Tursejlads og rejser
som livsstil

Det er tåget det meste af dagen. Vinden har lagt sig lidt, men havet har stadig "skjorteærmer" på. Vi slapper af, læser lidt og snakker med nogle af de medrejsende, som vi har lært lidt at kende undervejs. Jeg redigerer i min logbog, som jo skal danne grundlag til den artikel, som jeg skal skrive. Oppe på dækket, hvor vi trækker vejret ind i mellem, er det ikke så gemytlig med blæst og tåge. Alligevel er der altid mange mennesker, som opholder sig der, sover med tæpper omkring sig, læser eller bare slapper af. Det summer af snakken i alle mulige sprog, og fra tid til anden kommer der nogle lattersalver af folk, der er glad og godt tilpas. I Tórshavn mønstrer mange rejsende af og nye kommer til.

Om aftenen stormes det store buffet endnu en gang – fra i morgen kommer der andre boller på suppen!

Omkring kl. 21 når vi til Shetlandsøerne. Det har klaret så meget op, at selv om vi ikke kommer i land, så kan vi dog i skumringen op fra dækket se øerne glide forbi, og vi har god udsigt over Lerwick og havnen, mens Norrøna ligger ved kaj. Nogle sæler svømmer rundt foran skibet og kikker til alles morskab nysgerrig op til os, det er nok nogen, der kaster lidt mad ned til dem. Det ville være fristende også at komme i land her og se noget af de spændende øer, men det står jo ikke på vores program. 

Efter en stille og rolig nat sejler Norrøna i næsten havblik mod Hanstholm. Det er stadig diset det meste af turen. Først i de sidste timer klarer det op og solen kommer frem. Det er blevet en anden temperatur, mens vi nærmer os Danmark. Vi rømmer vores dejlige kahyt, hvor vi har følt os godt tilpas. – Det tager meget lang tid at checke ud. Bilerne er så tæt stuvet sammen, at det er akrobatisk kunst at få bagagen på plads - men det fører også til morsomheder og kvikke tilråb blandt passagererne.

Ferien og rejsen er slut. Nu må vi nøjes med minderne om de oplevelser, man nok aldrig glemmer, og vi sender KIWI og Smyril-Line en venlig tanke og et STORT TAK!!

Tilbage til Hanstholm

Køreturen fra Hanstholm til Haderslev, hvor vi ankommer ca. kl. 23, forløber uden problemer. Erwin nyder ligefrem køreturen på vores gode veje. Helt overraskende møder vi undervejs Kaj og Karen, der vinker til os i forbifarten - vi er på hjemmebane igen.

Fra vores vindue ser vi over Haderslev Fjord med de små bakker fra Starup Hede i baggrunden, de frodige og grønne marker og tænker på Færøernes og Islands fjorde med de høje bjerge, de karrige græsområder med græssende får og de høje bjerge med deres snekronede toppe og gletschere, brusende vandfald og den fantastiske udsigt over bjerge og dale.

Det var så turen Island rundt! Vi har fået mange nye indtryk og oplevelser. Selv om islændinge i begyndelsen virkede tilbageholdende – måske lidt arrogante på os, så var det dog mere en stolt og selvbevidst holdning, de udstrålede. Vi har mødt megen venlighed, om vi så spurgte om vej eller andre praktiske ting, eller under vores problem med bilen. Vi ville gerne have haft flere personlige kontakter, men det satte sprogvanskelighederne og manglende tid en stopper for. Den manglende tid betød også, at vi ikke kunne gå lidt mere i dybden med besigtigelser og små vandreture i de mange særprægede områder. Jeg selv ville gerne have set og afprøvet den Blå Lagune ved Reykjavik, men det ville har betydet en ekstra samlet køretur på 80 km og for lidt tid til opholdet der. Så kunne vi heller ikke har set ret meget af Reykjavik. - Så må man vælge.

Vi havde det indtryk, at Island har en høj levestandard trods høje priser, men vi har også fået at vide, at Islændinge arbejder hårdt og mange timer. Hotellerne og gårde, hvor vi overnattede, var alle i orden, personalet – særlig på de mindre steder – var hjælpsom og venlig og maden var god.

Vejene på Island var ikke altid nemt at køre på. Ringvejen var på de fleste strækninger asfalteret og mange steder godt nok smal men gode, så man på strækninger uden særlige seværdigheder hurtigt kunne køre mange kilometer, da der ikke var meget trafik. Andre ikke asfalterede veje var i meget dårlig stand og hårdt ved bilen. Men vi mødte også mange helt nye vejstrækninger, hvor det bare gik derudad. På de mest dårlige steder var der ofte vejarbejde i gang, som fremtidige turister så kan få glæde af..

På hjemvejen fik vi fra skibet også noget af Shetlandsøerne med Lerwick at se. Det kunne have været spændende, også at komme i land her og udforske nogle af øerne.

Vejret har vi været meget heldigt med, da vi kun havde en rigtig regnvejrsdag på Island, hvor himlen åbnede for alle sluser. Under sejlturene var det desværre mest tåget og diset, og det har regnet en del af tiden. Alligevel har vi siddet på det lukkede "soldæk", set over havet og nydt den friske luft. Smyril-Lines Norrøna var for os det første møde med et moderne cruise-skib. Vi var meget imponeret over, hvor meget check det var på alle de områder, som vi kom i kontakt med. Selv om der var så mange og forskellige mennesker om bord, var der orden over det hele. Alle steder havde man det intryk, at der var gjort rent lige inden man nåede derhen. Personalet var meget venlig og imødekommende, og vi følte os godt tilpas. Det var dejligt at slappe af på skibet, lære nye mennesker at kende og blive forkælet de sidste dage.

Men mest af alt var det en rejse, hvor Islands natur bestemte forløbet og med overvældende storhed og overlegenhed viste os, hvilken lille plads vi mennesker indtager i den store verden. Vi har fået minder for livet.

Efter hjemkomsten fik jeg travlt med at redigere og forkorte min dagbog og få vore fotos kopieret på en CD og fremsende det hele som aftalt med KIWI-redaktionen til 5. juli 2005. I august udgaven af KIWI-magazinet kunne man så læse den af redaktionen forkortede artikel om "Drømmerejsen til Færøerne og Island".