Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
  Fra båd til båd
  Sjælland rundt
 
  • Forside
  •  
  • Strib, Ballen, Sejerø
  •  
  • Sjællands Odde, Odden Havn
  •  
  • Hundested
  •  
  • Gilleleje og Hornbæk
  •  
  • Helsingør og Nivå
  •  
  • Hven og København
  •  
  • Dragør og Rødvig
  •  
  • Stavreby Fiskerihavn
  •  
  • Møn - Stege og Nyord
  •  
  • Møn - Stege og Klinthavn
  •  
  • Stege, Kalvehave
  •  
  • Vordingborg, Langeland
  •  
  • Tåsinge, Haderslev
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •  
  • Sejlplan
  •   Kieler Kanal/Ejder
      Slien
      Århusbugten
      Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Helsingør og Nivå  
      <- Forrige side Næste side ->
    Tirsdag, den 26. juni 2001
    Afgang Hornbeck kl. 9.00. Vinden er let V/NV, sol gennem dies.
    Vi sejler med genua plat læns, til sidst kun med motor. Det varer ikke længe, så ser vi Kronborg Slot dukke op.

    Ankomst Helsingør kl. 10.30. En kort men fin tur. En hjemmehørende sejler tager venlig imod os. Vi får en fin plads i en med hjemmehørende både overfyldt havn. Senere ser vi andre frie pladser, men vi er godt tilfreds med, hvor vi ligger med en dejlig udsigt til slottet. Vi får en god lang snak med ægteparret fra nabobåden, der er meget flinke i forhold til naboerne fra Hornbæk.

    Efter lidt frokost går vi på sightseeing i Helsingørs mange smalle og hyggelige gader og stræder nede ved havnen med mange gamle fin restaurerede huse, og op til gågaderne. Det der dominerer her, er svenskere, øl- og vinkasser foran forretningerne og svensk sprog og mennesker, der maser sig frem. Men der er også mange fine forretninger og huse at se på.

    Vi går også over til færge- og trafikhavnen, hvor der også ligger enkelte store sejlere - og selvfølgelig færgerne, der sejler til Sverige.

    Der er også tid til en rundtur omkring Kronborg slot, som vi har besigtiget engang indvendig sammen med børnene. I middelalderen var Øresund på danske hænder, og Erik af Pommern byggede et fæstningsværk der, hvor slottet ligger i dag. Slottet nedbrændte engang i 1629, hvor kun slotskirken undgik branden. Christian den IV. lod slottet genopbygge. Senere opførte Frederik d. III. og Christian d. V. fæstningerne og fra 1785 til 1924 blev slottet til kaserne. Kronborg var berømt i hele Europa, og Shakespeares "Hamlet" foregik på slottet. Den sidste kongelige person som boede på Kronborg var dronning Caroline Mathilde, der efter Truensees fald blev holdt til fange i et af tårnværelserne.

    Nede i kasematterne holder Holger Danske vagt over Danmark og venter på at "genopstå, hvis vort land skulle komme i nød". Jeg kan tydelig huske, med hvilken gysen og interesse børnene - særlig Kirsten, i 1976 var hun kun 11 år - betragtede ham dengang, da vi var nede at se ham.

     
    Kirmar i Helsingør På Kronborg Slot Skyttestræde Helsingør
    (Helsingør Turistbureau)
     

    Vi går rundt i gangene på Hvor Frue Klosteret og Marienkirke, hvor vi ikke kan komme ind, da der lige er en begravelse. Klosteret var et af 3 klostre, der blev bygget under Kong Valdemar i 1400'tallet. Karmeliterhuset, der blev bygget i 1513 som hospital for søfolk huser i dag et museum.

    Efter mange timers traven kommer vi trætte til havnen om aftenen. Alligevel går vi en havnerunde efter aftensmaden og jeg sopper længe igen langs standen, det er godt for både fødder og ben.

    Havnepenge kr. 90,00
     
    I Helsingør
    (Turistbureauet)
    Kronborg slot Helsingør trafikhavn
     
    Onsdag, den 27. juni 2001
    Vi kunne jo godt både havde gået og cyklet en dag mere i og omkring Helsingør, men Erwin har ondt i fødderne af de lange traveture og så sejler vi kl. 9.10 fra Helsingør.

    Det er fint vejr med solskin og næsten ingen vind, og vi nyder endnu engang synet af Kronborg Slot med sine grønne tårne og spir. Der står en del strøm udenfor trafikhavnen, men snart er vi i smult vand.

     
     
    Ank. Nivå kl. 10.35. Jeg er lidt skuffet over havnen, som forekommer mig som en stor parkeringsplads for lystbåde. Men efter vi har fundet en god plads, bliver vi også liggende. Der er langt op til byen, men da vi ikke rigtigt har handlet i Helsingør, fordi vi ville har været der en dag mere, tager vi cyklerne frem og cykler de 2 km til et indkøbscenter med bank og det hele. På den måde får vi også lidt af baglandet at se.

    Nivå har været hjemsted for et teglværk der blev bygget i 1701 og er en del af dansk industrihistorie, og havnen er bygget i en tidligere lergrav. I dag er der ikke noget tilbage af det tidligere teglværk, der var blevet renoveret engang i 1864, da man på grund af krigens udgang ikke kunne få tegl fra Als til det øvrige Danmark. Produktionen blev helt indstillet i 1981 og kun Ringovnen er tilbage, der er indrettet som museum i dag. Det første indtryk af parkeringsplads må jeg revidere igen, da stierne omkring havnen til den anlagte badestrand og ud til sivområdet og til vejene gør hele anlægget meget venligt og naturskønt.

    Men nu skal vi på alle tiders cykeltur langs den gamle Strandvej til Sletten, Humlebæk havn og Espergærde. Flotte små byer med velplejede huse og køn natur skifter med hinanden, og ind i mellem dukker der fin strand op. Det er blevet varmt, og det lokker flere folk ud. Det er fine små havne - men ikke meget plads til gæstesejlere med alle de hjemmehørende både. I Sletten havn er der nogle fiskere tilbage, og der er også et fiskeudsalg på havnen. Humlebæk, hvor Strandvejen snor sig gennem en køn by med mange flotte herskabshuse, er særlig imponerende. Det er nok ikke her, de mere almindelige mennesker bor. Havnen er også en gammel fiskerihavn, men efter Englandkrigen i 1800'tallet blev der bygget en krigs- og kanonbådshavn i den nuværende Kirkegårdssø, men den blev aldrig rigtigt brugt til formålet. På havnen er der stadig et bådebyggeri, hvor man endnu reparerer og restaurerer gamle træskibe. Der er en god atmosfære i havnen, og vi sidder lidt på en bænk og nyder det.

    Vi er jo lidt træt, men vi skal alligevel lige cykle endnu til Espergærde og se også denne havn. Det er et langt stykke endnu, men udsigten over Øresund får os til at glemme trætheden. På en parkeringsplads højt over Sundet hviler vi lidt og får lidt væske, mens vi ser over det blå Øresund og det bagved liggende panorama. Sverige ser dog ikke så kønt ud herfra.

    Espergærde var oprindeligt også en lille fiskerihavn. Der er ikke meget plads i den lille hyggelige havn, og man kan tænke sig, hvordan den bliver proppet til med sejlere i højsæsonen. Her ligger også en godt udrustet Rasmus 35, der er til salg. Det er Rasmus nr. 11 vi har set på turen indtil nu.

    Så kommer den lange vej tilbage. Lige ud for Espergærde er der kloakarbejde i gang, som vi skal udenom. Nu træder vi ordentlig i pedalerne. Vi er tørstige og vore flasker er tomme. Heldigvis møder vi på en villavej en Hjem-Is-bil, og chaufføren er så venlig at sælge os 2 ispinde. Det hjælper lidt, til vi kommer tilbage til Kirmar. Undervejs kommer vi også forbi "Louisiana", det berømte kunstmuseum, men vi er for træt til kunst lige nu og gør ikke holdt.

    Vi finder badestranden til højre for Nivå havn. Her er mange mennesker - også badende - men vandet er her betydeligt varmere end i Kattegat. Vi sopper længe, og så hviler vi på Kirmar. Kræfterne rækker kun til en brotur efter aftensmaden.

    Fin dag og fin aften.

    Havnepenge kr. 100,00 inkl. bad

      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2023 Andrewscom