Tursejlads og rejser
som livsstil

Herfra kører vi til Skaftafell. Fra servicecentret, hvorfra der går mange vandreture, går der en smal og stejl sti op til vandfaldet Svartifoss, der styrter ned over basaltsøjler. Vi klarer vandreturen op ad bjerget i knap 45 minutter, da vejen er tør, selv om den er meget ujævn. Da vi står godt forpustet deroppe, er vi lidt skuffede og synes, at det vandfald Magnusarfoss lidt længer ned er mere betagende, men udsigten her over de mange vandløb der fører fra gletscheren og ned til havet er fantastisk.

Efter en forfriskning ovenpå vandreturen fortsætter vi langs sydkysten over Skeidarársandur sandsletter. Her er al vegetation skyllet væk af vandstrømmene fra gletscheren. Det sidste udbrud af en vulkan under en af Vatnajökulls gletschere i 1996 førte til mange ødelæggelser. Igen og igen kan vi se store gletscherområder, og også efter vi har passeret Lómagnúpur bjerget, rækker gletschertunger gennem slugterne ned til dalen og fordeler deres smeltevand i små vandløb eller rivende bække. Broerne, der fører over disse vandløb er ikke særlig bred, sådan at farten skal afpasses med den modkørende trafik.

I Núpsstadur ligger der rester af en gammel tørvegård med en meget lille tørvekirke, der kan føres tilbage til det 16. århundrede.

Vejen fører os videre gennem et stort lavaområde - Eldhraun, som kan dateres tilbage til 1783. Det er meget særpræget, og man tør næsten ikke tænke på hvad der skete, da disse lavamasser blev slynget ud over dette store område.

Lavaområdet går over i Mýldalssandur sandsletten i et lige stræk og vi kører gennem den lille by Kirjubæjarklaustur og videre til Vik, også en lille landsby, der ligger under bjerget Reynisfjall i Mýrdalur- området med Mýrdals Jøkull gletscheren og vulkanen Katla. Et nyt udbrud af denne slumrende vulkan ville kunne føre til store ødelæggelser i hele området. I Vik besøger vi et fabriksudsalg af typiske islandske strikvarer. Der er et stort udvalg af traditionelle strikvarer, særlig af sokker i alle variationer – men også meget moderne kreationer i den kendte islandske uld. Her findes også souvenirs, der dog mest er fremstillet i østlandene.

Højt op på bakken står en sød lille kirke. Ude i havet står der nogle smukke klipper og basaltsøjler, og stranden er sort.

Ved Dyrhólaey er der mulighed for at iagttage Lunde "Søpapegøjer" på stejlkysten. Parken skulle være lukket indtil den 25. juni – altså til i morgen. Vi kører nu alligevel derind, fordi vi så gerne vil se dem i naturlige omgivelser, men vejen er så dårlig, at vi under hensyn til bilen vender om igen. Nogle turister, som fortsatte med en firehjulstrækker, kom dog kun til en vejspærring og måtte så også vende om. Det var ærgerligt - men vi kan jo ikke vente til i morgen.

Vejret har forandret sig. Det blæser meget og skyerne har forandret farve og karakter. Jeg er bange for, at vejret ikke holder.

I Skógar oplever vi igen et vandfald, det 60 m høje Skógafoss – denne gang virkelig imponerende med kaskader af vand som larmende styrter over klipperne og fosser ned til havet gennem en brusende å. Desværre når vi ikke ind i Skógars Folk-Museum, inden det lukker, der ellers består af en gammel græstørvsgård og andre gamle huse.

Det var en lang og oplevelsesrig dag, hvor vi tilbagelagte 285 km. Lidt uden for Skógar finder vi vores overnatningssted Drangshlid, en gård, der ligger lige under bjerget, hvor vi er hjertelig velkommen. Værelset og bad er i orden og vi får serveret en dejlig middag.Vi kan se, at det er et familieforetagende, der er under udvidelse og ombygning. Om aftenen går vi lidt rundt omkring gården og kikker på byggeriet og ryster lidt på hovedet over den måde det foregår her.