Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
 
  • Forside
  •  
  • Drejø, Bagenkop, Rødby
  •  
  • Gedser, Barhöft
  •  
  • Hiddensee
  •  
  • Ralswiek, Prora
  •  
  • Ralswiek, Bergen
  •  
  • Breege, Cap Arkona
  •  
  • Stralsund
  •  
  • Stahlbrode, Lauterbach
  •  
  • Seeberg
  •  
  • Gager,Mønchgut,Klinter
  •  
  • Usedom - På Peenen
  •  
  • Wieck, Greifswald, Str
  •  
  • Zingst/Boddenlandskab
  •  
  • Barth, Bodsted, Barhøft
  •  
  • På Falster, Møn, Sjælland
  •  
  • Vejrø, Dageløkke
  •  
  • Svendborg, Lyø, Assens
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •  
  • Sejlplan 1
  •  
  • Sejlplan 2, trin for trin
  •   Fra båd til båd
      Sjælland rundt
      Kieler Kanal/Ejder
      Slien
      Århusbugten
      Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Stahlbrode, Lauterbach  
      <- Forrige side Næste side ->
    Onsdag, den 30. juni 1999
    Kostesejlads 9,50 sm

    Afgang Stralsund kl. 11.00, sejler under broen kl. 11.28. Så er vi på vej igen. Det bliver koste-sejlads. Sammen med mange andre både samt vores nabo sejler vi i let vind under broen, forbi Dänholm og det store Stralsunder Skibsværft, der ligger til styrbord og kan ses langt ud, til sejlrenden snor sig ved Dreniver Haken. Vi sejler forbi Neuhof og Niederhof, passerer indsejlingen til Puddeminer Wiek, hvor Dieter og Maria i første omgang er sejlet hen, og anløber Stahlbrode kl. 13.25, hvor vi gør fast ved ydermolen med udsigt over Strelasund. Kort efter lægger vores nabo fra Stralsund til ved siden af os.

    Lystbådehavnen er ret ny og bygget med støtte fra EU. Der er gode og stabile broer og vand og strøm på broen. Men toilettet består af et "plumpskloset" i en rund container, som vi nægter at benytte. Så er der færge og fiskerihavn, hvor også en toldbåd ligger. Vi er spændt på, om vi får besøg af tolderne igen. De to færger sejler i pendulfart mellem Glewitz på Rügen og Stahlbrode. Stahlbrode bliver af sejlerne nok mest brugt som gennemgangs- og nødhavn, inden man sejler ud i Greifswalder Bodden.

    Det bliver varmt og trykkende, vi får badetøj på og hviler ud på Kirmar efter alt det traven i Stralsund. Sent om eftermiddagen bliver der voldsomt tordenvejr, der trækker rundt og over til Rügen og kommer tilbage igen flere gange. Himlen er sort og pludselig kommer solen frem og der dannes en stor regnbue over farvandet herude, som færgen strålende hvidt sejler under, mens det stadig rumler i det fjerne. Det er et fantastisk syn, og jeg tager lige et billede. Efter tordenvejret er gået over havnen et par gange mere, klarer det efterhånden op. Vi havde begyndt at spise i cockpittet, men må til sidst trække ned i kahytten, da voldsomme regnskylle sender små strømme vand ind ad sprækkerne i cockpitpresenningen.

    Vi går en aftenstur rundt omkring havnen og op gennem den lille bygade. Der er faktisk ret trist herop, og kun den lille kirke, som dog desværre er lukket, giver lidt atmosfære. Ved havnen ligger der en kro, et par kiosker, hvor man kan købe brød om morgen, fisk, is og pølse, som dog heller ikke ser ret indbydende ud - eller ligger det ved vejret? Det bliver i hvert fald ikke svært at tage afsked fra Stahlbrode.

    Havnepenge 9,00 DM (et lyspunkt)

    Torsdag, den 1. juli 1999
    Navigator falder ud

    Afgang Stahlbrode kl. 9.15 ved svag NØ vind. Vi sejler ud gennem Palmerort-Rinne og ind i Greifswalder Bodden. Det er lidt diset, men ellers mild og fint. Vi har indlagt nogle waypoints på APS-navigator. Men ved anduvningen til Lauterbach slår vores navigator fra. Vi regner med, at den bare skal finde en ny slave, men der sker ingenting, så jeg prøver at stille den om manuelt. Den virker ikke og viser kun fart over grund. Jeg læser lidt i manualen og prøver det ene og det andre, uden held. (Erwin reklamerer straks den skide teknik, der altid driller, når den endelig skal bruges.) Så opgiver vi og sejler efter lagt kurs, som vi altid uanset teknik eller ej skriver op ved siden af.

    Vi nærmer os øen Vilm og sladrer lidt over de DDR-bosser, som benyttede Vilm som feriested - strengt bevogtet af militær. Der er en stor skov på øen, og man kan lige skimte de stråtækte huse. Der går et turistskib fra Lauterbach rundt om Vilm, og man kan også tilslutte sig en guidet rundvisning på øen, men kun på et meget begrænset område. - Vi ankommer til Lauterbach kl. 12.00 præcis og lægger til ved yderbroen i den forholdsvis nye havn.

    Efter frokost spadserer vi rundt ved havnen. Der er fine nye faciliteter, og man er stadig i gang med at anlægge havnearealet og en bygning til havnefogden. Der ligger et par bungalows som husbåde ved havnen. De kan købes og bestilles - en ny produktionsgren. Her i Lauterbach kører også produktionen af motorsejleren Vilm, der i DDR-tiden blev populær i Vesten på grund af en god finish til en rimelig pris. DDR’s tilskud til industrien medførte, at prisen i forhold til størrelsen og kvaliteten var ret lav. Efter bortfald af tilskuddet er prisen steget betydelig. I Lauterbach har man også import og salg af Danske Folkebåde.

    Fra lystbådehavnen kommer man gennem indhegningen på banegården til Den Rasende Roland, et veterantog, der kører gennem det kønne Mønchgut til Østersø-byerne Binz og Göhren. Fra perronen går stien ned til byen, der faktisk består af en stor havn med en del huse omkring. Her holder fiskerne og turistbåden til, og der er også nogle broer til lystsejlerne. Da byen huser en stor Fiskerisammenslutning, kan der købes alle slags fisk i en fiskeforretning, der også har en meget fin anlagt terrasse, hvor man kan spise på stedet. Her er lidt forblæst, derfor køber vi noget fisk med hjem.

    Vi nyder en fadøl på en hotelterrasse med udsigt over Rügenscher Bodden. Det forvirrer mig altid lidt, når der er flere afsnit i en Bodden, som nu her Rügenscher Bodden, der går over i Greifswalder Bodden. Senere slikker vi solskin på Kirmar med udsigt over vandet og øen Vilm og de stråtækte tage. Jeg spekulerer lidt over DDR-tiden og det fine slogan "lighed for alle".

    Der bliver regn- og blæsevejr om natten.

    Havnepenge 20,00 DM
         Strøm       2,00 DM
     
     
    Fredag, den 2. juli 1999
    Det er gråvejr med sol imellem. Erwin pakker cyklerne ud, og så går turen til Putbus.
    Ved byen Lauterbachs ende begynder en god cykelsti, der går helt ind til Putbus. Vi ankommer til byens kerne, som kaldes "Cirkus", et anlæg i en rundkreds, hvor alle veje rundt omkring løber sammen. I selve anlægget fører otte små egetræsaléer til midten af anlægget, hvor der står en 19 m høj obelisk. Rundt om anlægget igen står 2 og 3-etages klassicistiske bygninger, der nok har været hvide engang, men nu opviser en grålig farve, men mange af bygningerne er under renovering. Vi synes ikke, at dette hører hjemme på en ø som Rügen, da det ikke passer sammen her med noget som helst. Alt dette og mange andre imposante bygningsværker står en Fürst Malte i det 19. århundrede for, der havde mange ambitioner til at sætte sine "mindesmærker" på Rügen.

    Vi cykler lidt rundt i byens gader med "almindelig" beboelse med opstammede roser foran, dette virker straks mere venlig og naturligt. Vi besøger Slotsparken, der også er præget af Malte, men her står gamle træer, hentet hjem fra alverdens lande. Mellem træerne står et lille kapel eller mausoleum, der dog trænger til en kærlig hånd. Vi kommer til et trappeanlæg, som er resterne af et slot, der i 1962 under DDR-regimet blev nedbrudt af ideologiske grunde med påstanden om, at bygningen var faldefærdig. Nedenfor terrassen løber en kunstig bæk ned ad trapperne og ind i Svanesøen, der ligger meget romantisk anlagt imellem de store træer og med græsområder omkring. Vi kan slå os ned på en af bænkene og nyde denne eventyrlige atmosfære. Fra terrassen får vi også øje på Maltes mindesmærke. Højt på soklen ser han på sine herligheder. Vi kommer forbi en teaterbygning, der er ny saneret og danner rammen om sommerens Rossini-Opera-Festival.

    Videre gennem parken finder vi en vej til Wreechen, en tidligere fisker- og bondeby, en meget hyggelig by med mange fine stråtækte huse og haver i gammel bondestil med mange blomster og en sø, der munder gennem en sluse ud i Greifswalder Bodden. Vi cykler over diget og broen, der hviler på murbrokkerne fra det gamle slot i Putbus, til Neukamp, hvor der findes en mindesøjle med en plastik af Kurfürst Friedrich Wilhelm af Preussen, som landede her i 1678 for at fordrive svenskerne fra Rügen. Tilbage til Wreechen cykler/vandrer vi langs med Greifswalder Bodden. Højt over bredden fører en lidt ubekvem med brosten belagt vej mod Lauterbach, hvor vi har fantastisk udsigt dels over vandet med øen Vilm og over mod Gager, dels skal vi holde øje med de mange smukke gamle huse langs med vejen, og så skal vi passe på, hvor vi cykler, for ikke at komme galt af sted på den ujævne vej. Ind i mellem trækker vi bare cyklen et stykke for ikke at gå glip af noget.

    Tilbage på havnen lægger vi mærke til "Gejsha"s besætning fra Karrebæksminde, der sidder højt oppe på Kutter-restauranten vinkende med en øl i hånden. Vi køber matjes og bismarksild og efter en god frokost cykler vi ud af byen til en "Edeka-Neumarkt", en moderne butik, hvor vi kan proviantere alt det, vi har brug for.

    Senere cykler vi en tur mod øst gennem skoven og kommer til Fürst Maltes Badehus Goor, et 50 m lang hvidt imponerende bygningsværk, som hviler på 18 mægtige søjler. Her pumpede man til hans tid havvand ind i marmor-badekar og opvarmede det. Denne badetempel står siden DDR´s endeligt tomt og venter på restaurering til Hotel med thermalbad. Vi cykler videre gennem skoven på en meget smal sti til et udsigtspunkt med oversigt over øen Vilm og Mønchgut.

    Det bliver regnvejr mens vi spiser, ellers har det været en fin dag igen. Vi planlægger at sejle til Seedorf i morgen og i stedet for at tage med "Den Rasende Roland" at cykle til de forskellige steder i det område.

    Havnepenge 20,00 DM

     
     
     
     
      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom