Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
 
  • Forside
  •  
  • Drejø, Bagenkop, Rødby
  •  
  • Gedser, Barhöft
  •  
  • Hiddensee
  •  
  • Ralswiek, Prora
  •  
  • Ralswiek, Bergen
  •  
  • Breege, Cap Arkona
  •  
  • Stralsund
  •  
  • Stahlbrode, Lauterbach
  •  
  • Seeberg
  •  
  • Gager,Mønchgut,Klinter
  •  
  • Usedom - På Peenen
  •  
  • Wieck, Greifswald, Str
  •  
  • Zingst/Boddenlandskab
  •  
  • Barth, Bodsted, Barhøft
  •  
  • På Falster, Møn, Sjælland
  •  
  • Vejrø, Dageløkke
  •  
  • Svendborg, Lyø, Assens
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •  
  • Sejlplan 1
  •  
  • Sejlplan 2, trin for trin
  •   Fra båd til båd
      Sjælland rundt
      Kieler Kanal/Ejder
      Slien
      Århusbugten
      Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Stralsund  
      <- Forrige side Næste side ->
    Søndag, den 27. juni 1999
    Kostesejlads 25,00 sm

    Afgang fra Breege kl. 8.55. Vinden er let til frisk fra SØ. Vejret skifter fra letskyet med solskin til skyet med enkelte regndråber. Vi er på vej til Stralsund. Gennem skade lidt klogere følger vi nøje kostene, der jo ellers er nummereret, men særlig vanddybden på søkortet. Da vi passerer "vores grund", sidder der igen en uheldig sejler fast, men han kommer dog løs uden hjælp. Sejlrenden holder nok ikke den dybde, som er opgivet på søkortet. Heldigvis blæser det ikke så meget i dag. Mens vi passerer Seehof, møder vi i den smalle rende en af de meget lange hotelskibe, og jeg er lidt nervøs for, om den nu kan "få svinget", uden at vi bliver presset for meget til siden - men det går godt. Så sejler vi mellem Hiddensee og Schaprode, forbi Umanz og over Kubitzer Bodden. Det er kostesejlads gennem et meget lavvandet område. En gang sejler vi tæt forbi en lystfisker, der kun står til knæene i vandet. Vi krydser sejlrenden fra Barhöft og sejler ind i Strelasund. Efterhånden trækker store sorte skyer rundt med lidt blå himmel imellem, og vi beder om godt vejr et stykke tid endnu.

    Så får vi øje på Stralsund med de tre høje kirketårne, det er meget spændende, og kl. 13.40 lægger vi til ved en flydebro med meget smal stikbro i nordhavnen. Dieter og Maria tager imod os og hjælper til, og så er der gensynsglæde! Der kommer 2 unge toldere og spørger, om vi er tilmeldt ved indrejse, vi giver vore forklaringer - og så få vi endelig attest på, at vi er behørigt tilmeldt og velkommen i Østtyskland!

    Efter frokost og lidt afslapning med kaffe over hos Dieter og Maria går vi en havnerunde. En frugthandler, der skal have det sidste solgt, tilbyder en halv kasse meget flotte røde druer til 5,00 DM. Det kan vi ikke stå for, og så spiser vi vindruer i flere dage.

    Lystbådehavnen er ret ny. Der er bad- og toiletcontainere på land, fordi - som havnefogden siger - det hele kan ikke komme på én gang, men de er rene og pæne. Vi betaler havnepenge og ekstra for bad (han har tillid til sejlerne) og får en nøgle udleveret.

    Om aftenen bliver der regn- og tordenvejr. Vi hygger os og snakker om de sidste dage. Efter opklaringen om aftenen går vi en brotur. Fra enden af molen har vi udsigt over sundet på Altefähr, der ligger som et panorama på den anden side af Strelasund og dermed på Rügen. Herfra foregik indtil brobyggeriet al trafik fra fastlandet til Rügen. I dag er Altefähr en ferieby med flot udsigt til Stralsund. Man kan stadig tage med færgen frem og tilbage. I havnen er der også plads til sejlere, men der er ikke særlig gode indkøbsmuligheder.

    På vores brotur møder vi de to danske sejlere fra Karrebæksminde igen og bliver inviteret om bord til en øl og en snak. De er nogle meget flinke mennesker med et godt humor, og selvfølgeligt skal vi udveksle vore oplevelser siden vi snakkede sammen i Breege, og vi får lidt at vide om Karrebæksminde.

    Havnepenge 21,00 DM

     
    Med Stralsund forude Stalsund havn (kopi)  På markedet i Stralsund
     
    Mandag, den 28. juni 1999
    Solen skinner gennem skyerne. I dag skal vi rigtig se på Stralsund! Men først hygger vi os lidt på Kirmar og snakker med Dieter og Maria, der skal videre og venter på broåbning kl. 11.20. Vi tager afsked på behørig vis og vinker. Så åbner broen - en hel ceremoni - og Maria og Dieter sejler med mange andre sejlere ud af Strelasund. Deres næste mål er Puddemine, Greifswald og Wieck.

    Stralsund har som Hansestadt haft en nær tilknytning til Sverige og øen Gotland, hvor handelen blomstrede i det 13. århundrede. I 30-års-krigen blev Sverige og Stralsund knyttet fast - dog ikke helt frivilligt tættere sammen endnu. I 1648 blev Vestpommern og dermed også Stralsund tildelt den svenske krone. I den følgende tid skiftede kronede og ikke kronede svenske regeringer ved Strelasund - men Stralsund beholdt sin selvstændighed med egen byråd og borgmester. Mange bygninger, store navne og mange dokumenter vidner om den tid. Efter Napoleons nederlag kom Stralsund under Preussisk herskab, og omkring 1715/20 var Stralsund efter aftale med Preussen for en 5-årig periode dansk. Forbindelsen til Sverige ophørte ikke af den grund, fordi trafikken mellem Sverige og Europa førte mest over Stralsund. Først var der postskibene, sidst i det 19. århundrede opstod færgeforbindelsen mellem Sassnitz og Trelleborg. Efter at Rügendammen blev indviet i 1936, kom der også gang i biltrafikken over Rügen og Sassnitz til Sverige.

    Over Ziegelgrabenbrücke er der tæt trafik til Rügen. Da det er en gammel bro, tager det en del tid, når den åbnes for skibstrafikken. Under vort ophold åbnes den 5 gange i døgnet. Over VHF kanal 67, der er arbejdskanal for skibstrafikken i Boddenområdet, bliver der oplyst, når der er ændringer i åbningstiderne p.g.a. broarbejder m.v. Her kan man også høre den lokale vejrmelding hver 2. time. Da der næsten altid blæser mere i Boddenområdet end den alm. vejrmelding forudsiger, er det en god hjælp.

    Vi besøger de tre store kirker, Marien-kirke, St. Nikolai-kirke og St. Jakobi-kirke, der med deres højde overrager alle andre bygninger i Stralsund og så også præger panoramaet, når man kommer ind fra vandet. Marienkirke stammer fra 1380 og er 104 m høj. Man kan bestige tårnet, der skulle give en fantastisk udsigt over og omkring Stralsund. I de senere år har man rekonstrueret kirken, og lige nu arbejder man på tårnet. Kirken bruges ud over til gudstjeneste også til koncerter og udstillingerne. Meget særpræget er det, at alteret er pladseret som en ø midt i kirken.

    St. Nikolai-kirken stammer også fra det 14. århundrede, er 86 m lang og er tilsluttet rådhuset. Der er mange farverige kalkmalerier, og siden 1980 har man forsøgt at genskabe kirken. Jakobi-kirken er stadig meget forsømt. I DDR-tiden blev kirken benyttet som lagerhus. Nu er man begyndt på en restaurering. Vinden piber gennem bygningen. Vi er nærmest chokeret over, at man kunne forsømme en kirke på denne måde. Allerede nu bliver kirken brugt til koncerter af ungdomsorganisationer, og salg af pjecer og indsamlinger er med til at finansiere renoveringen.

     
    Stralsunds flotte facader Røget fisk på havnen (kopi) 
     

    Vi skal også endnu engang gennem den flotte rådhusgang. Vi vandrer gennem byen og ser Scheele-huset, Byportene med resterne af bymuren, mange flotte bygninger med flotte ny restaurerede facader og desværre mange faldefærdige huse, med brædder aflukkede vinduer og døre og baggårde i ruiner. Næsten som en ø er Stralsund omgivet af søer og Strelasund. Hele indtrykket vækker i os en blanding af beundring og gru, og i al oplevelsesglæde blander der sig en følelse af foragt for menneskets dumhed og følelsesløshed, når det handler om magt og begær - hvad alle krige i tidens løb og Balkan nu jo vidner om.

    Der skal også handles lidt ind. Ved en kiosk med frugt og grøntsager rundt omkring også på fortovet står et par ved jordbærrene. Vi iagttager, at de flytter en del jordbær fra den ene bakke til den anden - og så går de med en frækhed og selvfølgelighed uden at betale. Vi er så målløse, at vi ikke foretager os noget som helst, vi står bare lidt og måber efter dem??... så køber vi salat og jordbær. Vi mærker, hvor trætte og ømme vi efterhånden er og går forbi tværkanalen, hvor der også er liggepladser til sejlere og over broen til havnen og ned til Kirmar, - og så bliver der regnvejr.

    Vi har fået ny nabo, et pensionist-ægtepar fra Flensborg i en Lunderskov 27. Vi kommer i snak og får bl.a. at vide, at også de kender Dieter og Maria og at også de vil til Stahlbrode og videre til Lauterbach. Vi fortæller om vore oplevelser med Bundesgrenzschutz og tolderne, og efter et stykke tid har jeg på fornemmelsen, at manden har været ansat ved stat eller kommune - måske noget med Skattekontoret eller lignende. Men de er sjove og flinke at snakke med!

    Havnepenge 21,00 DM

     
    Turistskib (kopi) Klapbro Stralsund (kopi)
     
    Tirsdag, den 29. juni 1999
    Det er fint vejr, men blæsende fra SØ.
    Vi ruster os til en rundtur i byen igen. Vi starter ved Meeresmuseum. Dette befinder sig hovedsageligt i det tidligere Katharinenkloster, hvis klosterkirke efter reformationstiden blev anvendt som lager, men i 1970 underlagt en omfattende sanering og udbygget til en stor udstillingshal. På øverste etage spadserer vi under flotte hvælvninger med malerier og begynder automatisk at hviske, som om vi er i en kirke.

    Der er mange akvarier med fisk, planter og plankton fra alle verdenshavene, som vi også så det i Grenå. Men som en ekstra attraktion er der et akvarium med to kæmpe-skildpadder, der langsomt svømmer rundt og ser på os med store bedrøvede øjne. Disse skildpadder er ellers fredede og må ikke holdes i fangenskab, men da de endnu stammer fra DDR-tiden, har de selvfølgelig fået lov til at blive. Der er udstillet et hvalskelet og skelettet af en kæmpeblæksprutte, en udstilling over fauna og flora omkring Rügen og Mecklenborg Vorpommern - samt fiskeri over årene i Bodden-området og Østersøen.

    Blandt meget andet er der et modelanlæg over DDR’s havfiskeriflåde, store fiskeskibe med forarbejdnings-fabrikker og tilhørende forsyningsskibe samt fiskeriforskningsskibe. I alt havde DDR 421 skibe alene til havfiskeri, der nok også har været med til at ødelægge hele fiskerierhvervet. Senere blev fiskeriflåden stærkt reduceret, men også i dag har Østtyskland en stor fiskerflåde endnu.

    Museet rummer også et café samt en souvenirbutik, og toiletterne bliver holdt rene hele tiden - og så er det næsten det eneste sted, hvor vi har oplevet at komme på toilettet uden at vi - for én gang skyld - skulle betale ekstra for det.

    Så vandrer vi endnu engang rundt mellem byens byggepladser, ruiner, bymure og porte, finder en meget flot og velbevaret skolebygning og ender på torvet, hvor sælgerne tilbyder alverdens ting og sager. I sidekanalerne på havnen ligger nogle ret store sejlbåde fortøjet. De har det lidt for sig selv, men når de vil ud, skal de have nogen til at åbne broen for dem, der går over kanalen. Efter proviantering er vi træt tilbage på Kirmar.

    Resten af eftermiddagen studerer vi søkort og beskrivelser og forbereder os til afgang i morgen.

    Havnepenge 21,00 DM
           Entré     14,00 DM
      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom