betydning stadig kan ses på en del af de velholdte huse med deres indskrifter og dørskilte til begge sider af kanalen.

Der er fyldt med mennesker på den ene side af kanalen, der snakkes flere sprog, men det er mest svenskere i godt humør og med øl i hånden og ved siden af sig. De sidder langs med hele havnekajen, sådan at man ikke engang kan gå og se på alle de gamle skibe og husbåde. Mens Nyhavn før i tiden var lidt misrøgtet, er det i dag et yndet sted med små fortovsrestauranter og cafeer. Der er lige blevet to pladser fri ved et bord. Der slår vi os ned og bestiller en øl - det bliver af de dyre!! Vi bliver helt opstemt over at sidde her i Nyhavn og betragte det hektiske og alligevel afslappede liv rundt omkring. De forbipasserende er klædt på lige fra det mest mondæne til det helt enkle med shorts og T-shirts og udstråler mange forskellige dufte, ligesom deres ansigter rækker fra det europæiske til det helt fremmedartede fra alverdens lande. Der er latter og snakken og nogle spillemænd sørger for ekstra stemning. Efterhånden bliver det lidt blæsende og det trækker under bordene, så vi hæver lidt modstræbende mødet med dette spændende sted og slentrer langsomt tilbage til Christianshavn-kanal og Kirmar.

Efter aftensmaden sidder vi længe i cockpittet og lytter til det sagte summen af liv omkring kanalen, hvor lysene efterhånden bliver tændt og hvor solen forlængst er gået ned mellem husene på Christianshavn.

Vi besigtiger hele bydelen og beundrer alle de flotte og særprægede bygninger som Børsen, Nationalmuseet, Rådhuset, vor Frues Kirke og meget mere. Alle steder finder vi interessante bygninger og torve. I forvejen har vi besluttet os for en tur i Tivoli. Da det stadigvæk er formiddag, er der ikke så mange mennesker, så vi kan gå i ro og fred og nyde den flotte have. Derefter skal vi selvfølgelig en tur på Strøget og Rådhuspladsen, hvor der vrimler med mennesker, musikanter og gadesælger. Også her er der utrolig mange svenskere, der dominerer alle steder.

Vi kommer forbi Rundetårnet fra 1600-tallet, der er opført efter et initiativ af Christian d. IV. og Europas ældste stadig fungerende observatorium, som vi dog kun betragter udefra, da vi har været op i den sammen med børnene under en anden tur til København. Efter at have kikket vinduer og set ind i nogle af forretninger og Illums Varehus med hele deres udbud af alle mulige varer, begynder vore ben og fødder at strejke. Da det samtidigt trækker op til torden og der kommer nogle skrald og det begynder at regne lidt, går vi langsomt igen tilbage til Christianshavn og Kirmar. Undervejs handler vi lidt ind til aftensmad, da ingen af os har lyst til at gå ind et andet sted at spise, når vi nu har sådan en fin atmosfære på Kirmar. Men inden jeg går i gang med at lave mad, skal jeg først sunde mig lidt og hvile mine fødder.

Der trækker stadig sorte skyer rundt og det regner lidt ind imellem, men kanalbådene sejler stadig, men nu dominerer de overdækkede, og vi hører guidens stemme, der fortæller om seværdighederne i flere sprog. En fin men anstrengende dag er forbi. Vi beslutter os for at sige farvel til København i morgen og sejle videre til Dragør.

Da alle fra bådelauget er sejlet på weekendtur til Flakfortet, er der ingen til at kassere havnepenge.