|
|
|
|
|
Lørdag, den 11. juli 1998
Regnen styrter ned, men det blæser ikke så meget. Det er diset og alt er vådt. Vi får morgenkaffen og beslutter at sejle videre til Glyngøre, da den næste kuling er på vej. Erwin henter 2 rødspætter hos fiskehandleren, og alt imens holder regnen op. Kl. 10.15 forlader vi Struer havn. Det er let diset, men vi kan da se noget af landskabet og langs Venø genkende alle de steder, hvor vi har cyklet. Da vi nærmer os Kilen, får Erwin øje på en sæl, mens jeg er nede i kahytten. Jeg er næsten ked af, fordi jeg ikke har set den, men kort efter passerer vi en lille sandbanke, som er fyldt med sæler, og nogle svømmer lystigt rundt i vandet. Det er et syn, vi ikke møder i vores hjemlige farvande, og derfor er vi meget betaget. Senere ser jeg også en lille sæl, da vi nærmer os Sallingsundbroen.
Derimod har vi ikke mødt et marsvin i hele Limfjorden, som har undret os. Men der må jo ikke være føde nok til dem. Vi beundrer landskabet meget, der er så varieret, og selv vejret kan ikke ødelægge dens skønhed. Viger og bakker afløser hinanden, man ser skov og hedelandskaber, grønne marker, skrænter og strande. Og ser man tilbage, er der masser af vand omkranset af land, og det er altid svært at skille øerne fra fastlandet, når man kommer lidt på afstand.
Vi sejler under Sallingsundbroen og ankommer til Glyngøre ved kl. 14.15. En glad Maria og Dieter tager imod os. Vi får en plads ved siden af dem ved en flydebro. Men heldigvis står der en lille trappestige foran, så vi godt kan komme i land og op på Kirmar. Vi får os en glad snak, og Maria betror mig, at Dieter har bandet stygt om morgenen, da han vågnede og havde sagt "verdammte Scheisse mit dem Wetter" og fortrudt, at de ikke sejlede eftermiddagen før, da vejret var fint. Vi går lidt rundt på havnen, kigger lige op i byen, hvor vi kan handle lidt, når nu den næste kuling kommer, og så hygger vi os ellers på skibet.
|
| |
|
|
|
| Sallingsundbroen |
Vi nærmer os Glyngøre |
På Sallingsundbroen |
| |
Søndag, den 12. juli 1998
Det blæser igen, men solen skinner mellem skyerne. Efter morgenmaden gør Erwin cyklerne klar, og efter en tur til turistinformationen går det til Sallingsundbroen, som er fin indrettet med cykel- og gangsti. Vi trækker cyklen over broen det meste af vejen og nyder den fantastiske udsigt over Sallingsund, Salling og Mors, Nykøbing og Glyngøre på hver sin side og Bredningen med Fur i baggrunden. På den anden side udsigt over hele Sallingsund med Lysenbredning, hvor det går ind til Harre Vig på Sallingsiden, hvor vi gerne ville have været ind, hvis vejret havde været mere stabilt. Vi kan se hele siden af Mors og så Jegindø i baggrunden. Man kan næsten ikke se sig mæt med sådan en udsigt.
Men nu cykler vi gennem skoven og til Jesperhus Blomsterpark. Vi kommer ind ved parkeringspladsen og er overrasket over, hvor mange biler der allerede holder. Det koster 105 kr. pr. næse i entré, og Maria og Dieter vil hellere cykle til Nykøbing. Så Erwin og jeg går selv ind i parken, og vi er meget overrasket over, hvor flot og kunstfærdigt den er anlagt, figurer i blomster og husløg, mange forskellige planter og yuccapalmer, vandløb, en lille japansk have, forlystelser til børn lagt ind mellem blomsterne, små bakker med udsigtstårne, og alle steder bænke, hvor man kan sidde ned og beundre herligheden. Også cafeteria og kiosker er sådan bygget ind, at de ikke forstyrrer. Der er steder, hvor folk kan spise/grille deres medbragte mad, og også her falder det naturligt ind i omgivelserne.
Der er væksthuse med kaktusser og tropeplanter, hvor sjældne sommerfugle flyver os om ørerne. Der er anlagt akvarier med fisk og krybdyr og en fugleudstilling med masser af sjældnere fugle. Vi går gennem små tunneler bygget op af runde sten, hvis tage er beplantet og passer fint ind i et andet blomsterarrangement. Vi kan nok se, at det koster meget at opbygge og holde sådan en park, der jo skal fornys fra år til år. Det er en stor oplevelse. |
| |
|
|
|
|
| Jesperhus Blomsterpark |
|
|
| |
Så går turen hjemad til Glyngøre igen. Undervejs køber vi en røget ål til en sen frokost. Men efter vi har hvilet os lidt, cykler vi igen lidt rundt ved Glyngøre og ned til stranden - en rigtig fin badestrand (selvfølgelig ubefolket) - og tilbage til havnen. Vi ville gerne se kirken, men den er lukket. Om aftenen hygger vi os sammen med Maria og Dieter, som fortæller blandt andet om deres tur til Nykøbing.
Mandag, den 13. juli 1998
Det regner og stormer! Kulingen er over os igen. Vi handler kun lidt ind, og ellers er vejret til at sidde lunt i båden og læse, og det gør jeg godt og grundigt. Erwin går om eftermiddagen og tager sig et brusebad, mens jeg går til Brugsen, hvor der skal komme en fiskemand om eftermiddagen. Vinden suser sådan i gaderne, at jeg har svært at holde balancen.
Da jeg har taget fejl af tidspunktet, går vi en tur sammen en gang til lidt senere og køber 2 fine rødspætter for 24 kr. De er nok ikke fanget i Limfjorden, men kommer fra Nordsøen og smager godt alligevel. Så er der hygge med kaffe og jordbær, og jeg får endnu en bog læst ud, den sidste af tre, som skulle række til hele ferien. Men hvem skulle også tro, at vi får en kuling-sommer i stedet for den kanonsommer, man har lovet os. Men jeg må gerne overtage Erwins bog, og så går det et stykke tid igen i dårligt vejr.
Tirsdag, den 14. juli 1998
Det stormer og regner! Den eneste forskel fra i går er den, at vinden har vendt, og at alt det dårlige vejr, der kom fra sydvest i går, kommer tilbage igen i dag. Efter et brusebad og morgenmad med rundstykker, en Jägermeister og Gammel Dansk og lidt godt musik fra en kassette med Walzermusik, som vi har lånt af Maria og Dieter, sidder jeg nu her og skriver memoirer, mens regnen pisker på Kirmars tag, og det trækker fra nedgangen. Men når jeg tænker på, hvad vi også oplever, når vejret tillader det, kan jeg ikke blive sådan rigtig sur, og vejret kan man jo desværre ikke gøre noget ved. Vi har snakket med mange sejlere, der har været undervejs ligeså længe som os, og andre, der siden begyndelsen af industriferien stadig venter på at komme afsted. Vi må fatte os med tålmodighed og se at få det bedste ud af det.
Onsdag, den 15. juli 1998
Det blæser stadigvæk, og der kommer en del byger. Alle steder står der store vandpytter. Folk render og skynder sig rundt omkring. Vi vælger at tage bussen til Nykøbing Mors. Det er altid bedre end at sidde og vente på godt vejr. Mens vi kører over Sallingsundbroen, nyder vi udsigten igen, men den er nu bedre, når solen skinner. Også i Nykøbing Mors står der store vandpytter.
Bådene ligger og gynger i Marinaen, og kun i den indre havn ligger de godt beskyttet mod vinden. Det er ikke så mærkeligt, at nogle trætte sejlere eftermiddagen før kom over til Glyngøre, fordi de ikke kunne holde det ud mere. Det var forresten en motorbåd fra Årøsund, og det er også indtil nu den eneste båd, vi har mødt hjemmefra.
Vi besøger Dueholm-Klosteret, der er indrettet til Museum. Det koster 30 kr. for hver at komme ind, og det synes vi er ret dyrt. Men der medfølger et rabatkort til andre seværdigheder på 10 kr. pr. næse. Det er et kulturhistorisk museum med mange gamle ting - men som vi har set så tit, vi havde forestillet os en udstilling fra klosterets tid. På loftet er der indrettet et stort rum, hvor mange gamle ting fra forskellige kirker i området er udstillet: Prædikestole og gamle munkestole og figurer. Kirkebænke, hvorpå der sidder giner, der er påklædt med gamle dragter og parykker, med salmebøger i hænderne. Det hele virker ret dystert, og selv om det er interessant at se, er det rart at komme ud derfra. Der er også et lille politi-museum med gamle efterforskningsredskaber, billeder fra fængselsceller m.v. I klosterhaven er der et lille udpluk af krydderurter, men der mangler lidt pasning, - når vejret ellers tillader det.
Efter en tur på gågaden går vi ind på Løvbjergs Cafeteria for at spise lidt, det skal man også i dårligt vejr, og hvem sidder der med god appetit? Selvfølgeligt Dieter og Maria, som har taget en bus før os. Så vi sidder sammen og spiser og fortæller om vore oplevelser. Derefter går de efter gasflasker, og vi besøger Morsø-Smedejernsmuseet, der virkelig er besøget værd.
Museet rummer kakkelovne, redskaber og smedejernsarbejder fra over 100 år, og vi finder også en lille brændeovn, der minder om den model, som vi har hjemme. Museet er indrettet i den gamle fabrik, mens produktionen nu er flyttet ud til industrikvarteret. Der forefindes også gammelt kontorinventar, meget store og massive skriveborde samt konferencebord og stole, som ikke er tidssvarende mere og er blevet kasseret. Det er interessant med alle de smedejernsplader med figurer samt mindeplader, og der er også nogle rigtig gamle komfurer fra 1800-tallet.
En sidste rundgang i havnen, og så går bussen tilbage til Glyngøre. Når man endelig skal blæse ind, er Glyngøre et godt sted at være, der er mange muligheder for fine spadsereture. En af dagene ser jeg et lille sælhundehovedet dukke op i havnen, men som dog hurtigt forsvinder igen. |
| |
|
|
|
|
|