|
|
Fredag, den 24. juni 2005
Solskin fra morgenstunden – det kan vi lide. Vi er tidlig oppe, men kan desværre først få morgenmad kl. 7.30. Derfor skynder vi os lidt for at komme af sted. Vi følger vej 1 med fin udsigt til Vatnajökull, som vi nå at fotografere, inden en skystribe dækker toppen til igen. Vatnajökull er Europas største gletscher med en istykkelse på ca. 1 km og et areal på ca. 8000 km², et område på størrelse med Sjælland og Lolland-Falster. Det er ikke morsomt at tænke på, at der stadig findes flere aktive vulkaner under gletscheren.
Ved gletscherlagunen Jøkulsárløn oplever vi dagens absolutte højdepunkt. Store og små isbjerge i utrolige formationer og farver – nogle ligner store krystaller – andre er sort som kul, andre igen med et turkise farvet skær – der glitrer under solens stråler.
|
|
|
|
|
Ved gletscherlagunen |
|
|
|
Vi kunne ikke havde været mere heldigt med vejret. Vi går rundt og beundrer alle de forskellige former og størrelser, mens det knirker og knitrer fra isen. Et par sæler svømmer lystigt imellem isbjergene. Her møder vi nogle af de andre turister fra færgen. Alle er lige begejstrede, og vi fotograferer hinanden til "evigt minde".
Spændt men forgæves venter vi på, at et isbjerg vil rive sig løs i den stærke strøm, men oplever dog, at den af de lidt større krystal lignende isbjerge vender rundt med et brag. Store sværme af terner og små måger kredser over det skummende vand foran lagunen med et vældigt spektakel og dykker efter små fisk.
Jeg regnede med, at vandet ville være bidende koldt – men det er det ikke. Også solen varmer meget her, trods gletscher og alle de isbjerge. Vi kan næsten ikke løsrive os, men må til sidst videre – ikke uden at se tilbage, om der ikke alligevel skulle ske et eller andet. |
|
|
|
|
|
|
Tørvekirke i Hof |
Bagsiden af kirken |
Kirkegård i Hof |
|
|
|
|
|
|