Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
 
  • Forside
  •  
  • Drejø, Bagenkop, Rødby
  •  
  • Gedser, Barhöft
  •  
  • Hiddensee
  •  
  • Ralswiek, Prora
  •  
  • Ralswiek, Bergen
  •  
  • Breege, Cap Arkona
  •  
  • Stralsund
  •  
  • Stahlbrode, Lauterbach
  •  
  • Seeberg
  •  
  • Gager,Mønchgut,Klinter
  •  
  • Usedom - På Peenen
  •  
  • Wieck, Greifswald, Str
  •  
  • Zingst/Boddenlandskab
  •  
  • Barth, Bodsted, Barhøft
  •  
  • På Falster, Møn, Sjælland
  •  
  • Vejrø, Dageløkke
  •  
  • Svendborg, Lyø, Assens
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •  
  • Sejlplan 1
  •  
  • Sejlplan 2, trin for trin
  •   Fra båd til båd
      Sjælland rundt
      Kieler Kanal/Ejder
      Slien
      Århusbugten
      Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Logbog i øvrigt  
      <- Forrige side Næste side ->
    Lørdag, den 24. april 1999
    Kirmar bliver hentet i vinterlager og søsat. De næste dage går med klargøring m.v.
     
    Søndag, den 2. maj 1999
    Det blæser for meget til at slå storsejlet på. Vi sejler til duc d’albe, hvor der er læ. Her går det fint. Vi hygger os lidt med en kop kaffe og sejler så hjem igen.
     
    Søndag, den 16. maj 1999
    Vi sejler fra Haderslev kl. 10.45. Ved Tamdrup sætter vi fok og storsejl og sejler syd om Årø. Vinden er let V men lægger sig til sidst. I Assens ca. kl. 15.00.
    Fint vejr, men vinden er kold. Vi går en tur og spiser årets første "sommeris". Vi har mødt Erna og Villy på vej til Assens med deres nye båd. Speederen kom selvfølgelig helt i bund.
     
    Mandag, den 17. maj 1999
    Efter en tur op i byen og frokost på Kirmar sejler vi hjem kl. 12.30 med ophold ved duc d’albe.
     
    Der var ingen til at kassere havnepenge.
     
    Fredag, den 21. maj 1999
    Kl. 9.45 starter vi fra Haderslev havn. Under Sønderborg bro kl. 16.00.
    Ankomst Langballigau kl. 17.45.
    Vinden er først let SØ. Vi sejler med fok og storsejl + motor til Alssund. Her skifter vinden til S-SV og frisker op. Der er en sløret sol, og temperaturen skifter meget mellem lun og koldt. Vi møder søsterskibet fra Augustenborg i Alssund, som også sejler til Langballigau. Båden er ikke klargjort så fin, og interessen for at snakke med os er ikke særlig stor.  - Alt i alt en fin tur.
     
    Havnepenge 3 x 85 = 255 kr.
    Bad 2 x 2 DM
     
    Lørdag, den 22. maj 1999
    Det er trist vejr og blæsende. Vi havde tænkt os at cykle til Gelting, men opgiver dette. Vi handler lidt ind og går en tur op til byen. Senere frokost med "Fischbrötchen", øl og snaps på Kirmar. Dette skal jo so opfølges af en lille middagssøvn. Mens jeg ligger og hygger mig i cockpittet, hilser Wolfgang og Christel på os, der sammen med Lars er på udkik efter en ny båd, da de en uge forinden har solgt Bandholmen. De kommer over på en kop kaffe og vi snakker lidt. Så kører de videre, og vi gør os færdig til en spadseretur.
    Der ligger mange danske både i havnen, og der bliver festet en del. Efter en fin aftenstur hygger vi os på Kirmar med at spille 500.
     
    Søndag, den 23. maj 1999
    Det er pinsedag, og i stedet for pinsesolen ser vi på dies, regn og blæst. Det bliver en hyggeformiddag på Kirmar, men efter frokosten bliver det tørvejr, og vi går en tur på havnen og senere en længere tur over engen, gennem skoven og ned langs strandpromenaden tilbage igen. Det er en rigtig koldt vind, og det er lidt svært at holde varmen.
     
    Mandag, den 24. maj 1999
    Vi gør klar og sejler fra Langballigau kl. 9.40 efter at vi har udklareret hos Tolden. Vi sætter mesan og fok + motor. Vinden er SV/V let til frisk. Ud for Sønderborg tager Erwin sejlene ned, og efter en lille ventetid går vi under broen kl. 11.30. Der er stor trængsel fra begge sider samtidig med, at også en af Sprit-færgerne til Åbenrå skal under broen. Tyskerne sejler sydpå og Danskerne nordpå igen. Vi varmer os med en kop chokolade.
     
    Nu kommer der støvregn, og det bliver rigtig koldt og ugemytlig. Selv med alt det tøj, som vi har på, kan jeg ikke holde varmen, og det trækker i kinden og i iskias ned langs benene. Ankomst i Dyvig kl. 14.50. Vi går en tur over til kroen og begynder en brotur, men nu kommer der mere regn. Det er godt, at vi har den lille blæserovn, som holder kulden ude af skibet. Efter aftensmaden går vi resten af broturen og så er der ellers hygge på Kirmar.
     
    Havnepenge 65 kr.
     
    Tirsdag, den 25. maj 1999
    Afgang fra Dyvig kl. 9.35. Vinden er let V-NV. Vejrmeldingen lyder på 3 - 8 msek. Derfor sætter vi fuldt storsejl og fok. Det går ret fint, og solen skinner da også lidt mellem skyerne. Da vi har tid nok, går vi inden om Barsø, noget vi næsten aldrig gør. Der kommer nogle store mørke skyer, som har meget vind med sig. Da den kommer i voldsomme stød, bliver der en del arbejde med sejlene. Fri fra Barsø går det så fint igen til vi kommer forbi Halk Hovedet. Så kommer der igen en voldsom blæst med kraftige vindstød, som får endda Kirmar til at krænge hårdt over. Vinden går mere om i nordvest, og i læ af Årøsund tager vi sejlene ned og sejler mod hård blæst og strøm ind i fjorden. Vi tager en pæl ved duc d’albe ved kl. 15.15.
    Efter en kop kaffe pakker Erwin sejlene sammen og vi sejler mod Haderslev. Der er bølger og sprøjtevand i Bredningen, og så møder vi også endnu en stor fragter, der er på vej ud.
     
    Det var denne pinsetur! Vådt og koldt, masser af frisk luft - og så melder vejrmeldingen fint vejr til de kommende dage!

    Der har ikke været særlig godt vejr siden, og så starter vi på

    Start på sommertur den 12. juni 1999
     
    Fredag, den 20. august 1999
    Kl. 16.00 sejler vi ud af Haderslev havn igen efter en længere pause p.g.a. arbejde hjemme og efterfølgende blæsende og ustadigt vejr. Overnatning ved duc d’albe.
     
    Lørdag, den 21. august 1999
    Det blæser kraftigt og det regner ind i mellem. Vi bliver liggende, slapper af og hygger os.
     
    Søndag, den 22. august 1999
    Afgang kl. 9.30. Vind V/NV frisk, senere NV/N, let. Solskin, fin tur med fok og storsejl samt motor ind i mellem. Ankomst i Middelfart kl. 14.00.
     
    Havnepenge     85,00 kr.
     
    Mandag, den 23. august 1999
    Afgang Middelfart kl. 13.45 efter en tur til byen. Vind NV, let, skyet vejr, lidt solskin. Storsejl, fok, fin tur.
    Ankomst Baagø kl. 17.00.
     
    Havnepenge 70,00 kr.
     
    Tirsdag, den 24. august 1999
    Havnedag på Baagø. Cyklet og travet lidt rundt på øen. Fadøl i Den gamle Smede.
     
    Havnepenge 70 kr.
     
    Onsdag, den 25. august 1999
    Afgang Baagø kl. 9.50. Frisk vind Ø/SØ. Fok og mesan. Motor til hjælp ved duc d’albe, ellers sejlet helt ind i havnen, fra Starup kun med mesan. Fin, fin tur.
    Ankomst Haderslev kl. 13.30.
     
    Søndag, den 29. august 1999
    Havblik i bæltet. Vi er på vej til Lyø, men opgiver. Der kommer vind fra S/SØ, så vi sejler nordpå. Prøver at komme til Skærbæk, men der er ingen god plads, så vi sejler til Middelfart. Ankomst kl. 19.00.
     
    Havnepenge 85,00 kr.
     
    Mandag, den 30. august 1999
    Cyklet til Strib. Fin tur langs sundet og god udsigt. Efter frokost med bus til Middelfart og travet rundt i byen og handlet i Kvickly. Det regner på hjemvejen. Lidt opklaring til lille aftentur.
     
    Havnepenge 85,00 kr.
     
    Tirsdag, den 31. august 1999
    Regn om morgenen. Beslutter at sejle hjem midlertidigt.
    Afgang Middelfart kl. 11.10. Store regnskyer undervejs, men vi går næsten fri for dem. Vi starter med alle sejlene op, men tager dem så ned igen. Ingen vind mere, da den så endelig kommer, er den lige imod.
    Ankomst Haderslev kl. 15.30.
     
    Torsdag, den 2. september 1999
    Afgang Haderslev kl. 10.45. Ankomst Assens kl. 14.30. Fin sejltur med svag S. vind, dieset.
     
    Havnepenge Ingen kommer og kasserer.
     
    Fredag, den 3. september 1999
    Afgang Assens kl. 10.30. Storsejl + fok, + motor i Kolding Fjord. Fin vejr, svag. SØ/SV-vind. god tur. Møder Per og Elinor.
     
    Havnepenge Ingen kasserer havnepenge.
     
    Lørdag, den 4. september 1999
    Gået til nordhavnen og besøgt den flydende bådudstilling. Møder flere fra HSF.
    Afgang Kolding kl. 14.00. Ankomst i Assens kl. 19.45 efter lang og stille og dejlig sejltur. Jørn tager imod. Kaffe på Kirmar om aftenen.
     
     Søndag, den 5. september 1999
    Afgang Assens kl. 10.45. Lang og fin sejltur til Sverdrup kl. 17.00.
     
    Mandag, den 6. september 1999
    Afgang Sverdrup kl. 10.30. Ankomst Haderslev havn kl. 11.30. Fine sejlerdage.
     
    Fredag, den 10. september 1999
    Afgang Haderslev kl. 11.10, ankomst Thorøhuse kl. 17.30.
    Storsejl + fok. Sejlet rundt Linderum og forbi Baagø, motor til sidst. Vind Ø/NØ - Ø/SØ. Solskin, fin tur. Ud over os er her 3 andre sejlere + talepædagog fra HSF. Erwin pumper gummibåden op for første gang i år.
     
    Lørdag, den 11. september 1999
    Det er tåget om formiddagen. Vinden har frisket op fra Ø/SØ.
    Vi roer i land og går tur gennem Thorøhuse. Der bliver meget restaureret, men ellers virker haverne og husene noget mere forsømt end før. Vi går også en tur på øen, hvor der er gang i skolen. En fin travetur. Vinden frisker mere og mere op. En ekstra rotur kan jeg godt glemme.
     
    Søndag, den 12. september 1999
    Afgang Thorøhuse kl. 9.30. Vind frisk fra Ø, senere hårdt, store bølger. Det suser i fjorden.
    Ankomst Haderslev kl. 16.30.
     
    Torsdag, den 7. oktober 1999
    Sejlet ud af fjorden til Stevelt og tilbage og frokost ved duc d’albe. Det er frisk og truer med regn. Tilbage til Haderslev. Vores sidste tur for i år efter en meget fin sommer.
     
    Fredag, den 15. oktober 1999
    Kirmar skal op.
     
    Lørdag, den 16. oktober 1999
    Kirmar køres i vinterlager.
     
     
     
     
     
     
      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom