Tursejlads og rejser
som livsstil

Men nu skal vi jo videre og se at finde en anden båd..... De "Rasmusser", som vi havde interesseret os for i lang tid, er solgt i mellemtiden. En Rasmus 35, som ligger i Svendborg, viser sig at være så forsømt, at den slet ikke kan komme på tale. Det bedste ved båden er et par fine bænke på agterdækket, hvor man kan sidde i solen og iagttage alt færden i havnen - men det er altså ikke nok! En Rasmus der var til salg i Assens, er også solgt. En anden Rasmus af en sejler i Elsflet i Tyskland, der så meget lovende ud og skulle sælges på grund af sygdom, var også lige blevet solgt, så der er kun én Rasmus 35 tilbage, som tilhører en tysker, bosat i England, som jeg har korresponderet en del med over Internet, og hvis båd ligger i Vallensbæk. Han vil først sejle en 14 dages tur med sine venner og præsentere båden for os undervejs.

I mellemtiden finder jeg en Rasmus 35 på Internettet, der ligger i Berlin. Efter en samtale med både mægleren, et yachtværft og ejeren har vi virkelig på fornemmelsen, at det er vores båd. Den har fået ny motor året før og skulle være i fin stand.

Vi overvejer for og imod at tage helt til Berlin efter et skib, men ejeren vil endda sejle den for os fra Berlin til Gedser, hvor vi så kunne overtage den. Vi inviterer Kaj og Karen med til Berlin for at se på skibet, og Kaj vil gerne køre den tur. Ejeren finder et hotel til os, som ligger direkte ned til Havel ved bådebroen.

Den 23. maj tager vi afsted med Kaj og Karen kl. 9.00 om morgenen med godt humør. Vejret er køligt med skyer og sol imellem, og det bliver en fin tur. Kaj er god til at køre, det går lidt stærkt, men han har det hele under kontrol.

Efter en pause undervejs og med en Kraks vejviser når vi kl. 12.00 ejerens bopæl og bliver taget imod af ham og hans kone med stor venlighed og placeret på terrassen med en sodavand. Huset er flot og velholdt, og der hersker orden alle steder. Vi er enige om, at hvis båden er holdt på samme måde som hjemmet, så skulle den nok være i orden, og vi er meget forventningsfulde.

Sejlene opbevarer han hjemme i en container, dem ser vi efter, og de er i orden. Et par hynder, som han henter i kælderen, ser også pæne ud. Vi siger tak og farvel til hans kone. Så kører han foran os på motorcykel til havnen ved Havel. I idylliske omgivelser ligger hans båd.

Allerede mens vi klatrer op på skibet, breder skuffelsen sig: Teakdækket bobler op, det ses straks, at det skal restaureres fuldstændigt. Det indvendige svarer heller ikke til forventningen. Alle skabe og kistebænke lugter ved åbning grimt efter hund, (han har ejet en Schæfer) alle hynder for, agter og i salon skal fornys - den ene i forkahytten har et stort hul, der stammer fra hunden -, bordet i salonen viser en stor brændt plamage, hvor en varm stegepande har været placeret. Man kan tydelig se, at båden er mandens og hjemmet konens område. Kalechen er også meget slidt og muggent og skal fornys. Men da er motoren! Den er skinnende ny, og Erwin og Kaj er da også meget imponeret af den. Mast og rig kan vi ikke uden videre få at se, da de er opmagasineret et andet sted. - Jeg har i mit indre allerede sagt fra.

Vi går længe og ser alt efter og overvejer. Karen snakker om, at måske en god gang sæbevand kunne udrede noget ved lugten. Men når den har holdt sig så længe, sidder den nok også fast i træværket. Til sidst bliver vi enige om, at vi næste morgen vil se undervandsskroget, inden vi tager en endelig beslutning.

Selv om jeg er skuffet over båden, kan jeg ikke lade være med at blive optaget af panoramaet med floden i solskinnet og skibene der sejler forbi. Jeg havde ikke forestillet mig, at der kunne være så kønne steder i en storby som Berlin!

Vi indtager vore værelser på hotellet, de er meget tiltalende med bad og toilet og ligger med terrasse ned til Havel med fin udsigt til, hvad der sker på floden. Jeg er med Karen enig om, at det er den rene luksus.

På terrassen spiser vi lidt frokost og hviler lidt. Så ringer Kaj til bådebygger Johannes Heebøll i Årøsund for at få en ca. pris på reparationen af dækket. Vi regner og regner og lægger alle ting sammen, der skal fornys. Hvis ejeren ikke går ned i prisen, bliver båden for dyrt at gøre i stand, selv med hensyn til den nye motor. Og han vil ikke afvige prisen. Mens Kaj slapper lidt af, går jeg med Erwin en tur med udsigt til den båd, som vi havde forventet os så meget af. - Vi alle fire nyder nu alligevel de fine omgivelser, spiser en god middag på hotellet om aftenen, går en aftentur og hygger os sammen.

Næste morgen sejler vi med ejeren til den bedding, hvor skibet skal op. Undervandsskroget er meget slimet, og vi må finde en klude for at komme ind til bundmalingen. Kaj og Erwin er meget grundigt med deres undersøgelser. Man kan tydelig se, at bundmalingen kun er blevet lappet på i flere år, og til sidst finder de også osmose. Så er afgørelsen faldet. Ejeren er sur og skuffet - og det er vi sådan set også i allerhøjeste grad. Et medlem af den sejlklub som ejer beddingen taler heller ikke særlig godt om den vedligeholdelse, båden har fået i flere år. Aftalen bliver at give endelig besked, når vi hjemme har tænkt og regnet det hele igennem, men hvis ejeren ikke sænker prisen radikal, kan der ikke blive tale om en handel, særlig nu, hvor også bunden skal restaureres. Men jeg har bestemt mig: Det er ikke mere arbejde vi skulle have - tværtimod. Skam for den nye motor.

Om eftermiddagen kører vi efter mange gode råd fra værtsparret og en længere gåtur med bus og undergrundsbane til Berlins centrum og er så heldige at komme med på en guidet rundtur med en dobbeltdækket bus uden tag. I 1½ time får vi mange seværdigheder at se, fantastiske bygninger, regeringsområdet, rester af Berlin-muren, mindesmærker, et boligområde fra den tidligere Øst-Berlin, hvor hele boligblokke står tomt, Jack Point Charly, monumenter, Kurfürstendam og Potsdamer Tor og meget, meget mere. Det er en stor oplevelse, og vi er meget imponeret - ja næsten målløs. - Selv om hele turen var hårdt, da vi også skulle gå ret langt, så var oplevelsen dog alle anstrengelserne værd!

Vel tilbage på hotellet spiser vi en god middag med friske asparges og hygger os. Kaj og Karen er meget opmuntrende at være sammen med.

Torsdag, den 25. maj tager vi efter en rigelig morgenmad og et sidste blik over på "Rasmussen" afsked med Berlin. Der er solskin, regnbyger og blæst. Kaj kører stærk - men godt, selv om han ved kortvarigt at speede den op på 200 km for at "puste den ud" næsten tager vejret fra mig. Efter en let frokost på en rasteplads er vi kl. 16.30 tilbage i Haderslev, en del oplevelser rigere - men uden skib. Det nytter ikke at hænge med hovedet - vi må prøve igen!