Tursejlads og rejser
som livsstil

Vi ruller genuaen ud. Erwin har sat reb i storsejlet, men bølgerne er allerede så store, at han ikke vil op på dækket, og det er jeg glad for. Vinden bliver alligevel agtern for tværs. Først sidder jeg ved rattet, men senere overtager Erwin igen styringen, da han bedre kan forcere de store dønninger, der faktisk ikke står i forhold til vindstyrken, som den er nu. Jeg får også igen den kvalmende fornemmelse i maven og det trykken i hovedet, der dog fortaber sig efterhånden. Vi sejler forbi Sjællands kyst med de populære strande som Liseleje og Tidsvildeleje, men der er næsten ingen aktivitet på stranden. Vinden tager til igen, og for at komme hurtigere ud af de store søer, tager vi motoren til hælp, men så går det også derudad. Når der kommer nogle ekstra store søer løbende over alle de andre, siger jeg gerne til Erwin "nu kommer der én igen"! Så tager han ekstra bestik, og bølgen ruller med stor kraft og larm væk under kølen, mens Kirmar bliver løftet højt op, for så at surfe nedad igen og ind i den næste sø. Båden klarer sig godt, så vi kan være tryg, men det er alligevel anstrengende og lige spændende nok i det lange løb.

Jeg funderer lidt over sejlerens glæder - men mens denne vind og søgang måske for andre sejlere er lutter fryd og gammen, så vil jeg dog efterhånden gerne have det lidt mindre vildt. Et stykke tid sejler den store Lunderskov i nærheden af os, men efterhånden bliver den tilbage.

Vi gør klar skib op og spiser lidt frokost. Det har klaret op i mellemtiden og solen kommer frem, men blæsten har ikke lagt sig. Så trækker vi vore cykler med en lang stendæmning op på land og cykler gennem byen ud til Nakkehoved fyr fra 1772, hvor vi har en fantastisk udsigt over Kattegat til Kullen og Sverige. Vi ser ned mod Øresund, hvor vandet ser lidt mere medgørlig ud. Det er kønt rundt omkring Gilleleje, og byen er stadigvæk hyggelig trods trafik og støj, som jollestævnen fører med sig.

Der står et ret primitivt dog rent toilet på stranden, men man skal være i god tid for at nå rettidigt over dæmningen. Havnefogden fortæller os, at havnen skal udvides næste år og faciliteterne forbedres.

Vi hygger os på skibet, som vugger sagte i det urolige vand. Jollesejlerne camperer i telte på stranden, men vi hører ikke ret meget til dem. Der er flere nationaliteter.

Havnen er fyldt godt op med mest hjemmehørende både men også enkelte gæstesejlere, men vi er heldige og får en plad ved den nordvestlige mole med vinden i stævnen. En svensker!!!! hjælper med fortøjningen langs en stikbro, hvor man fra skibet ikke kan komme op. Det var en kort og let tur.

Hornbæk var tidligere en lille fiskerleje og havnen blev anlagt i 1885. Fordi stedet altid tilsandede, kunne der ikke etableres en stor fiskerihavn, som det var tilfældet i Gilleleje. Til gengæld blev det et mondænt badested, der blev besøgt af mange kunstnere på grund af hav, lys og natur. Da jernbanen fra Gilleleje blev ført over Hornbæk, blev stedet også meget populær for andre feriegæster, og der opstod et stort sommerhusområde i baglandet. Der er også mange Københavnere, der pendler mellem arbejde og sommerhuse i sommermånederne.

Vi cykler rundt omkring Hornbæk forbi hospitalet, i Hornbæk Plantage, og ud til den lille Hornbæk-Sø, der ligger meget idyllisk, og gennem et stort sommerhusområde.

Tilbage i havnen beundrer vi den lange fine sandstrand, som minder os om Rügen. Jeg går længe og sopper langs strandkanten, hvor der kun er nogle børn, der boltrer sig i vandet. Det skulper koldt rundt omkring mine fødder, men det hjælper dog lidt på mine smertende tæer. Folk, der opholder sig på stranden, er godt pakket ind.

Det bliver en meget fin solnedgang, som vi står og beundrer. Stemningen bliver dog ødelagt af vore naboer, der kommer ned og vil sejle ud med deres motorbåd. De er to, og den ene kaster fortøjningerne, mens han går ombord, inden han starter maskinen. Da den ikke kommer i gang, begynder den tunge jernbåd at drive over mod os. Mens Erwin holder den væk, siger han til dem, at det jo nok havde været klog at starte motoren, inden man smider fortøjningen. Det falder ejeren for brystet, og han bliver meget ubehøvlet og beder bl.a. Erwin bandende og svovlende om at passe sig selv, og han bliver ved og vil absolut skændes. Flere gange stikker han hovedet ud af styrehuset og kommer med provokerende bemærkninger. Jeg ser det hele op fra broen og tænker, at det er den slags folk, man ikke kan snakke fornuftig med og smider den ene af mændene deres fortøjning over. Det tager Erwin så ilde op, at jeg kunne finde på at hjælpe dem også endnu. Men jeg snakkede nu oppefra og ned til manden på en overdreven høflig måde, jeg ville bare komme af med dem og ikke få aftenen ødelagt. Endelig får de motoren i gang og kommer afsted. Jeg tænker bare:" Vor Herre bevares, er det nu sådan vi får det på Sjælland?"

Under en aftenstur på havnen får vi øje på en Rasmus 35, der ligger lidt af vejen. Den er både ret ramponeret og forsømt, men da manden er handicappet, så er han selvfølgelig undskyldt. Det bliver en fin aften endnu, og da naboerne kommer hjem, hører vi ikke mere til dem.

Havnepenge kr. 100,00