Tursejlads og rejser
som livsstil

Kort efter lægger Mary Ann til ved siden af. Vi er kommet til at snakke ret godt sammen, og det viser sig, at vi kender mange af de samme steder fra Köln og omegn. Vi kommer også i snak med mange andre på havnen. Det ligger nok i, at der ikke er så mange mennesker og både i havnene her omkring, som tilfældet er hjemme i vort område, på fyn o.s.v. Også de hjemmehørende er det let at komme i kontakt med, og vi får en del gode tips. Da vi havde regnet med at kunne handle her på stedet, bliver vi lidt lang i hovedet ved at opdage, at der findes intet her, selv om det står i Havnelodsen.

Jeg tager cyklen og kører lidt omkring, men udover en sludder med en bondekone og en flot udsigt over grønne marker og bakker er der intet, hvor man kan handle ind. Men heldigvis redder havnefogden vores aftensmad ved at sælge os 4 små ål, selv om han allerede har lovet flere væk, end han har fanget. Vi får kartofler, øl og snaps til, som det hører sig, og ålene er meget lækre, selv om de er små.

Efter frokosten kører vi med bus til Hurup, hvor vi handler ind til flere dage, da vejrmeldingen varsler flere dage med kuling. Der er en gruppe sejlere med fra havnen, pensionister med et godt humor, og snakken og latteren runger gennem bussen. En af dem fortæller igen og igen sine oplevelser med at finde et sted, hvor han kunne købe kartofler dagen i forvejen. På tilbagevejen kører bussen omkring mange småbyer, og vi får et godt indtryk over området. Vi bliver inviteret til en kop kaffe på naboskibet og får os en lang sludder.

Om aftenen stilles der fjernsyn op i klubhuset til fodboldkampen Danmark mod Brasilien, som Erwin er hen at se, mens jeg skriver her om de forløbne dage. Vinden hyler i masterne, og Kirmar krænger ind imellem let over i de kraftige vindstød. Kanonsommeren lader virkelig vente på sig, og vejret er bortset fra enkelte dage - man kan næsten sige timer - direkte barsk. Det skifter lige fra fin solskin til mørke skyer, byger og blæst, blæst og blæst igen, - men selve Limfjorden skuffer indtil nu ikke vore forventninger. Det er natur, vi gerne vil se, og det får man virkelig her.

Det er et meget kønt naturområde, men selvfølgeligt er det nok rarere og man kommer nok også mere omkring, når vejret er fint. Vi inviterer Maria og Dieter på en kop aftenkaffe og får derved lidt underholdning og en god snak om alt mellem himmel og jord.

Vores navigator slår et waypoint over, men det får jeg rettet. Ingen tænker på Jägermeister eller Gammel Dansk, som ellers er tradition, når vi er kommet ud fra havnen og har sat sejl, - men den får vi så til gengæld efter frokosten i havn, hvor vi også har fundet en god plads mod vinden. Da der er flydebroer, er der langt ned fra stævnen til broen, men det klarer vi med en fender.

Efter frokosten får vi os en middagssøvn og kikker lidt rundt på havnen i håb om frisk fisk. Men der er ikke noget fiskeri i gang. Vi bliver inviteret til eftermiddagskaffe, og vi snakker rigtig godt med vore nye venner.

Så på cyklerne igen, og nu skal vi se på øen. Først ser vi kirken og kirkegården, der er fint beliggende med udsigt over Limfjorden. Så går det videre til Jegind tap, og det sidste stykke vej på 2 km er grusvej, der er besværlig at cykle på. Vi bliver sådan skubbet af vinden, at vi næsten kun skal holde styr på cyklen, ellers går det af sig selv. Der er fin udsigt til alle sider, og hvis det nu var sommer, kunne man have taget en dukkert. Men vinden er så koldt, at man ikke bliver fristet. Turen tilbage kan ikke cykles i den modvind, så vi må gå og kæmpe os de 2 km grusvej tilbage til kirken.

Efter frokost og et tiltrængt hvil går turen over øen igen, og vi cykler over dæmningen til Tambohuse på Thyholm. Der sidder vi så i læ på en bænk og nyder udsigten. Man kan ikke se sig mæt på den kønne natur - hvis bare vejret ville vise sig lidt fra en venlig side! Men man kan godt se på træerne, hvilken vindretning der hersker mest i Limfjordsområdet, og at der er ikke så lidt af det. På udsatte områder mangler træerne alle grene til vest og nordvest, - en meget køn men barsk natur.

Erwin og Dieter cykler efter hjemkomsten også endnu efter jordbær, men jeg kan ikke klare mere. Det er den gamle sort, og de smager og dufter bare godt!

Om aftenen ringer vi til vore venner i Christiansfeld, Maria har fødselsdag i dag. Vejret er ikke bedre i Sønderjylland.

Nu er der ikke så langt til Oddesund, hvortil vi ville have sejlet, før vi skulle videre til Lemwig. Men med de ustabile vejrudsigter er vi allerede i tvivl, om vi skal sejle turen eller droppe Lemwig og Agger Tange, hvor vi jo let kan blæse ind nogle dage. Så vi cykler ned til Oddesundbroen og ser på havnen. I fint vejr skal det nok være dejligt at ligge der, men nu i den blæst ser den bare barsk ud, og der er ikke så meget kønt at se på. Selve broen er meget trafikeret, og på begge sider af broen er der vindmølleparker, og sammen med de gamle bunkere fra krigstiden pynter det ikke i landskabet. - Derimod er der et flot udsyn til Nissum-Bredning, hvor store bølger med hvide brækkende skumtoppe kommer væltende. Med dette udsyn dropper vi i enighed og med beklagelse at sejle til Lemwig og Aggertange, som særlig jeg har forventet mig en hel del af.

Efter vi har styrket os med en øl og lidt spiseligt ved en kiosk, går turen nu hjemad igen til Kirmar, mens vi langsomt kan mærke, hvor enden sidder på kroppen. Ved Uglev kirke gør vi holdt endnu. Kirken ligner den i Søndberg meget, men har i stedet for en hvælving et træloft. Det er altid spændende at se de små landsbykirker, og de fleste er altid meget velplejede.

På hjemvejen køber vi honning på Jegindø hos nogle øboer, der har en meget flot anlagt have med kønne planter og et springvand med hvide og røde åkander og guldfisk, og jeg kommer til at tænke på vores have derhjemme. Det kunne jo være rart, hvis man lige kunne smutte hjem og se til det hele...!?

Vi kommer godt trætte tilbage til Kirmar, og Erwin har ikke energi og lyst mere til at plukke jordbær. Men til vores store overraskelse har Maria og Dieter plukket en bakke også til os - de er nogle vældig flinke mennesker!

Vejrmeldingen lover aftagende vind og lidt sol til i morgen. Hvis det passer, så kommer vi et lille stykke videre på vores tur, som jo nu ikke går til Lemwig.