Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
 
  • Forside
  •  
  • Drejø, Bagenkop, Rødby
  •  
  • Gedser, Barhöft
  •  
  • Hiddensee
  •  
  • Ralswiek, Prora
  •  
  • Ralswiek, Bergen
  •  
  • Breege, Cap Arkona
  •  
  • Stralsund
  •  
  • Stahlbrode, Lauterbach
  •  
  • Seeberg
  •  
  • Gager,Mønchgut,Klinter
  •  
  • Usedom - På Peenen
  •  
  • Wieck, Greifswald, Str
  •  
  • Zingst/Boddenlandskab
  •  
  • Barth, Bodsted, Barhøft
  •  
  • På Falster, Møn, Sjælland
  •  
  • Vejrø, Dageløkke
  •  
  • Svendborg, Lyø, Assens
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •  
  • Sejlplan 1
  •  
  • Sejlplan 2, trin for trin
  •   Fra båd til båd
      Sjælland rundt
      Kieler Kanal/Ejder
      Slien
      Århusbugten
      Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Gager,Mønchgut,Klinter  
      <- Forrige side Næste side ->
    Mandag, den 5. juli 1999
    Det tordner tidligt om morgenen. Der blæser en frisk østlig vind, der tager til i stød. Afgang fra Seeberg kl. 10.10. Vi sejler samme vej tilbage som da vi kom, men i dag med udsigt til betonrampen med de tomme træskure til styrbord, passerer anduvningen Reddevitz og sejler ind i Hagensche Wiek og fanger anduvningen til sejlrenden ind til Gager. Det blæser mere nu, og der står en kort og stejl sø, men vi har en god tur. I en stor bue sejler vi ind i den store havn og lægger til ved en ny anlagt bro præcis til frokosttid kl. 12.00.

    Der står mange nye træhytter til fiskerne langs med molen - igen en EU-tilskuds-havn. Man kan straks se, at her dominerer fiskerne, og en toiletbygning søger man forgæves. Toilet og bad kan vi benytte på en campingplads i nærheden, som er et "oldtidsminde" af DDR-tiden - men det virker. Også campingvognene er gamle, og til dels er de gjort "jordfast". De fleste campister er midaldrende og har nok holdt til her i mange år. Der ligger også en lille butik, hvor man kan foretage nogle små indkøb og en turistinformation til camping, turistbus- og skibsfart.

    Her befinder vi os i hjertet af Mønchgut, som denne del Rügens kaldes. Vi cykler gennem byen og skubber cyklerne op ad en stejl vandresti til den 66 m høje Bakenberg. Det er meget trykkende, og mit hjerte banker over anstrengelsen, men så breder landskabet sig ud foran os som en åbenbaring, men desværre er det lidt diset. Landskabet er meget afvekslende med dybe Boddenbugter, lange smalle landtunger, hede, siv- og græsarealer, højde-rygge og stejle skrænter. Vi trækker vore cykler - heroppe må ikke cykles - med vandrestien til Gross-Zicker, en lille bondeby fra det 12. århundrede med velbevarede stråtækte huse, som snart helt skal fredes. Forbi det Pfarrwitwen-haus, der er byens museum, kommer vi til en lille kirke, der er meget fin restaureret, og hvor en fotoudstilling viser kirken før og efter restaureringen, og man kan igen se, hvor forsømt den har været.

    En cykelsti fører til stranden til Østersøen, vi har badetøj med, men sopper nu kun, da der er alt for meget tang i vandet. Vi sidder lidt på stranden og iagttager de mange mennesker. Et par små børn kæmper om et stykke legetøj, og det tager lidt tid, inden freden er genoprettet. Tilbage til Gager veksler naturen mellem lave enge, bakker, hede og skov - alt indenfor ca. 5 km.

    Mens jeg laver mad, skifter Erwin film. Da han er lidt utålmodig og irriteret over vores nye apparat, går det galt. En skam for de mange fine billeder!

    Havnepenge 11,00 DM
            Strøm    3,00 DM
     
    Havnen i Gager Lokale Fiskere ved Thiessow Der renses fisk på molen
     
    Tirsdag, den 6. juli 1999
    Maria i Christiansfeld har fødselsdag. Vores kort er sikkert nået ud til hende. Her er det gråvejr og blæst. Erwin køber 3 små fisk hos fiskerne på havnen. De ligner skrubber, men vi tror, at det igen er flunder.

    I dag skal vi se sydsiden af Rügen og cykler til Thiessow Østersøbad. Det er klart og vi har en god udsigt over øerne Greifswalder Oi og Ruden. Vi cykler op ad en stejl bakke og kan nu se ud over Rügischer og Greifswalder Bodden til Usedom og Greifswald.

    Nu cykler vi ned til det lille fiskerleje, hvor vi ser til, mens nogle fisker sammen med deres koner slagter, renser og sælger fisk og ordner garn. Deres kuttere er ikke særlig store, men af træ, ser rigtig hyggelig ud og meget velholdt - et billede som i de "gode gamle dage". På en terrasse med udsigt spiser vi lidt til frokost og drikker fadøl, de anstrengelser kræver væske!

    Selve havnen i Thiessow er ret åben ud til vandet og snavset og ugemytlig. Der ligger nogle fiskerbåde og nogle få sejlere, og bådene gynger voldsomt. På vejen gennem Klein Zicker begynder det at regne lidt. Mens vi handler i et lille supermarkedet, er bygen drevet over, og vi kommer tørskoet tilbage til Kirmar. Der bliver tordenvejr hen imod aftenen - og så klarer det op igen. Vi telefonerer med Kirsten, Marion og Grethe. Alt er vel.

    Havnepenge 11,00 DM

     
    Rügens klinter
     
    Onsdag, den 7. juli 1999
    Gråvejr med sol imellem og vinden blæser frisk fra NV. Ved morgenkaffen kommer Erwin pludselig med den idé, at vi skal tage en turistbåd rundt om klinterne og Königsstuhl, da jeg har snakket så meget om, at man ikke har været på Rügen, når man ikke har set det. Vi får altså meget travlt, og jeg skynder mig efter busplanen, da vi skal enten til Göhren eller Sassnitz for at komme videre derfra. Bussen kører kl. 9.14 fra Gager. Vi er heldige at møde en flink og godt oplagt chauffør, der med det samme spørger, om vi skal til Königsstuhl, så kan vi nemlig med en éndagsbillet til 32,00 DM pr. næse køre med bus helt op til Stubbekammer, og stå af og på undervejs, som vi havde lyst til. Billetten dækker også entré til Königsstuhl.

    Det er en fin tur på de træ-alléer og gennem store, gamle skove. Når man sidder i bus og ikke på sin cykel er det ingen sag at færdes her. Vi kører gennem hele Mønchgut og genkender mange af stederne, hvor vi har cyklet, og bussen kører gennem østersøbyerne Sellin og Binz, hvor vi ellers ikke var nået hen. Byerne har ligesom Göhren og Baabe et eksklusivt præg. I Binz er der øvet meget hærværk med grafitti på husmure og facader. Så slemt har vi aldrig set det, og det gør ikke et godt indtryk. Man spørger sig, hvorfor det nye Østtysklands ungdom reagerer så voldsomt.!?? I Sassnitz skifter vi bus, der nu kører gennem store skovområder og bakker langs kysten til Stubbekammer, der er præget af mange store gamle skover. Det sidste stykke går vi op ad bakken og så er vi ved målet.

    Så står vi på en jernbro over afgrunden og kikker ned i slugter og på de store og særprægede kalkklinter. Nogen af dem ser lidt gullig ud, men så snart solen skinner på dem, stråler de helt hvidt. Det er meget langt ned til stranden. Vi tager nogle billeder og begynder nedstigningen ad de 412 trappetrin. Der står en advarsel om, at det er meget anstrengende, så man er forberedt på det. Trapperne snor sig nedad gennem en slugt i skoven, det er meget eventyrligt. Nu kan vi beundre de 117 m høje klinter nedefra - de er virkelig imponerende. Ud i vandet ligger der en 60 tons stor vandreblok. Vi sidder lidt på en sten her. Lidt længere ud på vandet sejler flere turistbåde forbi. Også nogle sejlere er undervejs. Det blæser ellers kraftigt, men solen skinner og her på stranden er der læ. Jeg kan ikke lade være at tage en kalksten fra Königsstuhl med i tasken til minde.

    Så går vejen op ad trappen gennem den urskovagtige slugt igen. Der falder lystige bemærkninger undervejs mellem de folk der skal op eller ned og latter forplanter sig i slugten. Med et par korte hvil og pust ind i mellem - vi skal jo også nyde udsigten - kommer vi op på toppen igen. Vi beundrer udsigten på Königsstuhl en sidste gang - og så skal vi tilbage. Mens vi venter på bussen, beundrer vi de gamle træer og er enige om, at skovene i DDR-tiden ikke har lidt overlast. Det er også godt, at man straks efter genforeningen af øst og vest har fredet alle de følsomme naturområder.
     
    Under "Köningsstuhlen"
     

    I Sassnitz tager vi et ophold for at se på byen og den store havn. Der er mange turister på havnen, og vi må vente lidt på vores mad på terrassen ved en kiosk. Vi undrer os over, hvor mange forskellige retter de kan trylle frem med så lidt en arbejdsplads - der er tjek over tingene!

    Da alle store færger går ud fra færgehavnen Mukran, virker havnen i sin størrelse lidt tomt. Der ligger nogle fragt- og fiskeskibe og en del turistskibe, der tilbyder en tur forbi klinterne og Arkona. Der er også en lystbådehavn. Mange sejlere starter herfra deres tur til Bornholm eller Sverige. Solen bager her bag kajen, det er rigtig dejligt. Herfra kan vi også se, at der ligger høje bevoksede klinter bag ved byen. Selve byen er nok mere en industri- trafik- og handelsby end en ferieby, da selve den store havn tager meget af stranden. Vi er trætte og tager derfor bussen tilbage. Igen den fine tur over Rügen, og et lille stykke kører bussen også forbi Prora, så vi rigtigt kan minde vores cykeltur med Maria og Dieter. For at komme så tæt på Gager som muligt, kører vi helt med ud til Klein Zicker og Thiessow, hvor der bliver et lille ophold. Vi når at drikke en fadøl på "vores terrasse" med udsigt over Greifswalder Bodden, inden det går videre til Gager.

    Jeg poster de sidste kort fra Rügen, så hviler vi ud på Kirmar. Det er en glad Regina og også Erwin (håber jeg), der alligevel kom op på Königsstuhl!

    I løbet af dagen har der lagt flere polske sejlbåde til, og vi tænker noget, man ikke skulle gøre. Men folkene på bådene holder sig helt for sig selv og er ikke til at få kontakt med. Det lykkes for mig næste morgen at snakke med en ung pige lidt gebrokken på engelsk (det er jeg ikke så god til), lige inden de tager afsted.

    Havnepenge 15,00 DM        Havnepengesatsen går op og ned efter bedste beskub.
          Strøm       3,00 DM
      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom