Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
 
  • Forord
  •  
  • Juelsminde og Grenaa
  •  
  • Mod Aalborg
  •  
  • Logstør, Amtoft, Thisted
  •  
  • Doverodde og Jegindø
  •  
  • Venø og Struer
  •  
  • Glyngøre, Nykøbing M.
  •  
  • Fur og Hvalpsund
  •  
  • Skive, Hjarbæk, Hvalps
  •  
  • Rønbjerg, Livø, Aalborg
  •  
  • Øster Hurup, Grenaa
  •  
  • Hov, Haderslev
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Logbogen i øvrigt
  •  
  • Sejlplan1
  •  
  • Sejlplan2
  •  
  • Havnepenge
  •   Rügen
      Fra båd til båd
      Sjælland rundt
      Kieler Kanal/Ejder
      Slien
      Århusbugten
      Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Skive, Hjarbæk, Hvalps  
      <- Forrige side Næste side ->
    Søndag, den 19. juli 1998
    Vi sejler med let til frisk SW vind fra Hvalpsund. Det har klaret lidt op, og solen kommer igennem. Vi får en fin sejltur til Skive, hvor vi lægger til kl. 12.15. Vasketøjet bliver lagt frem igen og hængt til tørre alle steder. Efter frokosten og lidt hvile vil vi se på byen, der dog ikke er sådan at finde. Derfor tager vi cyklerne frem. Vi cykler over til industrihavnen, der er ret så ugemytlig. Byen ligger et godt stykke fra havnen.

    Vi cykler lidt rundt i gågaderne, der jo er ret tomt på en søndag, gennem en fin park, finder et indkøbscenter og cykler så hjem til Kirmar. Lystbådehavnen og de hjemmehørende sejlere virker ret tilbageholdende og ikke sådan at komme i snak med, og vi er lidt skuffet over Skive. Erwin pakker cyklerne væk. Han synes ikke om at cykle op til byen for at handle næste dag. Kl. 19.00 snakker han med Dieter over VHF, som er sejlet til Hjarbæk. Der er ingen indkøbsmuligheder der, så vi skal have cyklerne frem i morgen, da vi mangler både det ene og det andet.

    Erwin sætter cyklerne frem til indkøbsturen i Søndrecentret i Skive. Vi tager en anden vej end i går og får derved Skive Å at se. Vi går ind til Kvickly, et meget stort Supermarkedet. Hurtig får vi handlet ind og er efter en times tid tilbage på Kirmar.

    Kl. 11.15 sejler vi med fok og mesan uden beklagelse fra Skive med S/SØ over Virksund til Hjarbæk. Det bliver en fin sejltur, hvor vi har vinden med, og for en gangs skyld kommer jeg i min nye badedragt og Erwin i shorts med bar overkrop. Sikken et uvant syn! Men efter et stykke tid kommer der skyer og vinden frisker, så der skal klædes om igen.

    Ved Virksund skal vi gennem slusen. Vi har ikke prøvet mange af den slags, så vi er spændt på, hvordan det foregår. Vi må komme ind med det samme, og mens vi holder ved tovværket langs slusevæggen og et ekstra tovværk om pullerten, åbner slusen ud til Hjarbæk Fjord sig, mens slusen bag os lukker. Dette sker med jernplader, der glider op/ned. Vi kan ikke rigtig se vandforskellen, men lidt må der jo være. Slusevagten er meget flink og vinker til os, mens vi sejler videre.

    Det er en meget køn tur ind ad fjorden, men afmærkningen kunne godt være lidt bedre. Inden vi kommer til havnen, kommer vi lidt i tvivl, og for en sikkerheds skyld tager vi kostene en for en. Vi lægger til kl. 15.00. Maria og Dieter, der har ligget her, mens vi var i Skive og har taget en cykeltur ind til Viborg, møder os glad men trætte og fortæller, hvad de har set i Viborg.

    Mandag, den 20. juli 1998
    Erwin og jeg går en tur rundt omkring havnen og finder en ravsliber, der i sin have har et fiskeglas, hvor ravsten hvirvler rundt ligesom guldfisk. Vi beundrer hans fine samling, og han fortæller, at han får de fleste ravsten fra Fanø. Jeg spekulerer hele tiden, hvordan jeg kan komme til at søge efter rav i Gedsted-Vig, hvor vi har samlet rav for mange år siden under et besøg i Gedsted, men det kommer ikke til at lykkes. Efter aftensmaden går vi en længere tur, bl.a. gennem et sommerhusområde, hvor der er rigtig små gamle sommerhuse, som de fleste var før i tiden. Der er hyggeligt overalt, og hele fjorden rundt er der bakker, marker, skov, skrænter og hedelandskab, som vi har set det alle steder rundt omkring i Limfjorden.
     
    Tirsdag, den 21. juli 1998
    Kl. 9.45 er der afgang fra Hjarbæk. Nu kender vi fjorden og sejler trygt igennem, mens vi endnu engang betragter det fine landskab. Det er skyet, og det truer med tordenbyger igen. Mary Ann og Kirmar går sammen ind i slusen, og ritualet fra dagen før gentager sig. Sluseværteren vinker farvel og ønsker en god tur. Det er meningen, at vi vil gå ind til Virksund, mens Dieter og Maria vil fortsætte til Hvalpsund. Men da vejret igen skal skifte til torden og blæst og Virksund havn ikke ser ret indbydende ud, sejler også vi forbi. Vinden frisker op, mens vi sejler til Hvalpsund. Vi lægger til på en plads, som ser ud til at være fri til den 24., men det viser sig bagefter, at der står 21. i stedet, så vi må flytte lidt længere ind i havnen. Men også her ligger vi godt. Kl. er 12.50 og tid til lidt frokost.

    Solen skinner nu, mens blæsten har taget til, og vi cykler en tur ad en fin strandsti, men den slutter så brat, og vi finder en anden vej, hvor vi måske kan cykle til Lovns Fjord. Men lige meget, hvor vi cykler hen, så ender vi på blind vej i sommerhusområdet. Solen stikker, og det er rigtig varmt. Vi finder en asfalteret vej, men den fører kun til havnen. Hos fiskemanden køber vi ål til et festmåltid, og vi køber den tilhørende snaps hos Brugsen. Om aftenen sidder og hygger vi sammen med Maria og Dieter på Mary Ann og hører en sen vejrmelding, der lover hårdt vejr igen.

     
     
     
     
     
     
      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom