|
|
|
Domkirken, opført i 1787 – 96 og ombygget til sit nuværende udseende i 1847 er betydeligt mindre end Hallgrimskirken. Vi kommer lige til en gudstjeneste og vil trække os tilbage, men bliver bedt indenfor. Vi bliver stående bagest i kirken, ser lidt rundt omkring og lytter lidt til gudstjenesten. Antallet af deltagere til gudstjenesten ligner antallet i vore kirker på en almindelig søndag.
Derefter spadserer vi omkring ved den køn beliggende Tjørnin søen til Rådhuset, der er opført i 1992 og har det særpræg at være bygget til dels ind i søen. Vi ser på regeringsbygningen "Altinget", der rummer parlamentet, som flyttede fra Tingvellier i 1845 til Reykjavik og i 1881 – endnu under dansk herredømme – til sit nuværende domicil.
|
| |
|
|
|
| Domkirken Reykjavik |
Rådhuset Reykjavik |
Altinget |
| |
På pladsen foran parlamentsbygningen står et mindesmærke om politikeren Jón Sigurdson, som ledede kampen om Islands uafhængighed. |
| |
|
|
|
|
| Statue af Jón Sigurdsen |
|
|
| |
Vi kommer forbi Kulturhuset, Nationalteatret og går et langt stykke gennem byen og kikker ind hos den meget imponerende Turistinformation. På Café Möttaka sunder vi os lidt over en kop kaffe. - Da de fleste forretninger er lukket her på en søndag, besigtiger vi Nationalmuseet, der giver et godt indblik i Islands historie, og hvor der bl.a. også er opbevaret en del kostbarheder, der kan henføres til Skálholt Kirke, som vi besøgte i går. Samtidig får vi den meget imponerende Universitetsbygning at se. På vej derhen kommer vi i tvivl om den rigtige vej og spørger en bilist, der holder parkeret i vejsiden. Han taler heldigvis lidt dansk, og uden tøven opfordrer han os til at tage plads på bagsædet, og så kører han os derhen, mens han snakker lystig dansk med os under hele turen. Vi er meget overrasket og taknemlig over så meget venlighed overfor nogle for ham fremmede danske turister.
Reykjavik virker som en meget moderne by med god plads og med et godt vejnet alle steder, men dog uden direkte byggestil. Men spredt i byen finder man de særprægede store bygninger i en meget moderne arkitektur. Hertil må jeg dog indrømme, at vi jo kun har set en brøkdel af den store by, og at der på grund af hviledagen mangler det pulserende forretningsliv, der jo er med til at give en by atmosfære.
En lille rundtur på havnen skal der til, hvor der ligger fiskeskibe, fragtskibe, lystbåde og et stort krydstogtskib. På promenaden står der en abstrakt figur af et Vikingeskib.
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
| |
Vejen mod Borgarnes fører over Mosfellsbær og langs fjorden. Bjergene ses kun som mørke skyggeagtige silhuetter gennem skyer og dis. Vi kører gennem den 1998 åbnede 5,7 km lange tunnel under fjorden Hvalfjørdur og videre ad hovedvejen, der fører med en 520 m lang bro over Borgarfjørdur til Borgarnes. Under broen løber fjorden og floden Hvitá sammen. Til højre for broen ligger der store sorte sandbanker - en meget køn og vild natur. Vores hotel Borgarnes ligger midt i byen, der er hurtigt overset og virker meget stille her på en søndag. Med en aftentur gennem byen og op til kirken afslutter vi dagen. |
|
|
|
|
|