|
|
|
Søndag, den 17. juni 2001
Afg. Fra Sejerø kl. 8.00. Vinden er NØ jævn til frisk og lige imod.
Det bliver til motorsejlads. Mens vi nærmer os fyrtårnet, tager jeg et billede, men som sædvanlig ser det ud til, at vi er meget tættere på end billedet bagefter vil vise. Det bliver en lidt urolig sejlads, mens vinden tager til.
|
|
|
|
|
Sejerø |
|
|
|
Ud foran Odden Færgehavn møder vi en af de hurtige færger. Den kommer tæt på og virker ret frygtindgydende. Mens vi nærmer os Snekkeløbet, bliver bølgerne store og uberegnelige, og der stor stærk strøm. Erwin har i mellemtiden overtaget rattet, jeg bliver ved med at dirigere ham tættere på den grønne kost for at komme rigtigt ind i renden. Men det er lettere sagt end gjort i den stærke strøm, men med nogle flere omdrejninger lykkes det. Nu har blæsten rigtig fat, og vi ruller rundt i de høje bølger, det er simpelthen ikke muligt at sætte sejl nu, da vi ikke har forberedt skøderne, det kunne ellers godt har stabiliseret Kirmar en del. Nu gælder det bare at holde godt fast!
Men godt nok er det kun et kort stykke, inden vi sejler ind i Odden Havn, hvor der løber en stærk strøm, men der er frit valg mellem pladserne. Der ligger kun nogle få både - et par svenske og en tysk og en enkelt dansk gæst, ellers er de hjemmehørende.
Vi sukker lidt, mens vi klarer op. Den halve strækning var meget urolig, og begejstringen for sejladsen gennem Snekkeløbet er lille. Et bad, frokost, en lille middagslur og en spadseretur rundt om havnen retter op på humøret. Der ligger et par fiskeforretninger og en Grill på havnen. Et tysk ægtepar på nabobåden, som vi kommer i snak med, spenderer om aftenen en drink, en slåensnaps efter egen opskrift, og vi får os en lang snak og opskriften:
1 glas slåen, 1 glas kandis blandes og fyldes op med en flaske rom.
Skal trække i 4 uger og sies. Smager virkelig meget godt!!
Det er blevet koldt i cockpittet. Vi er træt og går til ro ...... En fin dag igen - trods alt!
Havnepenge kr. 110,00 (Vi troede ellers, det var billigere på Sjælland!)
Mandag, den 18. juni 2001
Havnedag.
På kortet kan vi se, at Sjællands Odde, der er ca. 20 km lang, peger som en finger over mod Jylland. Den adskiller Kattegat og Sejerø Bugt. I gamle dage var Odden et ensomt og isoleret sted og ikke meget besøgt. Det ændrede sig, da man i 60'erne byggede sommerhuse og etablerede en færgeoverfart til Ebeltoft. |
|
|
|
|
|
Sjællands Odde |
Ved Gniben |
|
|
Efter morgenmaden tager Erwin cyklerne frem. Det går op ad bakken til røgeriet og Skrænterne, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Kattegat. Her, udfor havnens indløb står mindestenen over slaget Ved Sjællands Odde i 1808. Vraget af det danske skib "Prins Christian Frederik", der blev sænket af den engelske flåde, ligger stadig på havens bund ca. 300 m ud for mindestenen. Her oppefra kan man se ned til havnen, der ligger lidt i læ for skrænterne.
Ad Gnibenvej cykler vi gennem et stort natur- og sommerhusområde ud til Gniben, det yderste punkt på Sjællands Odde. Der er næsten ingen trafik. Vejen er til begge sider bevokset med hyben, ildtjørn og gyvel i blomst, der fylder hele luften med en bedårende duft. Cyklerne løber næsten af sig selv, og med den dejlige udsigt nyder vi turen fuldt ud.
På Gniben ligger Marinestationen, men man må godt køre igennem. De forbudte områder er indhegnet. Der går en sti ned til vandet, og nu kan vi se ud til afmærkningerne til Snekkeløbet, hvor vi i Kirmar væltede rundt i går. Længere ud kan vi se det lille fyrtårn og markeringen til den tunge skibstrafik, der fører udenom revet. Her hvor vi står, stod tidligere en lodsstation. Vi kan tydelig se revet fortsætte fra stranden og videre ud, der strækker sig næsten 10 km ud i havet..
Der står også nogle store sten her på Gniben med indgraveringer om nogle dristige svømmere, der i 30'erne svømmede herfra til Jylland.
På parkeringspladsen, hvor vi har efterladt vore cykler, møder vi tyskerne fra vores naboskib, som også er cyklet herud. Vi opponerer lidt, hvorfor bilisterne absolut skal tømme deres askebægere herude i naturen. |
|
|
|
|
|
Sjællands Odde færgehavn |
|
|
|
På tilbagevejen bøjer vi af og cykler ned til Færgehavnen. Vi er så heldige at kunne se Hurtigfærgen sejle ind og ud igen. Det foregår stille og roligt og inden vi ser os om, er den ud af syne igen. Tilbage på Oddenvej gør vi holdt ved en kiosk og spiser en Hotdog og samler kræfter til hjemturen.
Senere går turen i den anden retning til Odden Kirke, der ligger længere ud ad en befærdet vej i Overby. Den rød kalkede kirke er opført i året 1200, mens tårnet først er tilføjet i 1500'tallet. Udenfor kirken står en mindesten om søhelten Willemoes, der er flankeret af kanonkugler, der er hentet op af havet. På kirkegården er et fællesgrav for de omkomne søfolk fra slaget om Sjællands Odde. Desværre er kirken også lukket her. Det er efterhånden sjældent, at kirkerne er åbne.
På hjemvejen handler vi lidt ind hos en købmand, og på havnen køber vi fisk til aftensmaden.
Aftensturen går ud på den lange mole, der er beskyttet af en betonmur. Men da der går trapper op fra molen til en smal betonsti langs med muren, kan man se udover muren og over havet, hvor nogle sejlere er på vej til Sjællands Odde. Molen her er også er et yndet sted for de hjemmehørende og andre turister, der går en tur på havnen.
Havnen er anlagt i 1907 og domineres endnu i dag af erhvervsfiskerne. Lystbådehavnen er først kommet til i 1980, og der er plads til ca. 120 både. Der er ankommet nogle svenske sejlere, der ligger langs med molen. Det er ellers ikke så heldigt i den forholdsvis smalle indsejling, når fiskerbåde og andre skibe skal sejle ud og ind.
Vi er godt trætte og flader ud på Kirmar. Det har blæst meget op.
Havnepenge kr. 110,00
Tirsdag, den 19. juni 2001
Vi skulle have været afsted i dag, men det blæser meget. Vi var ellers meget tidligt op, da vi blev vækket mange gange. Brandvæsenet rykkede ud til havnen med babu, babu og politiet fulgte efter med fuld udrykning. Heldigvis viste det sig at være en øvelse. Derefter startede vores danske nabo sin motor og tog afsted. Så startede Svenskerne og sejlede ud, men kom efter et stykke tid tilbage igen. Så stod vi op kl. 5.30 og sad og blundede lidt efter morgenkaffen i hver sit hjørne.
Da vinden tager mere til endnu, beslutter vi at tage bus nr. 61 til Nykøbing Sjælland. Erwin kan køre på pensionist-billet, så vi kan køre som 1½ person (ha, ha). Bussen tager mange afstikkere, sådan at vi får både byerne ved Sejerøbugten og på kyststrækningen langs Kattegat at se, hvor der vælter store søer op mod stranden, men nu er solen da kommet frem og får skumtopperne til at lyse.
Det er mange år siden, at vi var sejlende til Nykøbing Sjælland, og så kan vi da heller ikke genkende ret meget og slet ikke finde rundt. Som det første finder vi Turistkontoret og henter et kort, og selvfølgelig går det straks ned til havnen. Havnen ligger godt i læ i Nykøbing bugt. Det "gamle" havneareal ser temmelig rodet ud, og der ligger nogle fiskejoller og småbåde. Den nye Marina ligger flot med Grønnehaveskoven i baggrunden og et stort græsareal op til klubhuset. Der er en del beboelseshuse under opbygning, som man ser dem tit på de nye havneanlæg i de senere år. Næsten alle både er hjemmehørende, man ser kun enkelte gæsteflag. Der ligger også to Rasmus 35, som der skal ses nøjere på.
På den lille havnerestaurant spiser vi til middag. Der er kun en enkel gæst ud over os. Indehaveren klager da også over, at det rigtige sommervejr mangler.
Vi spadserer rundt i byen, handler lidt, spiser en is på en fortovscafé og ser os lidt om. Byens opbygning med havnen, den langstrakte handelsgade og bagved denne - lidt hævet over den øvrige by - en plads med alle de offentlige bygninger som rådhus, kirke, amtsgård og skole kan føres helt tilbage til 1443, hvor byen også fik sine købstadsrettigheder af Kong Christoffer af Bayern. Byen har indtil det forrige århundrede kun haft forbindelse til det øvrige Sjælland gennem en smal landtunge ved Dragholm Slot. Først da Lammefjorden blev inddæmmet og tørlagt, kom der rigtig udvikling i byen. Der er kun 7000 indbyggere, men om sommeren er der tusindvis af turister. Byen har flere gange været hjemsøgt af store brande. Derfor findes der kun nogle oprindelige gamle små købstadshuse i to gader, der kan give et indtryk af, hvordan det før har set ud.
Så går busturen hjemad igen, og på den måde har vi fået hele Sjællands Odde at se. Resten af eftermiddagen går med at se på fiskerihavnen og at stå på molen i læ og se efter de få sejlere, der er undervejs i Kattegat. Vi håber at komme afsted i morgen.
Erwin går allerede til kojs kl. 21.15.
Havnepenge kr. 110,00 |
|
|
|
|
|