|
|
|
Først spadserer vi en tur gennem Akureyri, som vi ikke nåede i går. Det er en smuk by med en fin gågade. Vi kommer forbi en stor svømmehal, som de findes i mange af Islands byer. I forhold til, hvad vi har set indtil nu, så gror her mange træer og blomster, og der findes også en lille botanisk have. Dette skulle skyldes det varmere og solrigere klima. Akureyri skulle have næsten dobbelt så mange solskinstimer som Reykjavik. Også rundt om vores hotel er stierne plantet til. Da hotellet ligger temmelig højt, har vi god udsigt over fjorden.
En lang og stejl trappe med blomsterrabatter på siden fører op til kirken, der dog først skulle åbne kl. 10.00. Men lige da vi vil gå igen, bliver døren åbnet, og vi må godt komme ind. Også det er en meget moderne kirke, indviet i 1940, men det mest fremtrædende er de mange farvede vinduer, der giver kirken et varmt lys.
|
| |
|
|
|
| Gågade Akureyri |
I Akureyri |
Akureyri Kirke |
| |
Så tager vi afsked med Akureyri med udsigt over fjorden og fortsætter vores planlagte tur ad hovedvej 1 og når efter 52 km til vandfaldet Godafoss. |
| |
|
|
|
|
| Kirke indvendig |
Fra hotelvinduet i Akureyri |
Farvel til Akureyri |
| |
Vi har da efterhånden set mange forskellige vandfald, men det ser meget betagende ud, når floden Skjálfandafljót styrter ned, delt af klipperne og over flere afsnit under en bro, hvor floden fortsætter på den anden side af vejen. Vi betragter længe dette sted. Vandfaldet kaldes også gudernes fald, da en herboende fyrste efter sagaen under indførelsen af kristendommen skal have kastet billeder af de gamle guder i floden.
Her er så dejligt og kønt, at man skulle have mere tid til at vandre gennem området eller bare sidde og lade atmosfæren og naturen påvirke sig. |
| |
|
|
|
|
