Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
 
  • Forside
  •  
  • Drejø, Bagenkop, Rødby
  •  
  • Gedser, Barhöft
  •  
  • Hiddensee
  •  
  • Ralswiek, Prora
  •  
  • Ralswiek, Bergen
  •  
  • Breege, Cap Arkona
  •  
  • Stralsund
  •  
  • Stahlbrode, Lauterbach
  •  
  • Seeberg
  •  
  • Gager,Mønchgut,Klinter
  •  
  • Usedom - På Peenen
  •  
  • Wieck, Greifswald, Str
  •  
  • Zingst/Boddenlandskab
  •  
  • Barth, Bodsted, Barhøft
  •  
  • På Falster, Møn, Sjælland
  •  
  • Vejrø, Dageløkke
  •  
  • Svendborg, Lyø, Assens
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •  
  • Sejlplan 1
  •  
  • Sejlplan 2, trin for trin
  •   Fra båd til båd
      Sjælland rundt
      Kieler Kanal/Ejder
      Slien
      Århusbugten
      Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Ralswiek, Prora  
      <- Forrige side Næste side ->
    Mandag, den 21. juni 1999
    Kostesejlads  20 sm
     
    Kraftig vind fra SV og overskyet. Mens jeg helst vil blive en dag længere på Hiddensee og cykle lidt mere, tripper Erwin lidt utålmådigt rundt og vil afsted. Han synes, at vi kan tage herover endnu engang på tilbagevejen. Den tror jeg ikke rigtig på, men derimod, at mødet med Maria og Dieter trækker hårdt. Vi handler lidt hos den lokale købmand, der har lidt af hvert og fin frisk frugt og grønsager.

    Afgang kl. 11.15. Der blæser en hård vind, som kommer agten for tværs. Vi sætter mesanen og sejler ud til sejlrenden. Det er svært at holde en lige kurs, der er stor afdrift og vi må navigere fra kost til kost. Det er lidt vanskeligt for os at finde de rigtige afmærkninger i Rassower Bucht, hvor den ene sejlrende deles i tre og vi drejer mod styrbord over i en anden, hvor de røde afmærkninger skifter fra rødt om styrbord til grøn og de røde til bagbord. Der er mange grunde at se rundt omkring, hvor vandet lige skulper over.

    På vej til den grønne bøje nr. 3, lidt inden Wittower Fähre går det galt. Der er langt mellem afmærkningerne, og vind og strøm presser os for meget til styrbord. Jeg er lige ned i kahytten, da jeg mærker et bump. Vi sidder på grund, selv om vi efter de grønne koste stadig befinder os i renden. Vi skynder os at få mesanen ned, prøver at bakke tilbage og komme fri, men vinden driver os til siden - vi sidder fast. Der går et stykke tid, hvor vi prøver både det ene og det andet, uden at det hjælper. Østfra kommer der en mindre fiskekutter med to fiskere, og vi beder dem om hjælp. Vi kan se, at de ikke er så meget for det, men så hjælper de alligevel. Vi får et tov over til dem, og de laver flere tiltag for at trække os af grunden - tovet står så stramt, at det er ved at flosse, men det lykkes ikke. Som et nyt forsøg binder Erwin tovet fast op i masten, og fiskerne prøver igen. Vi bliver krænget så hårdt over, at jeg er bange for at kæntre - de trækker og trækker, så der står en sort røgsky ud af deres udstødning, mens også Erwin giver fuld omdrejning - masten skal vel nok holde til noget, det går aldrig!!?? - men så er vi fri! Erwin skynder sig midt i renden, for ikke igen at drive på grund, mens jeg haler tovværket ind. Erwin spørger fiskerne, hvilken betaling de vil have, men de trækker lidt på skuldrene og ved ikke rigtig. Erwin giver dem 100 DM, og så sejler de videre, de skal i den modsatte retning som os.

    Mens vi langsom sejler videre, gør vi klar skib, og mine ben ryster stadig. Vi får os en Jägermeister og en Gammel Dansk og sunder os lidt. Tovet sidder så fast omkring masten, at vi ikke kan hive det ned. Det må vente! Mens vi sejler forbi Wittower Fähre, hvor der stor meget stærk strøm og vandet skummer og hvirvler, og ind i Breeger Bodden, kontrollerer jeg vanddybden på kanten af renden på søkortet hele tiden, og Erwin holder sig mest muligt midt i renden. Der er nemlig mange steder næsten ingen vand ved siden af renden, og tager man lidt forbehold mod tilsanding, er faren for grundstødning stor. Kirmar stikker trods alt 1,5 m.

    Vi sejler mellem Breege og Finken Hagen over Lebbinger Bodden og ind i den Grosser Jasmunder Bodden. Her kan vi slappe lidt af. Vi har lagt kurs til indsejlingen til Ralswiek - og dertil er der vanddybde nok. Der er skovklædte bakker til begge sider, solen er kommet frem, vandet bruser, og indtil indsejlingen af den lille rende til Ralswiek bliver det en dejlig tur. Vi lægger til i havnen kl. 15.25. Turen på 19 sm har taget godt 4 timer inkl. grundstødning. Dieter og Maria modtager os med begejstring og må straks høre om, at vi allerede nåede at få en grund på Rügen. Det tager de nu med knusende ro, for det er her ret almindeligt. Først ligger vi ved yderbroen og vugger. Senere kommer havnefogden og vi kan forhale lidt længere ind i havnen. Her ligger vi fin.

    Men først skal Erwin med mastestolen op i masten og hente tovet ned. Dieter haler ham op - og for en sikkerheds skyld hjælper jeg til og passer på, at han ikke kommer for hurtigt ned. - Så er grundstødningen en overstået oplevelse, selv om vi "forarbejder" den en gang imellem, når også andre kommer ud for det, og det sker ret tit i Rügens farvand.

     
    Det blæser i Bodden-farvandet
     

    Ved havnefogden får vi udleveret nøgler til splinternye toilet- og bruserum via et depositum på 50 DM - skriver femti DM. Han undskylder det med, at ved 20 DM, som de opkrævede først, sejlede folk derfra med nøglerne, og det var en bekostelig affære at skifte både låse og nøgler ud. Med 50 DM i depositum får de nøglerne tilbage. Havnefogden, der virker lidt stramt at begynde med, viser sig i løbet af dagene at være både behjælpelig, flink og humoristisk.

    Vi skal op at bruse, men hos "Damerne" har et tysk ægtepar låst sig ind, og jeg må vente længe. Jeg kan ikke lade være at komme med en sur bemærkning, da manden endelig bliver lukket ud. Nogle folk tror bare, at de har eneret alle vegne!

    Vi ser os lidt om omkring havnen, der bliver udvidet og derfor ser lidt rodet ud med alle materialer og maskiner. Fra skibet har vi fin udsigt til Jasmunder Bodden og skov til begge sider. Så sidder vi endelig sammen med Maria og Dieter. Der er meget at fortælle fra begge sider. Maria og Dieter har været 14 dage længere undervejs og har besøgt Warnemünde og Rostock. Og ved Prerow har også de været på grund, da de ville hjælpe andre sejlere, der sad fast.

    Havnepenge 16,20 DM
          Strøm      3,00 DM
     
    Tirsdag, den 22. juni 1999
    I dag har vort barnebarn Oskar fødselsdag og en fødselsdagshilsen til ham er undervejs.

    Det blæser lidt endnu. Der er vekslende skydække med lidt sol imellem. Maria og Dieter vil cykle til Prora og spørger, om vi vil med. Det vil vi, fordi vi skal jo se så meget som muligt. Turen går først op ad bakken gennem skoven ud af Ralswiek og så med en cykelsti nogle kilometer gennem skoven og efter en omvej med en sti langs den lille Jasmunder Bodden og over den dam, der skiller den Store Jasmunder Bodden fra den Lille Jasmunder Bodden, til Lietzow. Højt over byen får vi udsigt til et lille romantisk slot, som rager op fra skoven. Nogle ingeniører, som var med til banebyggeriet, har ladet slottet bygge, inspireret af det berømte slot Lichtenstein ved Reutlingen i Sydtyskland.

    For at komme væk fra den meget trafikerede vej, tager vi efter havnefogedens anbefaling en "genvej" via en vandresti gennem skoven. Det går op og ned ad bakkerne gennem løs sand og fin grus, og vi må ofte stå af cyklen og trække et stykke vej, mens myggene summer omkring os og venter på den rigtige lejlighed til et overfald. Det er altså ikke så godt at stå stille ind imellem og puste ud. Så kommer vi til Neu Mukran, som er Sassnitzs færgehavn. Herfra sejler færgerne til Bornholm, Kleipeda, Svinemünde og Trelleborg samt turistkibe til Badebyerne og Usedom. Vi fortsætter et stykke ad en stærk trafikeret vej og kommer så til en vandre/cykelsti til Prora. De første bygninger vi kommer til, ligger i ruiner, sprængt i luften efter krigen af Russerne. Det lykkedes dog ikke, da betonarmeringen var for stærk. Nu rager betonklodser og jernrør op til himlen. Det løber én koldt ned ad ryggen ved tanken om alt det vanvid, menneskerne kan finde på, og vi står et stykke tid og diskuterer. Så cykler vi km efter km forbi de tomme til dels uden vinduer og meget forfaldne betonblokke - en rigtig spøgelsesby.

    Prora blev opført under Hitler før krigen under projektet "Kraft durch Freude" (KdF). Efter byggeriets afslutning skulle det give plads til 20.000 KdF-feriegæster. September 1939 var 6 huse af hver 550 m længde, en stor "festplads" og havnen opført som råbygning. Ved krigens begyndelse blev byggeriet sat i bero, og da krigen fik det forløb man i Hitlers Tyskland ikke havde regnet med, blev projektet aldrig gennemført. Den dag i dag står ruinerne tilbage og taler deres eget sprog om tidens og rædselregimets storhedsvanvid. I DDR’s 50'erne blev en del af bygningerne benyttet som kaserne og til militære uddannelsesprojekter m.m. og afskærmet strengt fra omverdenen.

     
    Området ved Prora
     

    I dag har man indrettet hotel, vandrehjem og flere museer i nogle af bygningerne. I Prora-museet kan man bl.a. se en 18 m lang model, som viser Prora-projektet i størrelse 1 : 250. Samtidig kan man se en 30 min. dokumentarfilm om projektets opståen og udførelsen i Hitler-tiden. Jeg kan ikke sige, at besøget i museet er særligt opmuntrende - men meget oplysende. Jeg havde nok hørt om projektet "KdF", men havde videre ikke nogen forestilling om realiteterne bagved. Men vi kan ikke forestille os, at en masse på ca. 20.000 mennesker skulle kunne få ro og nyde en ferie i sådan et kompleks, selv om der var tænkt på underholdning som teater og festplads og selvfølgelig den fantastisk gode strand.

    Vi besøger museet og studerer modellen, ser videoen og ser de udstillede billeder og plakater. Bagefter besigtiger vi nogle opholdsrum og værelser der viser, hvordan DDR-soldater og officer-aspiranter boede, alt efter rang. Der er også mange andre museer i blokken, men vi har en lang cykeltur foran os, og så nøjes vi med at styrke os i bygningens "Wiener café" med en kop kaffe, der er brygget på en særlig måde. Vi kan ikke rigtigt nyde caféens atmosfære, der er fyldt med Wiener charme og virker som en rose mellem brændeneller, dertil står vi for meget endnu under påvirkning af det oplevede.

    For enden af bygningerne ligger det påbegyndte kajanlæg, der aldrig blev færdigbygget, og her går en sti op til stranden. Jeg skal lige derop, se over havet og trække vejret dybt ned til maven. Den friske luft og det klare udsyn gør godt nu!

     
    På cykeltur
     

    Nu kommer den besværlige tilbagevej. Vi vil gerne se noget andet end på henvejen og prøver den ene afvigelse fra den meget trafikerede vej mod Bergen efter den anden. Fra Bergen går ellers en cykelsti til Ralswiek. Op og ned ad bakker og mark- og vandrestier - og flere omgange må vi cykle et langt stykke tilbage, da vejen eller stien brat ender ved en gård eller en skov. Det er igen betonplader - også et minde fra DDR-tiden, eller endnu tidligere? - vi cykler på, hvor jernkrogene stikker ud mange steder, der mangler fuger mellem pladerne, og det giver hver gang et ordentligt ryk. Somme tider må jeg trække cyklen et stykke, da jeg ikke føler, at jeg har magt over styret med mine rystende arme. Men vi må tilbage på hovedvejen.

    Det er en af Rügens smalle men flotte alléer med gamle træer (Deutsche Alleenstrasse). Men de lange bilkøer i begge retninger får en til at glemme, hvor kønt vejene er. Der kører kun enkelte "Trabbier" som oldtimere. Køen består af flotte nye og store biler, der kører alt for hurtige efter de trange forhold. Dieter og Maria cykler foran, Erwin og jeg bagefter. Her er livsfarligt! Dette viser også adskillige blomstersmykkede korse ved træerne. Engang må vi stå af og trække ind mellem træerne for at lade en bus passere. Det er næsten umuligt at komme ud på vejen igen. Da vi indhenter Dieter og Maria, studerer vi kortet og beslutter at tage omvej over Trips, Dumsevits og Buschwitz. Til sidst kommer vi på den cykelsti, der fører langs med hovedvejen og ned til Ralswiek. Det sidste stykke af den stejle bakke med dårlig vejbane tager vi i stiv arm og ånder lettet op, da vi endelig er tilbage ved Kirmar. Vi er forbavset over, at vore små cykler samt mine 7 lappede huller har kunne klare den hårde cykeltur på ca. 40 km. Jeg tænker også på mine muskler, mon jeg kan bruge dem i morgen?

    Jeg har ikke lyst til at lave mad, så vi finder en lille restaurant i nærheden af havnen. Her serveres kartofler, gullasch og grøntsager for godt 9 DM pr. person og en øl dertil. Til dessert tager vi isbægere med over til Dieter og Maria som afslutning på dagen, og sammen drøfter vi endnu engang dagens indtryk og begivenheder. Lidt senere er vi tilbage på Kirmar og slapper af. Stilheden bliver pludselig brudt af nogle skrækindjagende kanonbrag, der forplanter sig som ekko langs med Jasmunder Bodden og skovene - og det lige efter Prora! I friluftsteatret øver man sig til Størtebekerfestspielene, der begynder på lørdag. Også det handler om rov, mord og krig!

    Havnepenge 16,20 DM
    Entré Prora    15,00 DM
      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom