Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
 
  • Forside
  •  
  • Drejø, Bagenkop, Rødby
  •  
  • Gedser, Barhöft
  •  
  • Hiddensee
  •  
  • Ralswiek, Prora
  •  
  • Ralswiek, Bergen
  •  
  • Breege, Cap Arkona
  •  
  • Stralsund
  •  
  • Stahlbrode, Lauterbach
  •  
  • Seeberg
  •  
  • Gager,Mønchgut,Klinter
  •  
  • Usedom - På Peenen
  •  
  • Wieck, Greifswald, Str
  •  
  • Zingst/Boddenlandskab
  •  
  • Barth, Bodsted, Barhøft
  •  
  • På Falster, Møn, Sjælland
  •  
  • Vejrø, Dageløkke
  •  
  • Svendborg, Lyø, Assens
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •  
  • Sejlplan 1
  •  
  • Sejlplan 2, trin for trin
  •   Fra båd til båd
      Sjælland rundt
      Kieler Kanal/Ejder
      Slien
      Århusbugten
      Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld På Falster, Møn, Sjælland  
      <- Forrige side Næste side ->
    Tirsdag, den 27. juli 1999
    Erwin vil afsted. Sådan er det altid. Først hedder det sig, at vi har tid til at afvente den "rigtige vind", men så slår tålmodigheden ikke til. Til i morgen er der ellers meldt let østlig vind, ideal til at sejle nordpå.

    Afgang fra Barhöft kl. 8.15. Vind N-NV 5 - 10 msek. Skyet med solskin ind imellem. Ud af Barhöfter rende møder vi en stejl og høj søgang, lige i snuden. Jeg surmuler lidt, da det jo har kunnet være anderledes, når vi havde ventet en dag længere. Erwin har nok med at styre, mens jeg sidder og holder fast. Jeg følger Hiddensees kyst med øjnene og tænker på det vi har set og oplevet der, og hvad vi måske har forsømt at se. Men sådan vil det altid være, når vi sejler til fremmede steder. Vi forbereder os godt gennem litteratur m.v., men man kan ikke se det hele. Måske en god grund til at vende tilbage engang, men tiden begynder at løbe for os! Hvor længe kan vi klare det? - Allerede nu kan vi mærke, at det bliver sværere at håndtere sejlføringen på gaffelriggen i høj sø, når Erwin skal på dækket, mens jeg styrer og er bange for, at han kunne miste fodfæstet. Han får tit smerter i sit gamle ankelbrud, når der er vejrskift. Hvis han så samtidigt har overanstrengt benene og belastet den ellers raske fod for meget, melder gigten sig også i den. Med smerter i begge benene er det ikke så rart at arbejde på et slingrende dæk. Heldigvis ligger Kirmar ret stiv i vandet, men det tager jo tid at få storsejlet og fok op, tovværket rullet sammen og sat fast. Det samme, når vi skal have det hele på plads, inden vi går i havn.

    Her i Boddenfarvandet med de skrappe og korte søer, men også på grund af vanddybden har vi sejlet mest for motor med mesanen som støttesejl, nogle gange med fok, og en enkelt gang med storsejlet også. Det går udmærket med mesanen som støttesejl, den er nemt at håndtere og trækker godt med, men helt tilfredsstillende er det ikke. Der går meget gennem mit hoved, mens Kirmar vugger op og ned i bølgerne.

    Man vænner sig altid til søgangen, Kirmar tager fint den ene store bølge efter den anden, og efterhånden kommer samtalen i gang igen, og det er også muligt at servere en kop kaffe, som vi altid har parat i termokanden. Vi passerer Dornbusch og ser frem mod Danmark, hvor Møns Klint jo nok vil dukke op til et tidspunkt. Det er god sigt. Vi kan stadig se Dornbusch, mens Møns Klint dukker op i det fjerne. Efter 6 timer skal vi passere dybvandsrenden til den store skibstrafik. Der sejler store færger og containerskibe tæt forbi, og vi ligger og venter lidt, at en stor færge til Trelleborg skal passere, inden vi sejler over. Som på et slag bliver der stille, svag vind, let søgang, mens solen skinner.

    Der sejles med kurs mod Hesnæs, mens vi får lidt at spise og begynder at smide noget af tøjet. Idet vi nærmer os Danmark og prøver at få øje på land, stiger der en stor røgsky op af vandet. Da vi ikke kan se land endnu der inde i bugten, tror vi først, at det er et skib der brænder, men så slår det os, at bønderne på Falster eller Møn brænder markerne af. Et trist første møde med Danmark efter 7 ugers fravær.

    Vi anløber Hesnæs havn kl. 17.10 og får plads på siden af en Maxi fra Karrebæksminde. Skipperen er alene på skibet, hans besætning er på stranden, og efter lidt klargøren kommer vi i snak. Vi er meget trætte, det var en lang og anstrengende tur, men vi er også tilfredse, vi er tilbage i Kongeriget. Alligevel går vi en aftenstur gennem byen for at se på de gamle rørtækte huse, hvor også ydermurene er beklædt med rør for at værne og isolere mod den ofte barske østenvind. Det er et helt specielt miljø. Husene er efter sigende opført efter stormfloden 1872 og fin vedligeholdt. Vi sidder længe endnu i cockpittet, luften er mild og varm, en sommeraften som i billedbogen. Flere sejlere anløber havnen endnu og søger plads. Her ligger nogle fiskerbåde i havnen, og vi snakker om, at vi på hele turen over Østersøen kun har set en eneste fiskekutter, og det var i Barhöfter Rende.

    Havnepenge 60,00 kr.

     
     
    Onsdag, den 28. juli 1999
    Kostesejlads 10,00 sm

    Afgang fra Hesnæs kl. 9.25. Solskin og let skiftende østlig vind. Sejlads i dansk farvand igen, og vi føler det meget betryggende at have vand nok under kølen. Vi sejler langs med Falsters kyst og udsigt til Møn. I den lille Haarbølle havn lægger vi til kl. 10.30, en kort tur. Det er varmt i havnen, men vi får vinden bag ind i cockpittet, så her føles der lidt koldt og ugemytlig. Mens Erwin sørger for lidt læ, begynder sort røg at stige op rundt omkring i den ellers skyfrie og blå himmel. Jeg får øje på en fisker, og vi er så heldige at kunne købe et par gode skrubber. Han er ved at rense den sidste fangst, inden båden skal op på land. Der er en dieseltank på havnen, og Erwin fylder tanken op.

    Vi går lidt rundt og planlægger at cykle lidt i området, men da vi kommer tilbage til Kirmar, er hele skibet fyldt med sorte, afbrændte halmstumper og aske. Det nytter ikke at feje, der kommer nyt hele tiden. Vi pakker det hele sammen og står ud af havnen igen kl. 13.30 og sejler til Stubbekøbing, ankomst kl. 14.00.

    Også her røgskyer rundt omkring, men vinden bærer fra havnen. Her møder vi ægteparret fra Flensborg, som vi har mødt i Stralsund og Stahlbrode, og vi får os en lang snak om vore bedrifter. Også de føler afsky for al den markafbrænding og siger, at dette ikke er tilladt i Tyskland. Selv om Møn, Lolland og Falster gælder som øer, så er de da forbundne med fastlandet gennem broer og derfor ikke øer i navnets forstand. Her må bønderne kunne komme af med deres halm på anden måde, uden at hele det kønne og af mange danske og udenlandske turister besøgte område skal forpestes. Hvis jeg som turist havde lejet sommerhus her for en stor pris og skulle se land og vand gennem tæt røg i 8 dage, så ville jeg ikke komme igen en gang til.

     
    Stubbekøbing
     

    Vi går en tur i byen. Sidste gang vi var i Stubbekøbing var i forbindelse med en ferietur i Smålandsfarvandet i 1972, det er længe siden, og meget må være forandret. Med nogle gadebilleder med særlige beplantninger og offentlige bygninger kommer erindringen igen. Der er en Kvickly, hvor vi kan handle lidt. Til middag får vi skrubber fra Haarbølle, hmmm, de smager pragtfuld! Aftenen går med en brotur, hvor det er tydeligt, at havnens vedligeholdelse trænger til en kærlig hånd.

    Vi snakker med Carl i telefonen og siger bl.a., at han og Grethe nu godt snart må rulle den røde løber ud til os. Carl siger, at løberen er rullet ud, men at den er grøn i år. Haven trænger vist hårdt til os!!

    Havnepenge 90,00 kr.

    Torsdag, den 29. juli 1999
    Kostesejlads 9,00 sm

    Det er vores bryllupsdag, solen skinner, næsten ingen vind, det kan ikke være bedre. Erwin tænker ikke på bryllupsdag!

    Afgang fra Stubbekøbing kl. 9.40 i let skiftende vind. Det bliver en dejlig afslappende tur. Vi nyder solen, varmen, den fine natur og bevidstheden om, at vi er i dansk farvand igen. Vi har aldrig været i Vordingborg, derfor har vi planlagt at opholde os et par dage og se os godt omkring. Mens vi nærmer os havnen, stiger store røgsøjler op bag ved byen og ødelægger fuldstændigt det første indtryk. Vi er næsten mest interesseret i, om røgen vil brede sig over havnen. Havnen er godt optaget, men til sidst finder vi en fri plads og lægger til kl. 11.15. Fra den anden side af broen vinker tyskerne fra Flensborg.

     
    Vordingborg forude
     

    Jeg går først en runde for at finde lidt lækkert til frokost for at fejre vores bryllupsdag. Lidt længere hen ad havnen ligger et fiskesalg. Her er alt hvad man kan ønske sig, og er man ikke sulten, så bliver man det i hvert fald, mens man venter på, at det bliver ens tur. Det bliver til varm røget laks og andre lækkerier, og Erwin gør da også store øjne. Men der skal flere antydninger til om "dagens anledning" og lidt munter snak, inden det går op for ham. Man kunne snart tro, at man befandt sig under sydens sol, så varmt er det nu. Vi skal have "tag" over cockpittet for at få lidt skygge. Det er sommer i Danmark!!

    Vordingborg, en i dag moderne by med historiemættet fortid som kongeresidens, har Danmarks ældste betydningsfulde borganlæg. Da kongehuset valgte at regere fra København, blev murene nedrevet og byggematerialet genbrugt. Kun Gåsetårnet overlevede, først og fremmest fordi det skulle tjene som sømærke og byens fængsel. Derefter opførte man et palæ til Prins Jørgen, Frederik den III.´s søn. En sidefløj af dette palæ står endnu og huser i dag et museum.

    Vi skal selvfølgelig se på både ruinerne, Gåsetårnet og byen. Gåsetårnet, Vordingborgs vartegn er 36 m høj og af meget tykke mure. Vi får en god udsigt over byen, broerne og lidt af Smålandsfarvandet, men havde regnet med, at vi havde et større overblik herfra. Jeg skal have lidt at stå på for at se ud over murværket. Et blik nedad i det uhyggelige fængsel, hvor man endda har placeret en dugge som skellet til skræk og advarsel, giver det forventede gys. Overfor Gåsetårnet ligger museet, hvor vi kan studere bl.a. stenalder- og bondekulturer, fine værktøjssamlinger og få et indblik i Vordingborg som middelalderens kongeby.

    Efter en tur i byen med den lange forretningsgade tager vi vejen omkring ruinerne tilbage til havnen. Der er meget at se endnu, men vi kan ikke nå mere i dag.

    Efter aftensmaden og en lille aftentur slå vi os ned på havnen sammen med andre sejlere for en stund, hvor der er musik og sang fra besætningen af en oldtimer, der ligger ved kajen. Nogle kusthåndværkere har sat borde op og prøver at sælge deres varer. En lun og fin sommeraften af de sjældne.

    Havnepenge 85,00 kr.
            Entré    40,00 kr.
      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom