Tursejlads og rejser
som livsstil

De næste 23 km kører vi gennem et klippe- og lavaområde til vi kommer først til Hafragilsfoss, der styrter ned mellem høje klipper, og efter godt 2 km til den berømte Dettifoss. Her går vi et stykke tid omkring og ser på de vældige mudrede grå vandmasser af Jökulså, der styrter larmende og brusende ca. 44 m ned i afgrunden og fortsætter videre gennem høje klippevægge.

Vi har set så mange flotte vandfald, at vi nu bliver fuldstændig overrasket over den voldsomme kontrast. Nogle turister har vovet sig helt op på klipperne for at se ned i det støjende og dampende inferno. Man skulle opfinde et nyt ord for at beskrive de følelser man gennemgår, lige fra begejstring, beundring og forfærdelse – vandfaldet er faktisk af en "skrækindjagende fascination".

Det er meget overskyet i dag. Vi nyder endnu engang den kønne udsigt fra vores hotelvindue, og efter morgenmaden kører vi over den kurverige men meget kønne bjergpas Fjardarheidi ned til byen Seydisfjördur med sin yndige kirke, og til havnen, hvor Norrøna allerede ligger ved kaj. Det har begyndt at regne. Tågen vælter ned ad bjergsiderne. Vi er meget glade for, at vi bortset fra en rigtig regnvejrsdag har været så heldigt med vejret.

Der er mange biler og Campere, der skal med i dag. Vi undrer os over, at de kan være der alle sammen på færgen. Det tager meget tid at checke ind, bilerne bliver pakket så tæt sammen, at jeg skal ud med bagagen, inden Erwin kører den på den anviste plads, og færgeafgangen bliver da også forsinket.

Vi ser ikke ret meget, mens vi sejler ud af fjorden. Bjergene forsvinder i regn og tåge, mens vi siger farvel og tak til Island. Vejrmeldingen varsler op til 13 msk, aftagende til 10 msk. til natten. Mens jeg skriver dette, vugger jeg ganske godt frem og tilbage med min stol. Vi håber, at vi ikke bliver søsyge.