Tursejlads og rejser
som livsstil

Eftertanker

Sejlsæsonen var kort for os i 2010, men en dejlig forårstur til Assens og Bågø blev starten på en sommer, hvor vi oplevede meget nyt, opfriskede gamle minder på kendte steder og ikke mindst oplevede en rigtig ”rekreations- og badeferie” i Sønderborg.

I flere år havde vi planer om at sejle endnu engang til Heiligenhafen og Mecklemborg-Vorpommern, som logbøgerne fra de sidste tre år vidner om. I år har vi så ikke planlagt en bestemt tur, har ikke sat vore forventninger så højt – men besluttet at sejle ud og bestemme farten fra sted til sted – dog stadigvæk med ønsket i baghovedet om at sejle over Østersøen til Heiligenhafen.

Vi lagde ud med et noget nostalgisk besøg på det sydfynske Drejø, hvor man godt kan tilbringe flere dage i det særprægede miljø og den dejlige natur. Men det gode vejr direkte udfordrede os til at tage turen over Østersøen. Så blev jeg også noget overrasket, da Erwin kom med ønsket om en afslapper i Marstal, hvor vi over flere gange har bedt Vorherre om godt vejr! – Det var nu også rart at fejre Sankt Hans i Danmark og komme lidt rundt i den velkendte by. Over Østersøen til Heiligenhafen kom vi nu også, selv om det blev med mere vind og søgang end forventet.

Det var en spændende havn og en spændende by at komme til. Havnen havde rigtig meget at byde på – men det er ikke en ”hyggelig” havn, hvor man får kontakt med mange sejlere på tursejlads, da den er fyldt med hjemmehørende både og domineres i bestemte områder af Yacht-Charter. Ved vores bro lå et par tyske gæstesejlere der var på tur sammen. De var meget flinke at snakke med, men havde faktisk nok i sig selv. Heiligenhafen bliver sikkert brugt hovedsagelig som mellemstation for sejlads til Femern, Lübeck, Mecklenborg-Vorpommern, Rügen og Danmark med Lolland og Falster og det Sydfynske Øhav. Det gjorte vi også selv i 1989 på vej til Lübeck. Men faktisk er Heiligenhafen mere end det med sit historiske centrum omkring kirken, de smalle gamle gader og små butikker, fiskerihavnen med sine hyggelige kroge, restauranter og kiosker og et pulserende liv, hvor fiskerne stadig sælger frisk fisk fra deres små kuttere og folk er meget flink og hjælpsom. Men ikke sidst var vi meget betaget af den særprægede natur rundt omkring, som er let tilgængelig på de mange cykel- og vandrestier. Så kunne vi ubesværet af den tunge trafik cykle et langt stykke langs med kysten og helt til Grossenbrode og få det interessante område også at se, selv om vi ikke havde planer om at sejle derhen.

Meget tilfreds med vores ophold i Heiligenhafen sejlede vi videre til vores velkendte Kappeln, hvor Erwin dog desværre blev rigtig syg og måtte have læge på skibet. Kappelns flinke havnemester skal her have meget ros. Ikke kun fordi han sørgede for lægehjælp, men også for hans omsorg for Erwin indtil vi sejlede derfra. Det var første gang vi måtte søge læge undervejs og første gang i ulandet. Her var vore sygesikringskort i første omgang ikke meget bevendt. Senere fandt vi ud af, at man straks skal melde uheld eller sygdom til SOS, som så vil give vejledning eller selv tager sig af sagen. Vi havde dog ingen problemer med at få udgifterne refunderet, da vi efter hjemkomsten sendte diverse kvitteringer ind sammen med en kort redegørelse. Men den udbedte vejledning om fremgangsmåden ved lignende tilfælde fik vi dog ikke – den fik vi senere af vores rejseforsikring.

Det tog nogen tid at komme helt over den maveinfektion og efter nogle dage i Sønderborg faldt vi så godt til der, at vi mistede helt lysten til en længere sejlads. Det meget varme -  dog også ret ustadige vejr, den dejlige badestrand lige ved havnen helt uden irriterende vand- eller brandmænd var en god grund til at slappe af og holde en doven og dejlig badeferie – fulgt godt op af det hyggelige selskab med Lis og Vagn. På den velbesøgte lystbådehavn hersker så meget liv, at det aldrig bliver kedeligt, byen byder på alt hvad man har brug for, og så er der den fine strandpromenade med den gode udsigt og den flotte natur rundt omkring.

Turen blev afsluttet på god manér i Årøsund i stedet som planlagt på Årø. Senere hørte vi af Lis, at vi kunne havde mødt sejlerparret Mette og Tage fra Næstved, der har gæstet Årø samme dag. Gennem vores hjemmeside havde vi fået en hyggelig mail-kontakt, og det ville havde været dejligt at møde dem på vandet. Nu blev det så Lis og Vagn som fik fornøjelsen efter deres hjemkomst på havnen i Middelfart.

August blev en meget regnfuld måned, og så sluttede vi sæsonen med en sidste tur til Middelfart og Årø i september i fint men køligt vejr. Erwin regnede med at blive indkaldt til operation af hans ankel sidst i september/først i oktober og gik derfor tidligt i gang med at gøre Kirmar vinterklar. Her mødte han tilfældigvis sejleren fra Bågø, der sammen med hans kone var sejlende til Haderslev. De tre fik sig en hyggelig snak sammen og talen kommer selvfølgelig til at handle om den forestående operation. Så fortalte ægteparret, at det var langtfra gået så godt med benet, som Erwin på Bågø havde fået indtryk af. Sejleren havde mange smerter i meget lang tid efter operationen og måtte stadig tage smertestillende medicin, som nu havde givet ham mavesår at slås med. Det lød jo ikke særlig opmuntrende. Jeg søgte derefter kommentarer og erfaringer med lige den operation på Internettet, men der var ikke meget positivt at spore, og endda nogle hospitaler henviste til de mange mulige bivirkninger, der kan følge operationen. Efter mange overvejelser – også med egen læge – aflyste Erwin at blive indkaldt til Kolding Sygehus. Når et godt resultat er så tvivlsomt vil han ikke sidde virkeløst med gips i tre måneder, men hellere tage nogle alternative behandlinger med akupunktur til at holde smerterne ned.

Trods det har vi mod på og glæder os stadig til at sejle ud igen næste forår og nyde livet på vandet og i vores dejlige natur.