Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
 
  • Forside
  •  
  • Drejø, Bagenkop, Rødby
  •  
  • Gedser, Barhöft
  •  
  • Hiddensee
  •  
  • Ralswiek, Prora
  •  
  • Ralswiek, Bergen
  •  
  • Breege, Cap Arkona
  •  
  • Stralsund
  •  
  • Stahlbrode, Lauterbach
  •  
  • Seeberg
  •  
  • Gager,Mønchgut,Klinter
  •  
  • Usedom - På Peenen
  •  
  • Wieck, Greifswald, Str
  •  
  • Zingst/Boddenlandskab
  •  
  • Barth, Bodsted, Barhøft
  •  
  • På Falster, Møn, Sjælland
  •  
  • Vejrø, Dageløkke
  •  
  • Svendborg, Lyø, Assens
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •  
  • Sejlplan 1
  •  
  • Sejlplan 2, trin for trin
  •   Fra båd til båd
      Sjælland rundt
      Kieler Kanal/Ejder
      Slien
      Århusbugten
      Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Seeberg  
      <- Forrige side Næste side ->
    Lørdag, den 3. juli 1999
    Afgang fra Lauterbach kl. 9.45. Det er svag SØ vind, let skyet og så kommer solen frem. Vi sejler forbi Vilm og har nu set øen fra alle sider. Midt ud i vandet passerer vi til styrbord for os en stor betonsokkel med nogle forladte træskure. Det ser rigtig uhyggeligt ud, og man forventer næsten, at der skulle rage nogle kanonrør ud af vinduerne. Senere får vi oplyst, at det var en militær station under DDR til at sikre øen Vilm og de ferierende vigtige mænd og deres familier. Vi møder også en politibåd på vandet, som kontrollerer nogle sejlere - men vi går altså fri denne gang. Længe kan vi se en grøn silhuet op over træerne, men kan ikke finde ud af, hvad det er. Det ligner nogle siloer, men vi havde faktisk forventet, at vi herfra kunne se Jagdslottet Granitz.

    Kirmar sejler ind i Having, en bugt, der trænger langt ind i landet og kl. 11.10 sejler vi gennem en meget smal kanal ind til Seedorf og lægger til ved molen og havnekontoret. Havnefogden tager imod os og hilser os velkommen. Vi føler os straks godt tilpas. Langs med kanalen ligger flere små sejlforeninger, men det er mere vanskeligt at komme i land, fordi de ligger i sivet med små broer op til en sti. Ved en ensom spadseretur opdager jeg mange myg og bidende insekter. Så vi har været heldige med pladsen.

    Efter frokost kommer cyklerne i gang. Vi skal over en træbro, der fører over kanalen, hvor den overgår i Neuensiner See. Fra havnen kunne vi se en kirke med rødt tag, der ligger med skov som baggrund meget idyllisk i bondebyen Lanchen Granitz ved foden af Tempelberg. Dertil kommer vi ad en smal og meget ujævn vandresti. Kirken er fra middelalderen, men desværre er den ret forfalden, da vi kommer tæt på. Vi kikker lidt ind ad vinduerne og synes, at det er synd. Men det er ret typisk, da religionen og kirkerne ikke var populære i DDR og blev meget forsømt.

    Videre går det over en trafikeret landevej og op ad en stejl med meget grove brosten belagt bakke. Vi bumper derop ad, men til tider står jeg af og trækker cyklen. Vi passerer jernbanen, hvor den Rasende Roland puster og spytter tyk røg i himlen. Gennem en skov kommer vi op til Jagdschloss Granitz, der ligger på den 106 m høje Tempelberg. Nu går det op for os, hvad vi kunne se fra vandet. Slottet er pakket ind i grøn plastik, da det bliver restaureret. Det var altså slottet, som vi kunne se fra vandet. Vi kan altså ikke få det at se i al sin pragt, som det ser ud på postkort. Men vi kan komme ind og se selve indretning og udstillingerne.

    Slottet stammer også fra Fürst Malte og hans svaghed for det store. Mange kostbare antikviteter blev gemt i 1945 og forsvandt eller blev ødelagt efter krigen. Slottet har i de senere år været under restaurering og bliver brugt til udstilling og som Museum. Tårnet skulle give en fantastisk panoramaudsigt over hele Rügen til Stralsund og Greifswald. Men desværre kan vi ikke komme derop på grund af renoveringen, og vi går glip af den flotte 154-trins smedejerns-vindeltrappe, vi ser kun det første stykke af den. Men da vi har set trappen i Schinkeltårnet, kan vi forestille os, hvordan den ser ud, da bygmesteren Schinkel også har sat sit præg på Granitz.

    Vi ser en maleri- og kunsthåndværks-udstilling. En jagtudstilling med utallige jagttrofæer, billeder af alverdens vildt, udstoppede dyr, samt en stor illustreret liste over Nordens vild er ret lærerig, selv om de udstoppede dyr frastøder os en del. Meget af indretningen og udsmykningen viser pragt og skønhed af en svunden tid.

    I slot-havens restaurant nyder vi en øl, inden vi skal tilbage til Kirmar. Mens vi står med kortet for at se, hvilken vej vi kan tage, kommer der et lille elektrisk tog fra Binz med flere turister. Vil vi over Sellin ved Østersøen, skal vi med en stærk trafikeret vej, så vi vælger lidt vemodigt at tage samme vej tilbage. I byen Seeberg finder vi en bagerforretning, som ligger i forbindelse til et feriehus-kompleks. Vi kan altså få "Brötchen" i morgen.

     
     

    Solen bager i havnen, det er ret trykkende. På naboskibet tumler sig nogle halvstore børn og teenagere med at hoppe i vandet og vælte hinanden fra jollen. De hviner og har det rigtigt sjovt. Efter de to piger er kommet op, kommer faderen på skibet og mukker over uordenen under dæk. Han beordrer dem til at få ryddet op, og det skal gå "zak, zak!!" Der kommer ikke et muk fra pigerne, de får bare fart på, og der falder ro over skibet. Det "zak, zak" har vi hørt flere gange af tidligere DDR-borgerne. Grinende snakker vi om, om denne strategi måske havde været bedre end vores "vil du ikke nok" og "nu må du hellere ...".

    Der var i mellemtiden kommet flere sejlere, det kniber med pladsen og der bliver rykket sammen. Snakken går lystigt fra båd til båd i den lille havn. Til venstre ved siden af os ligger en HR 31 med to tyske mænd lidt op i alderen. De få mig til at mindes Verner og Kette, da de i sin tid tog nogle sommertørn sammen, og vi kaldte dem "de to studenter". Den ene af mændene vil gerne snakke, mens den anden sysler rundt og laver mad.

    Under en aftenstur går vi lidt op ad en stejl bygade, hvor der ligger flere små kroer og værtshuse op ad skrænten På toppen har vi udsigt over havnen, kanalen, søen og dalen. Derefter spiser vi is på Havne-kroens terrasse. Fin, fin!!

    Der bliver regnvejr sent om aftenen og natten.

    Havnepenge         12,00 DM
    Strøm, vand, bruser 5,00 DM
               Entré           8,00 DM
     
    Moritzdorf
     
    Søndag, den 4. juli 1999
    Gråvejr og blæst om morgenen, senere skyet, sol, vind og varmt.
    Vi cykler op over bakken bag ved Seedorf (skubbet og pustet) til Moritzdorf, der ligger malerisk mellem Having og Selliner See i Mønchgut og består af en bygade med små stråtækte huse med masser af blomster rundt omkring og en restaurant. For at komme over Mønchgraben til den lille havn Baaber Bollwerk på den anden side af Havingen, løfter vi cyklerne ned i en stor jolle - der udgør færgen -, og en frisk ung mand sørger for, at både cyklerne og vi og et par andre passagerer er godt anbragt og ror os over det smalle vandløb. Ligeså selvfølgeligt hjælper han os ud igen. Jeg tager et foto af ham og den helt specielle færge, som dog desværre sammen med en del andre billeder går tabt.

    Vi ser os om, hvor lystsejlerne gør fast langs med molen i kanalen ud til Havingen. Da det blæser en del, ligger de her ret uroligt. Vi snakker med to danskere fra København. Det er ikke første gang, de er på Rügen, men har oplevet øen kort efter genforeningen, hvor alt har været meget mere primitiv endnu. De synes ikke, at det er så langt fra København og herover.

    Ved molen ligger Rügens ældste endnu svømmende sejlskib, museumsskibet Asgard, som nu er indrettet som sømandskro. Vi cykler gennem byen og finder en cykelsti, der skal føre os til Göhren ved Østersøen. Men vi forlader hovedvejen i den forkerte retning og cykler først til Lobbe og så langs Østersøen og op ad en stejl bakke, til vi kommer til Göhren. Navnet stammer fra det slaviske gora, der betyder "bjerg". Byen ligger højt over Østersøen på bjerget "Nordpferd" der som en stor næse rager langt ud i havet.

    Man kan straks mærke, at man kommer ind i en meget besøgt badeby. Selv om det er søndag, holder en del forretninger åbnet, og der står souvenirs, tøj og baderedskaber ud på fortovet. Der er meget trafik på gaden og vi sniger os sammen med andre ned ad den stejle bakke til Strandpromenaden. Her er meget at se - flotte husfacader, strandcaféer, et stort musikpavillon, sportcentre og en flot "Seebrücke" - en kunstfærdigt anlagt anløbsbro til turistbådene, som går langt ud i havet. Til begge sider er der meget fin badestrand. Ved nordstranden ligger en vandreblok fra istiden på 600 m³ og 1.600 tons.

    Ved en kiosk styrker vi os med Fischbrötchen, ristet pølse og øl, inden vi med promenaden cykler gennem skoven til den næste badeby Baabe. Man skal vænne sig til, at bynavnen somme tider gælder både for den bydel ved Østersøen og ved Bodden, selv om der er langt imellem den ene og den anden side og har meget forskelligt karakter. Baabe har før i tiden været en lille fiskerby, mens badebyen Baabe opstod omkring det 19. århundrede med de første ferie- og sommergæster. Også her findes der mange hoteller og pensioner, men mest attraktiv er en kilometerlang fin sandstrand Vi skal lige soppe, inden vi cykler langs med de fine facader og tilbage til Baaber Bollwerk, hvor færgemanden sejler os tilbage til Moritzdorf.

    Højt op over den lille by står restauranten Moritzburg, hvor vi efter en anstrengende opstigning med cyklerne bliver belønnet med en fantastisk udsigt over hele området. Der er ikke mange rester at se af den gamle borg. Mæt af mange nye indtryk og træt i benene cykler vi gennem de blomstrende marker og ned af den stejle bakke tilbage til Seedorf.

    Vi har fået nye naboer til højre for os i havnen, en Hallberg Rassy 352, og mens Erwin prøver at kalde Dieter og Maria på VHF, går der en hylende alarm i gang på deres skib, hvor der ingen er hjemme. Folk holder sig for ørene og diskuterer livligt, til lyden slukker af sig selv. Dette gentager sig flere gange, inden vi kommer i tanke om, at det kan være vores VHF, der udløser deres alarm. For at drille dem lidt, kalder vi på VHF, da vi ser dem komme tilbage. De ser sig lidt spørgende omkring, men skynder sig så på skibet og får alarmen slukket. Under samtalen kommer det så frem, at dette er sket en enkel gang før.

    Erwin inviterer på middag på kro-terrassen, der serveres en god fiskeret og en dejlig koldt øl. Der er mange mennesker, og vi kommer til at dele bord med et par feriegæster fra Rhinlandet, som vi får en hyggelig snak med. - Man kan spise godt i Tyskland, og i forhold til derhjemme til en rimelig pris for en god kvalitet.

    Om aftenen, mens vi sidder og hygger på Kirmar, kommer naboen fra venstre over til os med en flaske vin for at snakke lidt. Hans gast var vist blevet lidt sur eller deprimeret efter at have ringet hjem og gået til køjs. Derfor mangler han lidt underholdning. Senere kommer vi også i snak med den anden nabo, og mens han fortæller om store bedrifter, begynder det at regne. Men det har nu været en fin dag!

    Havnepenge 17,00 DM inkl. strøm og vand

     
     
      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom